"Moster Yvonne" og partner søger nye ejere
To chokoladebrune og cremehvide størrelser søger nyt hjem. Michaels feriesæt af en retrodrøm er nemlig til salg lige nu på DBA. Bilen er der pillet så meget ved, at ingen andre biler ligner præcis den.

Nogle tror på, at der findes en 'eneste ene'. At der ude i verden et sted er én person, der matcher dig 100 %. Den tanke kommer måske lidt tættere på nu, for Michael fra Rødovre havde nemlig den oplevelse for 4-5 år siden.
Dog ikke hvad angik hans egen 'soulmate' - nej, hans gamle, charmerende campingvogn, som Michael Bartram havde sat i stand fra top til tå, mødte pludselig en amerikanerbil, der matchede den fuldstændig. Som var de skudt ud af samme værksted og producent. Det skriver DBA Guide.
Nu er det dog på tide, at de to 'made for each other'-ting skal videre i systemet: De søger ny ejer. 53-årige Michael drømmer om andre biler, han kan sætte i stand og gøre lækre, og derfor har han nu sat campingvogn og Cadillac DeVille til salg på DBA. To unikke størrelser. Hvorfor kan du læse, her.
Derfor er bilen helt særlig
De er lange, de er nogle flydere, og så er der kredset for detaljen. I sig selv er det fryd for øjet at betragte en amerikanerbil, men Michaels køretøj har også "icing on the cake'. Ejeren, Michael købte bilen af, har nemlig lavet en masse ting ved den, der gør lige præcis dette eksemplar helt unikt.
- Det er jo lavet en masse 'custum made'-ting på denne bil. Der er så mange små ændringer på den, som gør den unik, og alligevel holder bilen stilen, som en Cadillac skal have. Hvis man så den helt originale bil, ville den være højere og mere klodset at se på, forklarer Michael til DBA Guide.
Derudover er der mange detaljer ved denne model-type, Coupé, som Michael holder af. F.eks. kan alle ruderne i bilens side rulles ned. Dertil er der ingen stolper mellem sideruderne på forsædet og bagsædet.
- Det giver bilen en stemning af at være en sommerbil, og det kan jeg rigtig godt lide, siger Michael, der også er glad for, at Buick-linjen på taget går hele vejen ned. Det gør den, fordi det er endnu en speciallavet detalje ved lige Michaels model.

Michael er uddannet klejnsmed, og i dag ejer han sit eget firma, der blandt andet laver IT-løsninger, men han arbejder også lidt med varmepumpe-installation. Foto - DBA Guide
En BH til bilen
I en DeVille er der ej heller nogle dørhåndtag. Bilen fremstår mere "simpel" - mere visuel "ren", fordi der ikke sidder for mange "dingenoter" på den, og det glæder Michael.
- Jeg er ikke typen, der interesserer mig for at bygge motorer eller reparere ved alt det tekniske. Det, jeg elsker allermest ved biler, er deres visuelle udtryk, æstetikken, og jeg holder også selv af at påvirke udseendet, siger Michael, der også er vild med, at benzindækslet er så godt gemt væk på en amerikanerbil, til DBA Guide.
En anden visuel detalje, som Michael er vild med, er bilens to udstødningsrør, som er bygget ind i hver side af kofangeren:
- Det er der ikke mange bilproducenter, der ville lave i dag. Det er super smukt, siger Michael til DBA Guide.
Han fortæller, at der findes endnu mere lir til modellen, som jo kan købes andre steder fra og sættes på. F.eks. er der lavet, det der kaldes for en 'bra' - på dansk en BH - til bilens front. Et cover, som skal beskytte bilen mod insekter og stenslag.
I virkeligheden hænger det meget fint sammen, at sådan et cover går under kaldenavnet en 'bra', eftersom bilen forrest er udstyret med to spidse "dingenoter":
- De leder ens tanker hen på bryster, siger Michael.
- Der er så mange detaljer på en Cadillac - og især på denne, og det er bare lir og skønt. Cadillac var 'king of the road', dengang, den blev produceret. Det, synes jeg, tydeligt man kan se i de valg, der æstetisk er truffet, siger Michael til DBA Guide.

Her er bilens "bryster". Foto - DBA Guide
En bil til 6 personer
Bare fordi, du er en stor børnefamilie, behøver du ikke anskaffe dig en grim bus af en bil. Du kan bare købe Michaels Cadillac. Her er sæderne så lange, at der er plads til hele seks personer.
Michael har dog køretøjer nok til at kunne transporteret en hel skoleklasse, for manden ejer, udover bilen og campingvognen, to amerikanerbiler yderligere og en campingvogn. Sidstnævnte er bygget til at ligne en Airstream-model.
- Jeg ejer en Chevrolet bel Air Convertible fra 1957, som jeg selv har sat i stand, og den anden bil er en Desoto fra 1948. Men jeg har stadig en lang ønskeliste med biler, jeg gerne vil eje, så jeg tænker, jeg skal ud og have mig en anden bil, når jeg får solgt campingvognen og Cadillacen, fortæller Michael, der løfter sløret for, at han drømmer om en todørs-Chevrolet, til DBA Guide.
Han håber at kunne sælge bilen og campingvognen samlet, men han er også åben for at sælge dem hver for sig.

Michael har kunne følge bilens forvandling på sociale medier. Ejerne var nemlig flittig til at dokumentere alle de ændringer, han foretog sig på bilen. 'Jeg håber, at den, der køber bilen, vil gøre det samme, så jeg kan følge med i, hvad der efterfølgende sker med bilen, og hvordan den har det'. Foto - DBA Guide.
Moster Yvonne .. Benjamin
Den chokoladefarvede og cremehvide campingvogn går under navnet 'Moster Yvonne' - 'Mostard Yvonne'. Den er fra Holland. Men campingvognens "bror" har et endnu mere skørt modelnavn:
- Så vidt, jeg er orienteret, stammer modelnavnet 'Moster Yvonne' fra manden, der designede campingvognen. Hans pige hed Yvonne, og derfor kaldte han modellen for 'moster Yvonne', og hans søn hed Benjamin, og sådan kom den anden campingvogn-model til at hedde 'Moster Yvonne Benjamin', fortæller Michael til DBA Guide.
Campingvognen har han selv istandsat. Michael har revet al inventaret ud, været til saddelmager for at få sat nye madrasser ind, og gardinerne er også nye. Campingvognen har ingen el, og selvom den rummer et "køkken", er køkkenet noget forsimplet. Vandet henter du selv i en vandbeholder, og så kan vandet løbe ud af et hul i bunden af vognen, som er forbundet med et rør til håndvasken.
- Jeg har brugt campingvognen de seks-syv gange om året, jeg har været på træf med bilen. Så har jeg sovet i den i de weekender. Det er en fin campingvogn, hvis man er på jagt efter et sted, hvor man bare skal kunne sove, fortæller Michael til DBA Guide.

Campingvognen er meget let. Lige så let, som var det en trailer, fortæller Michael, der ikke ved, hvad bilen kører på literen. Foto - DBA Guide
En heldig nummerplade
Prøv igen. Prøv igen. Prøv lige en sidste gang.
Det er lidt som at spille Lotto: Når en gammel bil skal have nummerplader. Nummerplader, som passer til en gammel bil. Sådan en nummerplade består af et bogstav og fem tal. Michael fik flere gange en nummerplade stillet til rådighed, hvor den "tilfældige" sammensætning af tal for ham var for kedelig. Han sendte pladen retur nogle gange i håb om at få et bedre og bedre nummer, og til sidst lykkedes det.
I dag har bilen nemlig en nummerplade, hvor der står 'A 55 055', og det passer Michaels æstetiske sans, fordi det klinger så fint med, at bilen er fra 1955.
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum