DBA

DBA bugner med konfirmationstøj: Men prisen har aldrig været højere

17.4.2023 00:00:00 CEST | DBA | Pressemeddelelse

Del

Det er NU, du skal sælge dit konfirmationstøj, for DBAs database viser, at gennemsnitsprisen på konfirmationstøj aldrig har været højere. Ifølge DBAs pressechef kan en af årsagerne være, at danskernes privatøkonomi er presset.

Foto - DBA Guide
Foto - DBA Guide

Danskerne er økonomisk pressede. Det kan også mærkes på DBA, for virksomheden har erfaret, at der for tiden sættes et væld af ting til salg på brugtportalen. Det kan også mærkes i DBAs konfirmationstøjs-kategori, hvor mængden af annoncer er omtrent dobbelt så stor som i efteråret.

Men hvor man normalt siger, at markedet regulerer sig efter, hvor mange varer der er udbudt, er sagen en anden i år på DBA hvad angår konfirmationstøj:

Selvom der er et væld af danskere, der forsøger at få afsat deres søns aflagte jakkesæt eller en hvid, brugt konfirmationskjole, er priserne kun gået én vej: Og det er op ad. Den vante teori om 'sælgers marked' gælder tydeligvis ikke, hvad angår konfirmationstøj - i år.

500 kr. Det skal du i snit give for det konfirmationstøj, du finder på DBA, hvis du altså køber det nu.

Prisen er steget: I november var gennemsnitsprisen på en annonce i konfirmationstøjs-kategorien 450 kr., og i december 475 kr.

- Normalt vil man se, at gennemsnitsprisen på brugte varer falder, hvis der er mange af den samme ting til salg på DBA. At det så ikke er sket nu, hvor vi kan se, at konfirmations-kategorien bugner, hænger nok sammen med, at det er konfirmationssæson, så folk håber på, at kunne få mere for deres tøj netop nu, og samtidig kunne man også tænke, at de pressede danske husholdninger gør, at vi sætter prisen en anelse op, fortæller Julie Schoen, DBAs presseansvarlige.

September er den billigste måned, du kan købe konfirmationstøj i på DBA: Her er gennemsnitsprisen nemlig 425 kr.

Et af de gængse og populære konfirmationskjole-brands er Lilly, og her kan du ikke regne med at ligge en plovmand i bytte for en Lilly-konformationskjole. Gennemsnitsprisen på en kjole fra brandet ligger i disse måneder på 1.000 kr. Men havde du købt Lilly-kjolen på DBA i oktober, skulle du kun i gennemsnit have sluppet 538 kr.

null
Foto - DBA Guide

Fakta om søgningerne efter 'konfirmationstøj':

- Der er mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der søger efter 'konfirmationstøj' på DBA.

- Det er DBA-brugere bosat i kommunen Frederiksberg, der søger mest ivrigt efter konfirmationstøj.

- Inddelt efter 'by-niveau' er det brugere fra Stenløse, der søger mest efter konfirmationstøj; dernæst Herning, Brøndby Strand og Silkeborg.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye