Danskerne søger efter brugte skoletasker penalhus og madkasser på DBA op mod skole- og institutionsstart

Det er billigere, du kan købe noget unikt, og det er godt for miljøet. De mange fordele ved at handle brugt ser ud til at sidde på rygraden hos danske børnefamilier, for de tyer til DBA op mod skole- og institutionsstart for at købe klassiske ting til de små guldklumpers start. Det viser data fra DBA, der også konkluderer, at kvinderne har mest travlt med at skaffe det brugte udstyr til institutionsstart.
71 procent flere søgninger efter 'penalhus' var der i juni på DBA sammenlignet med juni sidste år. Det viser nye data fra DBA, der kan konkludere, at danskerne er ivrige efter at købe brugt op mod institutionsstart. Madkassen er 33 procent mere populær i juni i år sammenlignet med samme måned sidste år, og søgningerne efter skoletasken er på bare en måned steget med 16 procent.
- Det giver god mening at kigge mod DBA, når der skal købes ind til studiestart. Ikke kun er det billigt, men du får også nogle unikke produkter. Forestil dig en skoleklasse, hvor alle har købt skoletasken i legetøjsbutikken - så risikerer man jo at have den samme taske som alle de andre børn, og så er det svært at kende forskel. Går du på DBA, er du nærmest garanteret, at ingen i klassen tropper op med et penalhus, en skoletaske eller en retro-madkasse magen til din, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig på DBA.
Kvinderne shopper til ungernes institutionsstart
Men DBAs data afslører ikke kun, at danskerne gerne køber brugt til skole- og institutionsstart. Tallene peger også på, at det mest er kvinderne, der går på det blå handelssite for at shoppe til ungerne. Tre gange så mange kvinder som mænd har f.eks. søgt på 'skoletaske' på DBA indenfor de tre seneste måneder. Skoletaske-interessenterne er især kvinder i alderen 30-39 år og 40-49 år.
Det undrer dog ikke DBA, at børnefamilierne generelt set er gode til at kigge på brugtmarkedet op mod skole- og institutionsstart, for DBAs årlige, store genbrugs-talrapport, Genbrugsindekset, viser, at børnefamilierne er flittige genbrugsshoppere:
- Vores Genbrugsindeks 2023 afslører, at børnefamilier er de bedste til at genbruge - næst efter unge. Sammenligner man med familier, der ikke har hjemmeboende børn, er forskellen ekstra stor. 27 procent af børnefamilierne køber hver måned genbrug på online handelsportaler, mens det kun gælder 22 procent af husstandene uden børn. Så det undrer mig ikke, at børnefamilierne - også - er gode til at gøre børnene klar til skolestart på en bæredygtig måde, fortæller Julie Schoen.

250 kroner skal du give for denne Beckmann-skoletaske, som Maria fra Virum har til salg. Foto - DBA
Skolestarts-ting fra disse mærker er særligt populære.
Den skoletaske, der er mest populær at købe på DBA, er tasken af mærket Beckmann, som der søges ekstra meget på på DBA i forhold til andre taskebrands på DBA i skoletaske-henseender. Næstmest eftertragtet er Satch-skoletasker.
Har du et penalhus fra mærket 'Topmodel', kan du også med fordel sætte det til salg på den blå portal, for netop Topmodel-penalhuse er de allermest "eftersøgte" på DBA.

Denne retro-madkasse kan du lige nu købe på DBA for 150 kr. Vil du selv hente den, skal du til Frederiksberg, hvor sælgeren, Kirstine, bor. Madkassen måler 20 centimeter i højden og 27 centimeter i bredden. Foto - DBA
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum