DBA

Fra mødding til megaflot: Samuels bil til salg på DBA, har vundet verdens ypperste Opel-pris

Del

For 22 år siden købte Samuel sin drømmebil. Bilen, som hans fætter og onkel havde ejet, og som ifølge Samuel er den ultimative "Brian-bil" inden for Opel. Samuel har med sine egne, benzin-beskidte næver bygget vognen om, så den i hans varetægt har vundet 50 priser og deriblandt førstepræmien til verdens største Opeltræf.

Bilen har været skilt fundstændig ad, siden Samuel købte den for 9.000 kroner for 22 år siden. Dengang stod bilen det samme sted, hvor landmændene kyler deres lort hen. Foto - DBA Guide
Bilen har været skilt fundstændig ad, siden Samuel købte den for 9.000 kroner for 22 år siden. Dengang stod bilen det samme sted, hvor landmændene kyler deres lort hen. Foto - DBA Guide

Verdens bedste Opel er i skrivende stund til salg på DBA. Ejeren, 42-årige Samuel Pedersen fra Herning har nemlig netop sat bilen til salg, og hans garage sladrer kraftigt om, hvilken bil vi her har med at gøre:

Samuels garage gemmer nemlig på alle de 50 priser, som hans Opel Ascona 1,9 har vundet. En af priserne er førstepræmien til verdens største Opeltræf.

Bilen har gennemgået det, der må siges at være en vaskeægte Askepot-fortælling, for da Samuel fandt den for 22 år siden, stod den på en møddingsplads. Træt og efterladt. Samuel købte bilen - eller det der var tilbage af den - for 9.000 kroner.
I dag, 22 år efter, sælger han sin elskede Opel for 207.000 kroner. Og selvom det kan lyde som om, Samuel forsøger at tage røven på dig med den udbudspris, er der en god forklaring. Bilen har nemlig gennemgået den helt store forvandling. Det skriver DBA Guide.

Nu skal du møde en mand, der har det hele i hænderne, og som har benzin i blodet og Opel i hjertet. En mand, der omsider er rede til at gå af med sin showbil af en Opel Ascona.

null

Veteranvognen er til salg lige nu på DBA til hele 27.900 euro, hvilket i danske kroner svarer til 208.000 kroner. Bilen er en Opel Ascona B 2,4. Foto - DBA Guide

Smidt på møddingen

- Jeg købte bilen af et lille værksted udenfor Billund, hvor den stod træt og efterladt på en gammel møddingsplads. Jeg har altid tænkt, jeg godt ville eje en Opel Ascona, fordi min fætter og onkel også havde den model, og så var det i mine øjne 90érnes ultimative brugte "Brian-Opel", fortæller Samuel til DBA Guide.

I dag ligner bilen slet ikke sig selv. Og alligevel gør den jo. Den ligner nemlig netop en bil, som lige er trillet ud fra forhandleren, men samtidig er der mange originale detaljer, som Samuel har pillet ved og optimeret på.

- Bilen er blevet skilt fuldstændig ad. Alt har været skilt fra hinanden. Jeg har sænket den, indsat et nyt instrumentbræt, sæderne er blevet ombetrukket, jeg har indsat en ny motor og skrallet alt overflødigt i motorrummet fra, fortæller Samuel til DBA Guide.

Når han siger 'overflødig', mener han varmeblæseren, batteri og sprinklervæsken. Batteriet er flyttet om i bagagerummet, mens de to andre biltilbehørsdele mangler.

- Det er en bil, der kun egner sig til, at man kører i den om foråret og sommeren, og derfor kan varmeblæseren sagtens undværes. Sprinklervæsken burde du heller ikke få brug for, fortæller Samuel til DBA Guide.

null

Her er Samuels DBA-annonce. Foto - DBA Guide

Samuel kan det hele selv, på nær disse to ting

Samuels Opel Ascona har som tidligere nævnt fået sig en ny motor. En 2,4 Opel-motor, som dermed er 500cm3 større end den gamle, originale motor. Hans fravalg af overflødige ting i motorrummet betyder også, at det tager sig rigtig flot ud, og at der efterlades fuld fokus på den skinnende motor. En motor, der endda har lidt bordeauxrød i sig, så den matcher det bordeauxrøde læder i sæderne.

Sædeombetrækningen er en af de eneste ting, Samuels hænder ikke har kunne klare selv. Det samme gælder bilens farve:

- Jeg har fået bilen lakeret. Flere gange faktisk. Første gang synes jeg ikke, det blev gjort ordentligt, fortæller Samuel, der også kan informere om, at bilen er malet i en grå farve fra BMW kaldet 'a52 spacegrau', til DBA Guide.

Men stort set alt andet, har Samuel selv ordnet ved bilen. Han er nemlig ejer af en kæmpe garage, og så hjælper det selvfølgelig på det hele, at Samuel er uddannet - og arbejder - med at reparere store entreprenørmaskiner. Samuel er uddannet klejnsmed, og til dagligt er han entreprenørmaskinmekaniker.

Samuel er så ferm på fingrene, at han endda selv fabrikerer sine egne fælge. Fælgen på Opel Ascona'en er dog ikke hjemmelavet.

null

Her ses 42-årige Samuel Pedersen fra Herning. Foto - DBA Guide

50 priser og snyd med kategorierne

Hvad stiller man op, når en bil bliver ved med at vinde, og de andre deltagere begynder at kede sig?

Eksemplet er måske sat lidt på spidsen, men Samuels Ascona har vundet så mange priser, og til særligt ét udenlandsk Opeltræf, blev arrangørerne så irriterede over, at Samuel og hans danske Opel-venner hvert år snuppede priserne, at arrangørerne oprettede en kategori for sig, kaldet 'danskerkategorien'. Så nu kan Samuel og hans danske venner bare "lege for sig selv" i den kategori uden at "forstyrre" de andre biler til træffet.

- Jeg synes, det er sjovt at nørkle med biler. Men selvom jeg har lavet den her Opel Ascona til en brugbar showbil, ved jeg godt, at den ikke kommer til at vinde priser for årets styling, for jeg går op i at holde bilen i sin originale form og ikke lave for meget om, fortæller Samuel, hvis bil kun har kørt 5.000 km. siden 2011, til DBA Guide.

null

En af de ting, Samuel også har ændret ved bilen, er dens forrude. Forruden har blåt glas for oven, og derfor er bilens solskærme blevet sløjfet. Foto - DBA Guide. 

Et hjerte, der banker for Opel

'Vi kører da lige herind og hører, hvad han skal have for reservedelene'.

Sådan en sætning var ikke unormal for Samuel at høre i sin barndom. Faren var nemlig glad for Opel, og når han tilfældigt så en gammel, træt og slidt Opel stå mere eller mindre opgivet på gårdene, der lå tæt på hjemmet, var faren ikke bleg for at køre ind på gårdspladsen, banke på og høre, hvad ejeren skulle have for, at han slæbte bilen med sig hjem.

- Vi brugte bilens reservedele til at sætte andre biler i stand. Jeg er derfor hele min barndom vokset op med at istandsætte biler, fortæller Samuel til DBA Guide.

Han har ikke kun hænderne skruet godt på, når det gælder motor og benzin. Også det store hus, han bor i, er totalrenoveret fra top til tå, og det hele har Samuel selv gjort i samarbejde med sin daværende kone.


Samuel har også selv bygget hulen til sine børn, som kan findes ude i haven, oppe i træet, og selv lamperne, ude i garagen, har han stået for. Lamperne er lavet ud af gamle olietønder.

- Nærmest alt i den garage er noget, jeg har bygget selv, griner Samuel til DBA Guide.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye