Erhvervshus Nordjylland

Saltvandsindsprøjtning til den maritime industri

Del

Danmarks fem bedste maritime startups er netop blevet håndplukket til Maritime Stars – et forløb, hvor innovative startups blive hjulpet videre af branchens store, etablerede maritime virksomheder.

Pitch fra virksomheden Crestwing
Crestwing Kenneth Lund

Et dommerpanel, bestående af blandt andet Viking Life-Saving Equipment, DESMI, Alfa Laval, MAN Energy Solutions, Semco Maritime, DanPilot, DFDS, Gatehouse og HOYER, har fundet de fem startups, der kan blive Danmarks næste maritime erhvervssuccesser ud fra innovationsniveau, skalerbarhed og holdet bag.

Vinderne er: Crestwing, der arbejder med bølgeenergi. Flowpoint, der arbejder med et maritimt advarselssystem til evakuering. Kanda, der arbejder med avancerede træningssimulationer. Laser-Clean, der har udviklet en kraftfuld laser til afrensning. Og Renable, der arbejder med cirkulært stål.

Ud over æren, får de fem startups plads på det eftertragtede Maritime Stars Acceleratorforløb, hvor de gennem syv måneder skal danne tæt parløb med Det blå Danmark, og bliver hjulpet på vej til at blive levedygtige og skalérbare virksomheder.

HOYER, der er leverandør af intelligente motorløsninger, er en af de 35 virksomheder, der var med i dommerpanelet i år, og som ser et stort potentiale i at samarbejde med startup-virksomheder.

”Personligt er jeg drevet af entrepreneurship, og Maritime Stars er en oplagt måde for HOYER at hjælpe nye talenter ind i branchen. De fem startups har virkeligt noget på hjertet med mange perspektiver på nye løsninger til den maritime industri. Flere beskæftiger sig med grøn omstilling, og det er interessant for os i forhold til vores forretningsstrategi, hvor vi netop gerne vil tilføre vores kunder en ekstra værdi”, fortæller Henrik Sørensen, der er CEO i HOYER.

Undervejs i Maritime Stars får Henrik Sørensen mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med startupvirksomhederne, når han sammen med mange andre etablerede virksomheder er del af det netværk, som er mentorer, eksperter og på sigt måske investorer for de fem startups.

Crestwing, Flowpoint, Kanda, Laser-Clean og Renable mødes første gang i regi af Maritime Stars til en af tre camps 10.-11. september 2024 hos Gatehouse A/S i Nørresundby. Bag det landsdækkende initiativ Maritime Stars står Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland som projektleder. Indsatsen er støttet af Den Danske Maritime Fond, og det tidligere Maritime Stars-forløb har haft stor betydning for de medvirkende startups.

”Vi har haft et stærkt ansøgerfelt til pitchkonkurrencen i år. I alt søgte næsten 40 virksomheder om at være med. Ti virkelig gode kandidater var udtaget til at pitche foran branchen, og nu står vi med de fem bedste, der skal videre. Vi glæder os til at komme i gang”, siger projektleder Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland.

Om Maritime Stars

Maritime Stars er støttet af Den Danske Maritime Fond, og gennemføres i samarbejde mellem Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland. 30 fyrtårnsvirksomheder deltager som mentorer, herunder: udstyrsproducenter, værfter, rederier, havne og øvrig industri med tilknytning til det maritime erhverv. Derudover deltager de bedste maritime startups i Danmark, særligt inden for grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Velkomst til pitchkonkurrencen ved Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland
Velkomst til pitchkonkurrencen ved Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland
Kenneth Lund
Download
Flowpoint præsenterer deres ide
Flowpoint præsenterer deres ide
Kenneth Lund
Download
Kanda præsenterer deres forretningside
Kanda præsenterer deres forretningside
Kenneth Lund
Download
Stifer af Laser-Clean pithcer virksomhedens forretningside
Stifer af Laser-Clean pithcer virksomhedens forretningside
Download
En af ejerne bag Renable svarer på panelet spørgsmål ved pitchkonkurrencen
En af ejerne bag Renable svarer på panelet spørgsmål ved pitchkonkurrencen
Kenneth Lund
Download
Gruppebilleder af deltagerne ved pitchkonkurrencen i Aalborg 20. juni
Gruppebilleder af deltagerne ved pitchkonkurrencen i Aalborg 20. juni
Kenneth Lund
Download
Første deltager ved pitchkonkurrencen var Crestwing, der endte med at blive udvalgt til det videre forløb i Maritime Stars.
Første deltager ved pitchkonkurrencen var Crestwing, der endte med at blive udvalgt til det videre forløb i Maritime Stars.
Kenneth Lund
Download

Links

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.

Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye