Folk søger efter kaffedåser på DBA: Disse er steget i værd

Gamle kaffedåser er lige nu eftertragtede på DBA. 93 % flere søgninger er der i øjeblikket efter kaffedåser i forhold til samme måned i 2022. Måske har folk fået øjnene op for, at en gammel kaffedåse godt kan gå hen og blive 20.000 kr. værd. Det er flere dåser i Anne-Mettes samling et glimrende bevis på.
De er farverige, ofte cylinderformede, lavet af metal, og så kan de åbenbart gå hen og stige voldsomt i værdi. Kaffedåser.
Det er Anne-Mette Mølholms samling et glimrende eksempel på. Anne-Mette Mølholm har nemlig hele 951 kaffedåser i sin samling, som hun har anskaffet sig i de cirka otte år, hun har samlet. Og på bare otte år har det vist sig, at Anne-Mette Mølholm har begået flere loppemarked-scoops hvad angår kaffedåser.
Og Anne-Mette Mølholm er langt fra den eneste, der har øje på gamle kaffedåser. De seneste mange måneder har efterspørgslen på kaffedåser taget til på DBA: 93 % flere søgninger var der i september på kaffedåser i forhold til september 2022, og der blev søgt hele 101 % mere i juli 2023 versus samme måned året før.
Derfor har vi allieret os med kaffedåse-samleren, så du ved, hvilke dåser du skal lede efter på markedet
... eller i kælderen. Måske du kan være heldig at finde noget "støvet guld".
Købt for 100 kr. - nu 20.000 kr. værd
Det er lidt finurligt at forestille sig, at en tom dåse er noget værd, men sådan kan det altså sagtens være. For det er ikke indholdet, som kaffedåse-samlere er interesseret i, men selve dåsen. Anne-Mette Mølholm er blevet tilbudt hele 20.000 kr. for sin tomme Cirkel Kaffe-dåse, som engang indeholdt koffeinfri-kaffe. I dag er dåsen tom og rusten, men dens værdi er ikke til at tage fejl af.
Da dåse-samleren selv pungede ud for den rustne sag på et loppemarked, gav hun 100 kr.
Nogle gange er det størrelsen, der tæller
De store gaver imponerer ofte de små børn mest. I hvert fald når de er i indpakning. Man kunne godt fristes til at sige, at også de største dåser har mest værdi. For en af de største dåser i Anne-Mette Mølholms dåsesamling måtte hun nemlig punge ud med hele 1.400 kr. for. Det er en blå kaffedåse fra Slagelse Kafferisteri. På den iøjnefaldende, lyseblå dåse, står der med store, guld bogstaver 'Superfin kaffe'.
- Den er meget eftertragtet, fordi den er rigtig flot i farverne. Den kan godt opnå nogle vanvittige priser, fortæller Anne-Mette Mølholm.
Hendes køb har vist sig at være en god investering, for i dag vurderer hun, at hun kunne sælge dåsen for 3.000 kr. Hvis hun altså ville af med den.
DBAs dyreste kaffedåse
Du kan også få en god fornemmelse af, hvilke kaffedåser der er meget værd, hvis du går på DBA og søger på de dyreste af slagsen. 1.500 kr. koster den dyreste, som er en dåse fra 'Jeppesens', og som Kim fra Kolding har til salg.
En anden dyr dåse, der sælges på DBA, er Verner fra Lyngbys røde og guld af slagsen. Den håber han på at få 1.250 kr. for.
Faktaboks:
Så meget mere søges der efter kaffedåser på DBA:
- 93 % flere søgninger i september 2023 i forhold til september 2022
- 27 % flere søgninger i august 2023 i forhold til august 2022.
- 101 % flere søgninger i juli 2023 i forhold til juli 2022
Disse DBA-brugere søger mest efter kaffedåser på DBA:
- 3 gange så mange mænd som kvinder søger efter kaffedåser.
- Det er især folk i alderen 50-59 år.
Her bor dem, der søger mest på 'kaffedåse' på DBA:
- Slagelse
- Aalborg
- Galten
- Skals

En af Anne-Mette Mølholms dyreste kaffedåser. Foto - DBA

En anden kostbar dåse i Anne-Mette Mølholms samling. Foto - DBA.

Anne-Mette Mølholm. Foto - DBA

Den dyreste dåse til salg på DBA i skrivende stund. Foto - DBA

En af de andre dyre dåser til salg på DBA. Foto - DBA
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum