
Data fra DBA: Du kan få mange flere penge end normalt for dit brugte gasfyr
17.5.2023 00:00:00 CEST | DBA | Pressemeddelelse

Det er forår, og om lidt opvarmer solen alligevel din bolig så meget, at du ikke behøver købe dig til varme. Derfor er det nu, du skal sælge dit gasfyr. Men også fordi, du faktisk kan få mest for det lige nu. Priserne på brugte gasfyr topper nemlig i disse måneder. 2.500 kr. kan du i gennemsnit få for dit brugte gasfyr på DBA, mens prisen i januar lå på "kun" 2.175 kr.
287 % flere søgninger efter 'gasfyr'
Selvom solen allerede i påsken har varmet godt op under danskerne, er interessen for gasfyr stadig stor på DBA. Også i foråret. I marts var der 123 % flere søgninger på 'gasfyr' sammenlignet med marts 2022.
I september 2022 stak søgningerne helt af: 287 % flere gange blev der i DBAs søgefelt indtastet 'gasfyr' sammenlignet med september 2021.
I november 2022 var der allermest rift efter gasfyr.
- Vi kan se, at det 85 % af gangene er mænd, der søger efter et gasfyr. En mand, der bor i Ballerup eller Slagelse, og som er mellem 40-49 år. Det er især Vaillant og Bosch gasfyr, folk er på jagt efter hos os, fortæller Julie Schoen der også påpeger en anden tendens:
En anden finurlig gasfyrs-tendens:
- Vores data viser, at udbud og efterspørgsel heldigvis går fint hånd i hånd. Der sættes nemlig også i denne periode flere gasfyr til salg, sådan så der rent faktisk er nogle at købe af på DBA. I september eksempelvis, blev der sat 30 % flere gasfyr til salg sammenlignet med samme måned i 2021. I marts 2023 14 % flere gasfyr til salg sammenlignet med marts 2022, fortæller Julie Schoen.
Den måned, der på DBA blev sat allerflest gasfyr til salg, var oktober sidste år, men kigger man på "beholdningen", ser det også rigtig fornuftigt ud: 325 styk gasfyr var i marts til salg på brugtportalen. Der var færrest udbudte gasfyr til rådighed i december, hvor du "kun" kunne finde 255 brugte af slagsen.
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.