
DBA har fået ny presseansvarlig
18.4.2023 00:00:00 CEST | DBA | Pressemeddelelse

Julie Schoen bliver DBAs nye presseansvarlig. Hun skal være med til at sikre, at virksomheden udnytter det fulde potentiale i DBAs nye nordiske genbrugs-fællesskab. I 2021 blev DBA købt af norske Schibsted, der bl.a. også ejer de største online brugtvare-handelspladser i Finland, Norge og Sverige.
DBA ansætter Julie Schoen som ny presseansvarlig. Julie har arbejdet i virksomheden i seks år, hvor hun tidligere har været redaktør for DBAs online inspirationsmedie, DBA Guide. Julie har de seneste år også stået i spidsen for DBAs store, årlige genbrugsundersøgelse, Genbrugsindekset, og for tre år siden fik hun desuden stillingen som DBAs talsperson. Nu skal hun også lægge strategien for DBAs pressedækning.
- Der gemmer sig ekstremt mange fortællinger i DBA. Ingen brugtportal i Danmark har jo en volumen som DBA, og derfor kan man altid finde finurlige ting til salg. Men portalens mange købere og sælger giver også muligheden for at se mønstre og tendenser i danskernes "brugt-adfærd", og det ligger der ligeså mange fine historier i, fortæller Julie og fortsætter:
- Senest har vi på baggrund af antallet af nye annoncer og indholdet af mest anvendte søgeord også på DBA kunne konstatere, at danskerne er økonomisk pressede. Jeg ser på mange måder DBA som second hand-"svaret på Google". DBA er ofte et spejl på, hvad der kollektivt og overordnet ligger os på sinde.
Nordisk genbrugs-fællesskab
DBA blev for et år siden overtaget af nordiske Schibsted, som er en stor familie af digitale brands. En virksomhed, der bl.a. ejer Norge, Sverige og Finlands "svar på DBA". Tanken er derfor, at Julie skal arbejde tæt med de nordiske lande for at udvikle og vedligeholde det store nordiske genbrugs-fællesskab.
- Julie rummer en unik kombination af dyb ekspertise inden for brugthandlen, og samtidig har hun øje for omverdenens trends, der påvirker vores nordiske købs- og salgsadfærd. Med hende som presseansvarlig for DBA får vi nye muligheder for at nå ud med vores budskaber og virkelig bidrage til den cirkulære økonomis fremgang, siger Kitty Ehn, kommunikationschef for Schibsteds brugtvare-handelsportaler.
Og det bliver bl.a. også de nordiske mønstre, Julie vil kigge ned i, for bedre kan kunne undersøge hvilke genbrugstendenser, der er unikke for os danskere:
- Det bliver interessant at sammenligne brugt-adfærden med vores nabolande, for sådan kan vi undersøge, hvor vi danskere skiller os ud, når det gælder brugthandel. Det ligger der helt sikkert nogle gode historier i. Det, vi bl.a. ser lige nu i danskernes brugt-handels-adfærd, er, at muligheden for at spare - og tjene - penge ved køb og salg af brugte ting fylder mere end nogensinde, men det betyder også mere og mere for danskerne, at de kan skåne miljøet gennem genbrug, fortæller Julie.
Julie er superkrejler med 903 annoncer på DBA
Julie blev ansat i marts 2017, efter at have arbejdet hos først gratisavisen Metroxpress og senere BT. Her arbejdede hun på forbrugsredaktion og skrev en del artikler om DBA. Hendes nærmest ugentlige kontakt med DBAs daværende pressechef betød, at hun blev tilbudt stillingen som redaktør på DBA Guide.
Privat er Julie selv en krejler, og med sine 903 annoncer på DBA er hun en af DBAs såkaldte 'heavy usere', hvilket betyder, hun er en af de brugere med allerflest ting til salg.
- I'm living the brand, siger Julie.
Fun Facts om superkrejler - og presseansvarlig - Julie Schoen
- Julie har i skrivende stund 903 ting til salg på DBA
- Annoncen med den billigste pris på Julies profil er en sansefirkant til babyer, hun håber at få 30 kr. for
- Annoncen med den dyreste pris på Julies profil er en barnevogn sat til salg for 4.000 kr.
- Det seneste Julie har sat til salg er et lampebord til 100 kr.
- I 2022 solgte Julie 231 ting via DBA.
- Julie har været bruger på DBA siden 29. februar 2007
- Julie er 33 år og bor på Frederiksberg.
For mere information kontakt:
... mig (Julie Schoen) på 2877 7506 eller julie.schoen@schibsted.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.