DBA

32-årige Sebastian har sat Danmarks længste limousine til salg på DBA

Del

Hvor mange parkeringspladser fylder en 11 meter lang bil? Vurder selv, for lige nu er sådan en krabat til salg på DBA. En hvid limousine, der er Danmarks længste af slagsen. Det komiske er, at Sebastian måske også ejer Danmarks korteste bil. Men Sebastian ejer generelt en masse unikke genstande, og fælles for dem alle er, at de aldrig bliver sat til salg, så endelig har du nu chancen for at købe noget af samleren.

32-årige Sebastian Green fra Stenløse er nu villig til at sælge sin lange limousine. Foto - DBA Guide
32-årige Sebastian Green fra Stenløse er nu villig til at sælge sin lange limousine. Foto - DBA Guide

Et piratskib i egen sø, et halvt Boing 737, en mine fra Andens Verdenskrig, den originale 'Midt om Natten'-bil og en limousine med plads til 18 mennesker i alt. 32-årige Sebastian Green fra Stenløse ejer en masse ting. Faktisk flere unikke ting, end langt, langt de fleste. Et eksempel mere er, at han ejer han tre tog og egen togbane, der slænger sig rundt om Sebastians egen grund. Det skriver DBA Guide.

Men Sebastians 'Alice i eventyrland'-samling, han har opdyrket sammen med sin mor, bliver nu én ting fattigere, for nu har han sat sin 11 meter lange limousine til salg på DBA. Danmarks længste limousine. En Lincoln Town car.

En bil, han sjældent parkerer med

Hvor mange parkeringspladser optager en 11 meter lang bil? Sebastian ved det vist næppe, for han parkerer sjældent sin bil... andre steder end derhjemme. Hans lange, hvide "limo" har nemlig kun tjent til hans virksomhed, hvor han kører limousinekørsel.

Typisk henter en af Sebastians chauffører gruppen på en aftalt adresse i København, kører dem rundt, og så bliver bilen let parkeret det sted, gruppen gerne vil sættes af. Derefter kører chaufføren hjem i Sebastians garage. Således holder den aflange bil aldrig stille uden en chauffør i bilen - andre steder end hjemme hos Sebastian.

- Jeg kører ikke selv limousine længere. Jeg fandt ud af, at det ikke var mig at være i et servicefag på den måde. Jeg kan bedre lide at være i baggrunden og organisere det hele. Så i dag har jeg chauffører, der låner mine biler og tager sig af gæsterne, fortæller Sebastian til DBA Guide.

null

 Sådan ser bilen ud indefra. Foto - DBA Guide

Passagerne har dobbelt så meget plads i bilen

16 personer er der plads til ommebag i Sebastians hvide luksusbil. Dermed kan bilen i alt fragte 18 mennesker, når man tæller chaufføren og passagersædet med.

Alligevel sidder der maksimum otte gæster i Danmarks længste limousine, foruden chaufføren.

- Biler, der skal have flere end otte passageren med, skal indregistreres som bus. Det gør det hele noget dyrere, men også umuligt, for så skal man have en nødudgang i bilen. Derfor kører bilen kun med otte gæster, selvom der i realiteten er plads til det dobbelte, fortæller Sebastian til DBA Guide.

null

Sebastian kører ikke længere selv som chauffør. Foto - DBA Guide

Det her savner Sebastian mest ved at køre limousine

Hvis du vil køres i en limousine med bedst plads, er det jo Sebastians bil, du skal have fat i. Creme de la creme inden for limousiner. Derfor har hans bil, som nu er til salg, også haft mange kendisnumser til at hvile i sæderne. Men ifølge Sebastian er det alle typer, der bestiller limousinekørsel:

- Vi kører ofte til bryllupper og konfirmationer. Men også til polterabends og runde fødselsdage. Det sker også tit, at vi kører på hverdage. Man bliver overrasket over, hvor mange der bestiller en kørsel i limousine. Det er alle typer danskere, fortæller Sebastian til DBA Guide.

Han er dog ikke i tvivl om, hvilke kunder han savner mest ved ikke længere at køre folk:

- Fulde mennesker. Der er noget virkelig hyggeligt ved at køre festglade mennesker rundt. De er så glade, og det kan ikke undgås, at det smitter af. Det er kun fedt, at jeg og bilen kan være med til at give folk endnu en god oplevelse på deres aften, fortæller Sebastian til DBA Guide.

null

Sebastians DBA-annonce. Foto - DBA Guide. 

Derfor sælger han sin bil
Sebastian ejer en kæmpe grund, så der er plads nok til 50 biler fordelt rundt omkring på grunden mere, hvis han havde lyst og penge til det. Alligevel er det på grund af pladsmangel, at han nu skiller sig af med sin hvide slæde. Pladsen i Sebastians ellers store garage er ved at være træng, og han har allerede købt sine erstatninger for den 11 meter lange limousine:

- Jeg har bestilt 3 pink limousiner hjem, som jeg glæder mig til at nørkle med og sætte i stand, så de bliver klar til at køre i firmaet. Derfor er der ikke også plads til den her bil i garagen, fortæller Sebastian, der håber at få 98.000 kroner i bytte for sin lange, luksuriøse bil, til DBA Guide.

Men Sebastian kommer næppe heller til at savne sin spektakulære bil, for manden ejer så mange andre også-fede ting. Samleobjekter, han aldrig vil gå af med. For første gang er han dog villig til at give et indblik i hans og morens samling, der bl.a. tæller spidsen af en jetjager og tre private tog samt en privat togbane.

- Sebastian og hans mor er de vildeste samlere, jeg har mødt. Jeg har aldrig set noget lignende. At træde ind i deres store samlerrum får mig næsten til at tro, at de to har købt hele DBA, siger Julie Schoen, DBAs talsperson.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye