Legetøj flyder i Thors hjem - og det er helt med vilje
Vennerne kalder ham 'skafferen', for Thor kan finde alt. Han går nemlig på rigtig mange loppemarkeder, fordi han konstant leder efter nye fund til sin barnlige samling. Thor samler på gammelt legetøj. Og det må gerne være i dårlig stand. Se de vilde billeder af samlingen, her.

Det kan godt være, du lader som om, det er med vilje, at dine børns legetøjet flyder i dit hjem. Hos 58-årige Thor Bisbjerg er det faktisk den pure sandhed. Han har gennem de seneste tre år samlet på gammelt legetøj, som han giver nyt liv og en plads i sit hjem i Nivå. Siden han købte det første stykke legetøj, har samlingen virkelig taget fart. I dag er de fleste hylder og skabe i hjemmet optaget med legesager. Det skriver DBA Guide.
I samlingen finder du både små klovne, modelbiler, små motorcykler, træskibe, figurer, modelfly og meget andet. Meget af det er mange penge værd, fordi der er så mange samlere af legesager fra gamle dage. Det, der fascinerer Thor mest ved de gamle sager, er, at de har holdt så mange år.
- Tænk sig, det har holdt i næsten 100 år. Og der er blevet leget med det, men det virker stadig, fortæller Thor til DBA Guide.

Thor er kendt som en, der kan skaffe alt. Foto - DBA Guide
Legetøj med en noget særlig og tung historie
I det skab, der indeholder alle Thors yndlingslegesager, bærer tingene hver især på en historie. Noget af det mere specielle er et legetøjsfly, der er, det man kalder Trench Art:
- Det er legetøj, som tyskere og englændere sad på deres frivagter og lavede og sendte hjem til deres børn, fortæller Thor til DBA Guide.
Legetøjet blev ellers ikke lavet af materialer, der lige var oplagte til netop at lave legetøj af. Det er nemlig produceret ud af det, der lige var at finde på jorden eller i skovene.
- Det var lavet af metal, blik eller træ. Man brugte også patronhylstre og wirere, fortæller Thor til DBA Guide.
Legetøjet er altså ikke bare gammelt, det bærer også på en noget speciel historie.

58-årige Thor Bisbjerg fra Nivå samler på legetøj. Foto - DBA Guide
Det skal du kigge efter, hvis du skal købe kvalitetslegetøj
Kvalitet og håndlavet går ofte hånd i hånd. Og Thor ved om nogen, hvad man skal kigge efter, hvis man på DBA eller loppemarkeder vil finde det legetøj, der er håndlavet.
Når han leder efter lækkert legetøj på DBA, kigger han efter de små fejl, der kan være, som indikerer, at det ikke er en maskinproduceret genstand. For nyligt fandt han et skib på DBA til kun 60 kroner, som netop havde nogle indikationer af at være lavet i hånden.
- Jeg bed mærke i, at der var noget maling i sejlet, og så så jeg, at lugen sad asymmetrisk. Det er et typisk tegn på, at det er håndlavet. Det er virkelig kvalitet, fortæller Thor til DBA Guide.
Nu vil han i gang med at renovere skibet, så det kan blive klar til sommerens loppemarkeder, hvor han vil prøve at sælge det. Han forventer, at skibet kan blive en indbringende affære.

Thor reparerer gammelt legetøj og sælger det videre. Foto - DBA Guide.
En sjælden bil
Et stykke legetøj, Thor er rigtig glad for i sin samling, er en lille, blå bil lavet i blik. Og nå ja, så er den også japansk. Det lyder måske ikke af så meget, men det er altså virkelig noget, samlerne vil have fingrene i. De er nemlig yderst sjældne, men selvfølgelig har Thor sådan en i samlingen.
En anden japanskproduceret bil, Thor har i samlingen, er en for danskerne velkendt bil. Det er folkevognsrugbrødet bare i en meget lille udgave. Den er blå, og så er den lavet i blik i 1960'erne.
- Den står simpelthen snorlige. Og det er også en, samlere ville være sindssygt glade for at få i sin samling, fordi det ikke er en, man sådan lige finder, fortæller Thor til DBA Guide.
Det kan godt være meget af Thors legetøj er sjældent, men han har en helt speciel evne til at opstøve selv de mest sjældne sager. Derfor bliver han blandt sine venner og bekendte kaldt 'Skafferen'.

Thor kigger efter legetøj, der har nogle brugsspor. Foto - DBA Guide
Derfor behøver Thors legetøj ikke være i perfekt stand
Mange legetøjssamlere leder efter sager, der er i perfekt stand. I samlerverdenen siger man, at legetøjet skal være i 'mint condition'. Det er dog ikke nødvendigt for Thor. Han kan godt lide, hvis han skal reparere eller gøre noget ved legetøjet selv:
- Min generation er lidt mere large og går lidt mere op i at få det repareret og få legetøjet til at stå pænt, fortæller Thor til DBA Guide.
Faktisk synes han, det sjoveste ved at købe og videresælge legetøjet er at reparere og restaurere det, så det kan stå skarpt igen. Og så er det heller ikke helt skidt at tage rundt på loppemarkeder og lede efter guld. Thor og hans kone nyder nemlig at gøre det sammen.
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum