Ny aftale om EU-støtte til overhalingsspor ved Kalvebod
25.6.2024 12:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Europa Kommissionen har den 15. juni 2024 underskrevet en ny aftale om EU-støtte på op til 319 millioner kroner til etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod mellem København Syd Station og Ørestad. Der er allerede tildelt op til 26 millioner kroner til forundersøgelserne af samme projekt. Projektet er en del af Aftalen om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021.
Støtten er givet under EU’s infrastrukturprogram, Connecting Europe Facility (CEF) ifm. en ansøgningsrunde for infrastrukturprojekter, der har til formål at understøtte den civile og militære transportinfrastruktur. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil sikre mere kapacitet på den sydlige jernbanekorridor via København Syd Station (tidligere Ny Ellebjerg) og Københavns Lufthavn og blandt andet bidrage til muligheden for transport af tunge militære køretøjer over Øresund.
- Investeringerne i Øresundsbanen sikrer, at der ikke vil være kapacitetsudfordringer eller flaskehalse på den danske del af Øresundsbanen, heller ikke efter Femern Bælt-forbindelsen åbner. Det er positivt, at EU støtter med så stort et beløb, for kapaciteten omkring Øresund får stadig større betydning. Både for passagerer og varer, men også for muligheden for at transportere militære køretøjer på tværs af landegrænsen, siger transportminister Thomas Danielsen.
Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste korridorer i Danmark. I de kommende år udvider Sund & Bælt ligeledes infrastrukturen omkring Københavns Lufthavn Station, så der bliver plads til flere passager- og godstog frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2029, hvor der forventes en øget trafik på banen.
Kontakter
Louise RasmussenKommunikationskonsulentSund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum