Compsoil satser på AI for at fordoble plastgenanvendelse og reducere CO2-aftryk
Virksomheden Compsoil har testet, hvordan avanceret billedteknologi og kunstig intelligens kan gøre det muligt at sortere og genanvende langt mere plastaffald – og dermed reducere CO2-udledningen markant.

For at øge sorteringen og genanvendelsen ønsker Compsoil at automatisere den manuelle proces. Virksomheden vil gøre arbejdet lettere og mere præcist ved at udskifte kran og klo med et automatiseret sorteringsanlæg.
”Det er meget løntungt at sidde og sortere, samtidig med at et menneskeøje ikke er så præcist, som det udstyr, som kan sættes op elektronisk,” uddyber direktør i Compsoil Michael Laursen.
10.000 tons plast
Målet med projektet er at genanvende mere end dobbelt så meget plast.
”Vi taler om op mod 10.000 tons plastik, hvor vi nu i dag kun genbruger 3.000-4.000 tons. Ved udsorteringen af det, vil det være muligt at komme op og spare over 20.000 tons CO2 om året,” forklarer Michael Laursen.
Der findes allerede automatiserede sorteringsanlæg hos nogle af de store genanvendelsesvirksomheder. Udfordringen hos Compsoil og andre mindre genanvendelsesvirksomheder er at lave et anlæg i mindre skala, som ikke koster det hvide ud af øjnene.
Den digitale hub AddSmart, som drives af Erhvervshus Nordjylland, hjalp Compsoil med at finde den rette teknologipartner – og det førte til et samarbejde med MADE.
Her fik de testet en løsning med brug af kunstig intelligens og et hyperspektralt kamera, som med infrarøde bølgelængder kan identificere plast og forskellige plasttyper i en affaldsstrøm:
”Det bliver mere og mere rentabelt at bruge den slags teknologi i sorteringssammenhæng. Teknologien eksisterer allerede, men det er virkelig dyrt, og normalt bruges teknologien i større anlæg” siger seniorspecialist François Picard fra Teknologisk Institut, som også testede forskellige gribere til at opsamle plasten.
Potentialet er endnu større
Testen levede op til Compsoils håb om at kunne udsortere dobbelt så meget plast.
” Vi vurderer, at potentialet er endnu større, fordi anlægget rummer funktioner, der kan udnyttes yderligere. Det vil sige, at mange af de plastikker, som vi anser for at være affaldsfraktioner nu, vil kunne udnyttes,” uddyber Michael Laursen, direktør i Compsoil.
Samtidig viste det sig, at den udsorterede plasttype var renere – altså at der var færre fejl med iblanding af andre plasttyper, end når Compsoil manuelt sorterer i dag.
Derved er det ikke bare en fordobling af genanvendt plast og store CO2-besparelser, men også en renere plast, som kan anvendes til flere ting i den anden ende af et anlæg med AI og hyperspektralt kamera.
Toldsatser og et presset marked
Der er bare en enkelt sten i skoen. Usikre tider med pludselige toldsatser gør, at markedet skal stabilisere sig, inden Compsoil vil kaste sig ind i en større investering.
“Det er ikke et spørgsmål, om vi vil investere, det er et spørgsmål om, hvornår. Skærpet lokalregler, myndighedsbestemmelser og så videre gør, at vi på den ene eller anden måde skal igennem det her. Vi skal udnytte de ressourcer, der allerede er her nu – tilgængeligt,” forklarer Michael Laursen.
Compsoil
- Compsoil er en virksomhed beliggende i Hobro med omkring 10 medarbejdere.
- Virksomheden arbejder med udsortering og nyttiggørelse af forskellige typer af affald. Det gælder bl.a. plast, hvor virksomheden omdanner plastaffald til plastpellets, som kan bruges i industrien i nye plastprodukter.
AddSmart
- AddSmart er en digital innovationshub (EDIH), der hjælper SMV’er med at accelerere deres digitale transformation. MADE er en af partnerne i AddSmart.
- Fokus er på at understøtte virksomheder i at udvikle og implementere digitale løsninger via adgang til teknisk ekspertise, testfaciliteter og et bredt økosystem af samarbejdspartnere. Ydelser omfatter bl.a. rådgivning om digitalisering, udvikling af prototyper og hjælp til at finde finansiering.
Nøgleord
Kontakter
Henning Ole HedelandMADE
Tlf:2112 0242hohedeland@made.dkJohannes StørupProjektleder AddSmart
Tlf:2091 9871jst@ehnj.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.
Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Fem startups er klar til vækstrejse12.6.2025 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem startups er klar til årets forløb i Maritime Stars. Et forløb for ambitiøse iværksættere i den maritime sektor - udvalgt af nogle af Danmarks stærkeste maritime virksomheder.
Nye regler ændrer spillet for emballage30.5.2025 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder en vigtig milepæl i kraft for danske virksomheder, der anvender emballage. Med de nye regler om udvidet producentansvar bliver det fra næste måned obligatorisk at indberette de faktiske mængder emballage, som virksomhederne satte i omløb på det danske marked i 2024. Formålet med ordningen er at sikre, at producenter og importører tager et større ansvar for hele emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering. Men mange virksomheder ved ikke, at de er omfattet af ordningen.
Korrigeret pressemeddelelse: Erhvervshus Nordjylland styrker erhvervsudviklingen i Nordjylland ved at styrke Erhvervshusets filial på Mors11.2.2025 10:40:20 CET | Pressemeddelelse
Erhvervshus Nordjylland ønsker at komme endnu tættere på de nordjyske virksomheder og styrke en stærk lokal tilstedeværelse overalt i Nordjylland. Derfor er planen, at Erhvervshus Nordjyllands nye forretningsudvikler får base i filialen på Mors, hvor også det lokale erhvervsråd og turismedestinationsselskabet holder til.
Fra forsigtig start til markant udvikling11.2.2025 08:07:00 CET | Nyhed
Hvordan bliver bæredygtighed en god forretning og en del af virksomhedens DNA uden at drukne i kompleksitet? Vindunor i Hjørring har på rekordtid udviklet sig fra at opfylde minimumskrav til at være med i fronten, når det kommer til grøn omstilling.
Scanfiber klar med unik løsning til ballistisk beskyttelse24.1.2025 10:43:00 CET | Pressemeddelelse
En stor ordre på beskyttelse til militære køretøjer sendte virksomheden Scanfiber til tegnebrættet. Nu sætter virksomheden nye standarder for kampvognsbeskyttelse med avancerede materialer og optimeret produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum