Grim mode fra 70'erne og 80'erne er tilbage: Efterspørgslen boomer på DBA
Der bliver i disse måneder søgt heftigt efter fyrretræsmøbler på DBA. Den - for nogle - 'hæslige' træsort er åbenbart højeste mode, og det kan "samlere" godt mærke. 'Det er blevet for dyrt for mig at købe møbler i fyrretræ, men det giver jo god mening at sælge det, jeg har i fyrretræ netop nu', fortæller 25-årige Isabella, der ellers elsker møbler lavet i denne træsort.

Ubehandlet, næsten orange og med tydelige knaster.
Fyrretræ er let at kende ...og svært at holde af.
Sådan er vi i hvert fald mange, der har haft det, siden møblerne af fyrretræ endelig gik af mode i slut 80'erne.
Men nu ser det ud til, at den ubehandlede ABC-reol og de klassiske sommerhusknagerækker er ved at snige sig ind i danskernes hjerter igen. For søgningerne efter fyrretræ er taget til på DBA:
I juli var der på DBA 77 % flere søgninger på 'fyrretræ' end samme måned året før. Og trenden kan også tydeligt ses i august. Også på Sverige og Norges svar på DBA kan man se fyrretræs-hypen (se mere i faktaboksen).
- Det er dejligt at se, at folk finder vej til DBA, når nu fyrretræsmøbler er ved at blive populære igen. Når en træsort bliver 'in', eller et bestemt møbel fra fortiden hitter, er det da klart fedest at finde de "originale" fra sidst det var på mode. Sådan har fyrretræet det helt rigtige look, som gammelt træ skal have, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA og fortsætter:
- Ofte kan man godt se forskel på, når møblerne er nyproducerede eller gamle. Det gælder f.eks. bambusmøbler, hvor bambussen får en fed patina med tiden, og hvor forskellen på ny og gammel derfor at let at se.
Efterspørgslen får fyrretræsmøbler til at stige i pris
Og der er heldigvis ikke "udsolgt" af møbler bygget i den tilsyneladende moderne træsort på DBA. 226 skabe, 623 kommoder, 114 reoler og 368 sofaborde er der i skrivende stund af finde med fyrretræ i den blå app.
Men efterspørgslen har allerede skudt priserne i vejret. Det erfarer 25-årige Isabella Bondo fra Odense, der er vild med fyrretræ.
- Jeg har opgivet at købe mere nu, for hypen gør, at folk vil også have mere for deres vintage fyrretræsmøbler. Det er blevet for dyrt for mig at købe møbler i fyrretræ, men det giver jo god mening at sælge det, jeg har i fyrretræ, netop nu, fortæller Isabella, der ellers elsker møbler lavet i 70'er-80'er træsorten, til DBA.
Hun var ellers ved at være parat til at købe en ny reol til sit og kærestens fælles hjem. En reol i fyrretræ. Men den plan er sat på pause:
- Det er en megafed fyrretræs tremmereol lavet af træbjælker. Men nu har rigtig mange influensere den, og den popper op på min instagram konstant. Jeg kan se, jeg skal give omkring 1.500 kr. for den. Det havde jeg alligevel i min vildeste fantasi aldrig troet, den ville koste, fortæller Isabella til DBA og supplerer:
- Og så er jeg nok lidt af en nærigrøv.
Isabellas kæreste er glad for prisudviklingen
Hun er vild med de fleste møbler produceret i 70'erne, og det indebærer også fyrretræ. Men desværre for Isabella bliver nogle typer af hendes yndlingsmøbler fra tid til anden populære, og så er det svært at købe billigt ind af det på loppemarkederne og DBA.
- Jeg var også ved at indrette mit hjem, da alle pludselig også skulle have bambus. Så irriterende. Så jeg stoppede med at købe bambus for en stund. Til gengæld kan jeg jo sælge ud af mit, når det er moderne og få mere for det, end jeg gav. Min bambusreol solgte jeg for 500 kroner, og jeg havde selv givet 150 kr. for den, før bambus toppede i Danmark, griner Isabella.
Hun har heldigvis også skaffet sig en smule fyrretræsmøbler, inden efterspørgslen på DBA stak af i juli.
- Jeg har en høj og bred knagerække i fyrretræ, som jeg kun gav en 50'er for. Det var en kvinde, der solgte den for sin mor. Men jeg synes jo selv, den er fed, fortæller Isabella, der ikke er "salgsvillig" omkring sin knagerække, til DBA.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For nu, hvor det ikke kan betale sig for Isabella at købe fyrretræsmøbler, kan hun da glæde sig over, at det alligevel er en træsort, hendes kæreste ikke bryder sig om.
- Han er ikke helt enig i, at den der tremmereol i fyrretræ er megafed. Han er ikke så vild med fyrretræ, griner Isabella til DBA.
Fakta:
- I juli var der 77 % flere søgninger på 'fyrretræ' på DBA sammenlignet med juli 2022
- I august var der 50 % flere søgninger på 'fyrretræ' på DBA sammenlignet med august 2022
- I juli var der 43 % flere søgninger på 'fyrretræ' sammenlignet med måneden før; Juni 2023.
- De DBA-brugere, der søger mest efter fyrretræ på DBA, er kvinder i alderen 30-39 år.
- De byer, hvorfra der på DBA bliver søgt mest efter fyrretræsmøbler, er (i prioriteret rækkefølge - først = mest):
KBH Ø, KBH N, Kongens Lyngby, København V, Frederiksberg, KBH S, Jyllinge, Vejle, Maribo, Odense, NØ, Valby, Frb. C, KBH K og Søborg.
- De fyrretræsmøbler, der de seneste tre måneder er blevet søgt mest efter på DBA, er:
1. Fyrretræskommode, 2. Fyrretræsspisebord 3. Fyrretræssofabord
- I august oplevede man det største antal søgninger efter fyrretræsmøbler på Finn.no (Norges svar på DBA) nogensinde, og det mest populære søgeord indenfor fyrretræsmøbler på den norske genbrugsplatform er spisebord. Finns talsperson fortæller, at man har kunne se en tendens folde sig ud allerede siden januar 2022, men den er altså toppet - og måske med fortsat opadgående kurve - her i august.
- Også hos Sveriges svar på DBA, 'Blocket.se' oplever de fyrretræsmoden. Det seneste halve år er antallet af annoncer med fyrretræ steget med 32 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
*Blocket og Finn er ligesom DBA ejet af nordiske Schibsted.
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum