En skamsænket BMW 5-serie kan nu blive din
3.6.2022 00:00:00 CEST | DBA | Pressemeddelelse
Overvej, hvis du kunne tjene penge på din hobby. Hvis det rent bogstaveligt kunne betale sig for dig at scrolle på Instagram, f.eks. Det kan det for Oliver, for hans hobby er at istandsætte biler. Det er hans erstatning for et kæledyr. Det er som meditation for ham. Nu har han klargjort en vaske ægte bad boy-bil, og den er han villig til at give videre.

Demon-eyes, en opgraderet lygteopdatering, nyt instrumentboard, en blæret motor og en "bimmer", der er skamsænket. 42-årige Oliver købte for bare få måneder denne BMW af en bad boy-direktørbil i en have, hvor den stod skilt ad, og hvor den ikke mindst stod som en forlist drengedrøm. Det skriver DBA Guide.
Ejeren havde opgivet, men Oliver Hansen fra Farum tog vognen under sine vinger og under kærlig behandling. Egentlig var Oliver kun interesseret i bilens fælge, som er meget sjældne at få fingre i - og sjældent til en god pris - men da Oliver så sælgerens mislykkede bilprojekt, besluttede Oliver at føre sælgerens planer og hensigter ud i livet.
Nu står den sort-i-sorte bil klar til at køre ud på landevejene, men det bliver ikke med Oliver bag rattet. Oliver keder sig nemlig en smule, når først bilen er helt færdigrenoveret, så nu leder han efter det næste projekt, og derfor skal denne vogn videre til en ny ejer.

Foto - DBA Guide
Det var kun fælgene, Oliver var interesseret i
Nogle gange må folk se sig nødt til at købe en ølkasse til et helt ustyrligt højt beløb, før de kan få lov til også at købe deres festivalbillet. Der er bare nogle handler, hvor den ting, du gerne vil have fat i, er pakket i det, man kalder for "et lot", og så må man tage følgeelementerne med.
I Olivers situation kan man lidt sige det samme om hans bil. For egentlig var det slet ikke tanken, at Oliver ville købe en bil, den vinterdag kan tog ud til sælgeren for at købe sælgerens fælge.
- Fælgene her er ret særlige. Det er sportsfælge, O.Z futura splitfælge. Dem skal man betale rigtig mange penge for at få fat i, så da de her fælge kom til salg, og de var til at betale, slog jeg til med det samme, fortæller Oliver.
Han mødte som tidligere skrevet en mand med en brast drengedrøm om at sætte sin bil i stand. Fælgene sad på BMW'en, og Oliver så straks muligheder. Derfor endte det med, at han købte hele bilen - ikke kun fælgene.
- Jeg blev simpelthen lun på bilen. Men der var et godt stykke vej endnu, f.eks. havde bilen endnu ikke fået lavet skærme, men jeg kunne bare se projektet for mig, og hvad der skulle gøres, da jeg stod dér midt i hans have, fortæller Oliver.
Alt det, bilen er opgraderet med
Olivers bil er en BMW 540i E39. En bil, der oprindelig er designet og målrettet direktører, fortæller Oliver:
- Da den kom på markedet i 1996, var bilen lavet som direktionsvogn. Den kostede 900.000 kr.
Men nu kan du altså købe den væsentlig billigere af Oliver, og så har bilen tilmed fået sig noget af en opgradering:
- Bilen har fået tilført en opgraderet lygtepakke, så den nu har det, man kalder for 'demon eyes'. Det kan bedst ses i mørke, men det betyder, at bilens lygter får en lys ring rundt om lygterne, fortæller Oliver.
Han har også fået plastret bilens passager- og bagagerum til med alcantara-læder. Det har han gjort for at holde bilen tro mod designet:
- Bilen er nostalgi. Den har lidt et 90er-'bad-boy'-look over sig, men dens udstyrspakke er 100 procent opdateret til i dag, siger Oliver.
Også bilens instrumentbræt er blevet opgraderet til et nyere et, et Alpine-instrumentboard. Det har bl.a. den forskel, at man nu kan se på speedometeret, at bilen kan køre op mod 300 kilometer i timen.
- Ja, de 300 kilometer er selvfølgelig, hvis du får lidt medvind oveni farten, griner Oliver, og siger, han nok mere forsigtigt vil love, at bilen kan svinge sig op til 280 kilometer.

Foto - DBA Guide
Plug'n'Play
Også i bilens motorrum er der sket opgraderinger. Bilen har fået renoveret V8'er-motoren.
- Bilen har også det, man kalder for 'kick down' - ja faktisk har den 'dobbelt kick down'. Det betyder, at den giver et lille "riv", når man træder ned på speederen, fortæller Oliver og fortsætter:
- Jeg plejer at sige, at bilen er lidt ligesom en bjørn: Lidt tung i det, men når den så hugger til, så angriber den.
Motoren er ej heller udstyret med kompressor eller turbo, og det gør, at den har det, man kalder for 'ren sug': Det får motorlyden til at "skinne rent igennem".
Bilens motorrum står snorlige og fejler intet. Oliver siger, motoren er det, han kalder for 'plug'n'play: Altså den står serviceret. Motoren har Oliver nemlig haft kigget på, han har haft skjoldet af, og der er kommet nye pakninger på.
Men også udenfor motorrummet er bilen helt særlig. Oliver har nemlig haft monteret gevindundervogn og sænket den, så du har ekstra god føling med vejen - og sænkningen er helt lovlig.
- Jeg er også glad for bilens udstødningsrør. De er nemlig særlige, fordi de er lavet på den helt rigtige måde så bundtrækket bevares.

Sælgeren, 42-årige Oliver Hansen fra Farum. Foto - DBA Guide.
What?! Oliver drømmer om denne bil som sin næste
Hvad drømmer man om, når man først har ejet sådan en vaske ægte bad boy-bil af en 5-serie, som Oliver har? Du gætter nok aldrig svaret, for den vogn, Oliver håber skal blive hans næste, er en helt almindelig hverdagsbil.
- En røv syg hr. og fru Jensen-bil. En bil, der kører langt på literen og som har en lav vægtafgift, fortæller Oliver.
Selvom Oliver ofte kan tjene fine penge på at gå og nørkle med bilerne, gør han det nu allermest fordi, han virkelig holder af at sætte biler i stand og lade dem komme til sin ret:
- Jeg kan godt lide at sætte biler i stand. De behøver ikke være helt særlige, for at det er sjovt. Jeg kan bare godt lide at se udviklingen og skabe resultater, fortæller Oliver, der har gjort det til sin hobby at shine biler op.
Olivers egen rolle i bilernes forvandling er at være projektleder. Siger han selv. Men det betyder ikke, at Oliver ikke også selv kan få snavsede hænder på en del af bilens rejse fra grim til pæn:
- Jeg slapper af, når jeg polerer, sætter småting sammen eller decideret fikser noget på bilen. Det er min meditation. Det er mit svar på mit "kæledyr", fortæller Oliver.
Men der er ikke så mange gange mere, Oliver kan gå med hunden eller få mediteret, for hans 5-serie af en BMW har ikke flere dimser, der kan lirkes ved, så bilen skal videre. Oliver skal have ny plads til et nyt projekt at kaste sig over.

Foto - DBA Guide
Alle de mærkelige ting, Oliver er blevet tilbudt i bytte for sin "bimmer"
Olivers bil er ganske populær på DBA. Allerede inden denne film blev lavet, har der været flere interesserede købere. Desværre for Oliver har de færreste af dem tilbudt penge i bytte for bilen. De har til gengæld håbefuldt rakt ud til Oliver med diverse objekter i en byttehandel for den sorte, skamsænkede vogn, og ingen af tilbuddene er dog lige faldet i Olivers smag.
- Der har været én, der ville bytte med to vandscootere, og en anden ville bytte med tatoveringer , griner Oliver.
Han er også blevet tilbudt guldkæder:
- Jeg har ikke rigtig forstand på guld, så det sagde jeg pænt nej tak til. Det så pænt nok ud, men ikke lige det, jeg var interesseret i, smiler Oliver.
Han vil hellere have 89.000 kr., som er det beløb, Oliver håber at kunne hæve for sin pimpede BMW.
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum