Energistyrelsen inviterer borgere til online-orienteringsmøde om CO₂-lagring på land
Den 27. juni kl. 17.30 holder Energistyrelsen orienteringsmøde om lagring af CO₂ i undergrunden på land. Der er netop givet tilladelse til nærmere efterforskning af projekter tre steder i Danmark.
Energistyrelsen holder torsdag 27. juni kl. 17.30-18.15 et orienteringsmøde for at oplyse nærmere om CO₂-lagring på land. Mødet foregår online (som webinar), og kontorchef Henrik Sulsbrück fra Energistyrelsens CCS-kontor er vært. CCS står for Carbon Capture and Storage – altså CO₂-fangst og -lagring.
Formålet med webinaret er at give en kort orientering om lagring af CO₂ og processen for lagring på land. Der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål under mødet. Har du ikke mulighed for at deltage i webinaret, vil det være muligt at se en optagelse bagefter. Efter sommer vil der desuden blive holdt borgermøder i de områder, hvor der er tildelt efterforskningstilladelser.
Tilmeld dig Energistyrelens webinar her
Få optagelsen af webinaret tilsendt på mail
Der er netop tildelt tre efterforskningstilladelser, så der kan foretages nærmere undersøgelser af undergrunden nær Gassum nord for Randers, ved Rødby på Lolland og ved Havnsø på Nordvestsjælland. De tre steder var med i udbuddet, fordi de underjordiske forhold vurderes at være særligt velegnede til lagring af CO₂. Undersøgelserne er første trin på vejen til, at der siden kan gives tilladelse til CO₂-lagring.
For meget CO₂ i atmosfæren medfører global opvarmning. Ved at lagre CO₂ i undergrunden i stedet for at lukke den ud i atmosfæren bidrager vi til at bekæmpe klimaforandringer. CO₂-lagring i undergrunden er en sikker og kendt teknologi, der har været benyttet i mere end 40 år.
Læs mere om CCS – fangst og lagring af CO₂ – på Energistyrelsens hjemmeside
Læs mere om lagring af CO₂ i undergrunden i GEUS’ magasin Geoviden
Læs Energistyrelsens flyer om CO₂-lagring
FAKTA
Energistyrelsen holder webinar om CO₂-lagring på land
- Ønsker du at deltage i Energistyrelsens online-orienteringsmøde torsdag den 27. juni kl. 17.30-18.15, kan du tilmelde dig her eller skrive dig op her til at få en optagelse af webinaret tilsendt på mail efterfølgende.
- Bemærk, at mødets formål er at give en kort orientering om lagring af CO₂ og processen for lagring på land. Der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål under mødet.
- Mødet er særligt henvendt til borgerne i de tre områder, hvor der er givet efterforskningstilladelser til CO₂-lagring, men alle er velkomne.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen udgiver eksempelsamling om opstilling af solceller i det åbne land10.1.2025 11:51:16 CET | Nyhed
Solcelleanlæg på marker spiller en vigtig rolle for Danmarks grønne omstilling, og planlægningen skal ske i samspil med natur og landskab med videre. Ny eksempelsamling præsenterer syv solcelleprojekter, som kommunerne kan lade sig inspirere af i deres planlægning.
Fem nye initiativer skal styrke eksport af dansk grøn energiteknologi9.1.2025 12:12:17 CET | Nyhed
Energistyrelsen har givet puljetilsagn om 5,9 millioner kr. i tilskud til fem projekter. Projekterne fremmer den danske energieksportindsats gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder. Puljen støtter bl.a. CO2- fangst i Sydkorea.
Energistyrelsen åbner for ansøgninger til efterforskning og CO2-lagring nær den danske kyst9.1.2025 10:01:52 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen åbner i dag for, at virksomheder kan ansøge om tilladelse til at efterforske undergrunden til lagring af CO2 i visse kystnære områder i Danmark. Samtidig inviterer Energistyrelsen potentielle ansøgere til informationsmøde den 15. januar 2025.
Ny rapport: Dansk biogas vurderes at kunne produceres med færre energiafgrøder8.1.2025 11:13:34 CET | Nyhed
Brugen af energiafgrøder som majs har haft stor betydning for produktionen af dansk biogas. I de senere år er reglerne strammet ved bl.a. at sænke grænsen for, hvor mange energiafgrøder der er tilladt i produktionen. Brugen af majs forbydes fra august 2025. I en ny rapport vurderes det, at den danske biogasbranche vil kunne tilpasse sig de strammere regler, uden at det medfører markante reduktioner i produktionen.
Første rapport om monitorering af affaldsforbrændingskapacitet8.1.2025 10:10:39 CET | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør den første rapport efter monitorering af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum