DBA

DBAs tal indikerer: Danskerne sætter brudekjolen til salg for at få husholdsningsbudgettet til at række

Del

Lige nu sætter danskerne ivrigt deres brudekjole til salg. Op mod 25 procent flere har her i foråret lagt kjolen fra deres store dag ind på DBA sammenlignet med sidste forår. Det får ikke priserne på kjolerne til at falde - tværtimod. Også brugt-handelspladsen 'Blocket' ("Sveriges svar på DBA") oplever samme tendens. Så det er NU, du skal sætte brudekjolen til salg.

2.500 kr. Det kan du lige nu få for din brudekjole på DBA. I hvert fald hvis man skæver til, hvad de nuværende brudekjoler til salg på DBA koster.

Og noget kunne tyde på, at det netop er udsigten til at forøge månedens budget med et par tusind kr. ekstra, der er udslagsgivende for, at den hvide, detaljerige kjole inde fra skabet nu skal ud og forsøge sig med at få en ny ejer.

Danskerne sætter nemlig i meget større stil i år end sidste forår den hvide drømmekjole til salg. Det viser nye tal fra DBA.

- Lige siden april sidste år begyndte vi at se langt flere nyoprettede annoncer hver måned i brudekjolekategorien, end hvad vi var vant til i samme måned året før. Tendensen er toppet i marts i år, hvor der blev sat 25 % flere brudekjoler til salg, end hvad der gjorde marts 2022, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig på DBA.

Priserne på de brugte brudekjoler stiger og stiger

Men hvor man normalvis oplever, at flere af samme vare på markedet vil presse priserne, er der sket det stik modsatte, når det gælder de brugte brudekjoler. De bliver bare dyrere og dyrere.

- 2.500 kr. er medianprisen på de brudekjoleannoncer, der lige nu er aktive på DBA. I februar var prisen 2.350 kr., og i januar skulle du "kun" punge ud med gennemsnitligt 2.200 kr. for en brugt, hvid kjole til den store dag, fortæller Julie Schoen.

null
Foto - DBA

Samme tendens ses på brugtmarkedet i Sverige

Det stigende antal brudekjoler til salg, og de stigende priser kunne være et udtryk for, at danskerne er økonomisk pressede og derfor har bestemt sig for at indkassere lidt ekstra penge ved at sælge ud fra gemmerne.

Den konklusion har man draget hos brugtportalen 'Blocket', der er Sveriges svar på DBA. Blocket og DBA er ejet af samme nordiske virksomhed, Schibsted, hvorfor de to markedspladser nemt kan sammenligne deres data.

På Blocket er der fra 1. januar til 27. april sat 88 procent flere brudekjoler til salg, end hvad portalen normalt oplever i denne periode, og samtidig er prisen på brudekjolerne ikke faldet.

Sælg nu! Interessen er stor

Har du endnu ikke hentet brudekjolen frem fra skabet, og kunne du været interesseret i, at kjolen skal berige en anden kvindes store dag, er det på ingen måder for sent:

- Hvis du er en af dem, der overvejer at sætte brudekjolen til salg for at få pengene til at række i husholdningen, vil jeg anbefale dig at sætte til salg lige nu. Bryllupssæsonen begynder nu, og samtidig ser vi, at 5 procent flere søger efter brudekjoler nu, end hvad de gjorde samme periode sidste år, så der er heldigvis også mange interesserede derude, fortæller Julie Schoen.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye