DBA

Genbrugsindekset 2022: Disse DBA-kategorier er der allermest konkurrence i

Del

Som køber kan du nærmest vælge og vrage, hvis du er på jagt efter en sofa, en natlampe eller billeder til væggen. Ting til boligen er nemlig de brugte sager, der sættes allerflest til salg af på DBA. Her fortæller supersælgeren Camila Nielsen, hvordan hun mærker konkurrencen om at få solgt sine ting.

Foto - DBA Guide
Foto - DBA Guide

Mangler du en retro knagerække, et hæklet pudebetræk eller antikke bordskånere? Så har du gode udsigter til at gøre en glimrende handel. Du burde kunne prutte ting som disse væsentlig ned i pris, for hvis man skal tro Genbrugsindekset 2022, er det netop ting som disse, danskerne i størst stil vil af med.

Varegruppen 'Til boligen' er nemlig den, der oprettes flest annoncer i de seneste 12 måneder på DBA. Det betyder også, at det er disse ting, der er mest konkurrence om at sælge.

24 procent af de adspurgte, har solgt brugte 'ting til boligen' de seneste 12 måneder, og det giver altså varegruppen en førsteplads som den mest konkurrerende kategori. Det skriver DBA Guide.

Supersælger mærker konkurrencen 

At der bliver solgt allerflest ting til boligen betyder, at du som køber har meget at vælge imellem i lige netop den kategori, og der er dermed større sandsynlighed for, at du finder dét, du søger. Måske kan du endda vælge og vrage mellem tingene og også prutte prisen ned.

Men hvad betyder det mon for de sælgere, som sætter ting til boligen til salg, og som altså skal konkurrere med rigtig mange andre sælgere om at få solgt ting fra lige netop denne kategori? 

Det har vi spurgt supersælgeren Camila Nielsen om. Hun er 45 år, bor i Ramløse på Nordsjælland, og hun har især en svaghed for at købe og sælge brugte møbler.

- Jeg kan godt mærke, at der er mange, der sætter ting til boligen til salg. Jeg har også netop sat priserne ned på mange af mine annoncer. Der er mange, der forsøger at prutte priserne ned. Nogle gange prutter folk virkelig langt ned - det er lige frisk nok, synes jeg, siger Camila til DBA Guide.

Camila har solgt en stor del på DBA, men hun har stadig en masse sager til salg. Faktisk har hun i skrivende stund hele 1.385 annoncer på DBA. Camila gætter på, at det i gennemsnit tager hende fem måneder at sælge sine bolig-ting. Nogle af hendes sager bliver solgt inden for få dage, men hun har også annoncer, som har ligget på DBA i mere end fire år.

- Jeg har lige solgt et fransk blandingsbatteri til et badekar til koldt og varmt vand, som jeg har haft til salg på DBA i årevis. Jeg havde sat det til salg for 2.900 kroner, men har løbende sat prisen ned. Jeg fik omkring 1.000 kroner for det, og jeg sagde ja til det, fordi jeg havde haft det til salg så længe, fortæller Camila til DBA Guide.

null
Foto - DBA Guide

Få Camilas tips - Sådan sikrer du, du vinder konkurrencen

Camila er især vild med den franske landstil, og det er der tilsyneladende også mange potentielle købere, der er. Camila får i hvert fald mange henvendelser på sine annoncer. Der er dog mange, der ikke vil betale den pris, Camila vil have i bytte for sine møbler.

- Det handler meget om pris. Jeg har mange varer, som folk gerne vil have, men nogle gange er prisen for høj for dem. Jeg har eksempelvis en meget unik slagterbænk fra Frankrig til salg. Den er mere end 200 år gammel. Mange vil købe den, men de vil ikke give 15.000 kroner for den, som jeg lige har sat den ned til. Det er en god pris og ikke dyrt, så jeg vil helst ikke sætte den længere ned, siger Camila til DBA Guide og fortsætter:

- Den der vinder konkurrencen, og altså får solgt sine ting, er den person, der har den laveste pris. Man skal gøre op med sig selv, om man bare vil af med sine ting hurtigst muligt, og så sælge dem billigere, eller om man vil forsøge at få det beløb, som ens ting er værd og så vente i længere tid, siger Camila til DBA Guide..

For at komme hurtigst muligt af med dine ting og få det beløb, du ønsker, er det også en god idé at bruge lidt ekstra tid på at tage nogle gode billeder af den vare, du sælger. Med et godt billede fanger du den potentielle købers opmærksomhed.

Herefter skal du fastholde personens opmærksomhed og gerne få personen til købe dit produkt. Derfor er det vigtigt, at du har skrevet en god og udførlig annoncetekst. Skriv alle de informationer ned, du også gerne selv ville have, hvis du skulle købe en brugt ting fra andre.

Denne kategori er der kommet mere konkurrence i

Hvis vi sammenligner de nyeste tal fra Genbrugsindekset 2022 med Genbrugsindekset 2021, var det også dengang 'ting til boligen', der nappede førstepladsen, og dermed fortsat den kategori, der er mest konkurrence i. 'Tøj og mode' er også fortsat på andenpladsen over det, vi har solgt flest ting af.

'Billede og lyd' er derimod blevet mere populært at sælge. Kategorien er gået fra en femteplads til en tredjepladsen. Ting 'til børn' er rykket fra en tredjeplads ned på en fjerdeplads. Det betyder, at 'have og byg' nu ligger på femtepladsen fremfor fjerdepladsen. Det seneste år er der altså færre, der har oprettet annoncer inden for 'have og byg'-kategorien end året tidligere.

null
45-årige Camila Nielsen fra Ramløse i Nordsjællnand. Foto - DBA Guide

Sådan så top fem-listen ud i Genbrugsindekset 2021:

Til boligen

Tøj og mode

Til børn

Have og byg

Billede og lyd

Top 20: Disse ting har der været mest konkurrence om at sælge

Hvis vi ikke blot ser på, hvilke kategorier der er mest konkurrence i, men derimod går et skridt dybere og ser på hver enkelt ting, så er det faktisk tøj, der er blevet solgt allermest af det seneste år.

Herunder kan du danne dig et overblik over, hvilke ting danskerne har solgt allermest det seneste år - på tværs af alle de steder, du kan shoppe loppefund i DK:

Tøj: 15%

Møbler og lamper: 13%

Boligtilbehør: 11%

Børnetøj og sko: 7%

Legetøj: 7%

Mobiltelefoner: 6%

Sko: 6%

Anden elektronik: 6%

Bøger: 4%

Husholdningsvarer: 4%

Biler: 4%

Cykler: 4%

Smykker: 3%

Hårde hvidevarer: 3%

Udstyr til børn: 3%

Computere: 2%

Spilkonsoller: 2%

Byggematerialer: 2%

Lp'er: 2%

Kunst og antikviteter: 2%

Om Genbrugsindekset 2022:

DBA's årlige Genbrugsindeks for 2022 kortlægger danskernes genbrugsvaner på tværs af Danmark og på tværs af alle genbrugsplatforme - både online (fx DBA) og fysiske (fx loppemarkeder). Genbrugsindekset blev lanceret op mod sommeren 2022.

DBA har kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000 repræsentative respondenter og analyseret brugeradfærden på DBA. Læs hele Genbrugsindekset her.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye