Slå dog de vejgrøfter, når det virkelig batter

En hær af traktorer kæmper i disse uger for at forvandle vejkanternes meterhøje bevoksninger af stridbare græsarter til vissen pulp. Ikke en fugl, frø eller farvestrålende blomst overlever den årlige massakre på 74.000 kilometer kommunale og statslige veje, som også koster millioner af skattekroner og tonsvis af diesel til de store græsslåmaskiner. Og alt for ofte udløser nedklipningen rasende protester fra mange af beboerne langs de ramte vejstrækninger.

Sådan behøver det ikke være. En regulær, forskningsbaseret indsats har påvist, at slås vejgrøfterne i begyndelsen af maj i stedet for midten af juni, så får alle hensyn både glæde og gavn af indsatsen. Det gør man faktisk i Rudersdal Kommune med stort udbytte.

Slå de store og beskyt de små

Et flerårigt forsøg (1996-2007) med forskellige tidspunkter for slåning har for længst demonstreret og med overbevisende styrke, at den tidlige slåning sikrer lavt voksende blomsterplanter, grønne vejkanter hele sommeren, masser af blomster i sensommeren til bl.a. anden generation af sommerfugle og insekter samt reducerer produktionen af græspollen kraftigt. Og tidlig slåning betyder i maj måned, gerne første halvdel.

Forvaltningen af vejkanterne, der inkluderer slåning i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur, rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af de lavt voksende og mindre konkurrencestærke arter, så vejkanterne mister artsmangfoldighed – og antallet af beboerklager vokser. Ligeledes begunstiges invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris af en sen slåning.

Tommelfingerregel

Man kan sige, at jo mere produktiv en vejkant, dvs. masser af især vild kørvel og draphavre, jo tidligere slåning. To gange slåning (tidligt og sent) kan være nødvendigt i disse vejkanter.

For vejkanter med naturpotentiale, men som også er domineret af draphavre og har en relativ stor biomasse produktion, vil en tidlig slåning, dvs. når vild kørvel er i knop fremme dette potentiale. Som tommelfingerregel betyder det slåning i første halvdel af maj. Så kommer hverken kørvel eller draphavre igen, hvorimod en endnu tidligere slåning vil være nyttesløs. De uønskede planter skal være i vækst, før de hugges ned.

Vejkanter med en mindre produktion af biomasse, og hvor de dominerende græsarter er langsomt- og lavt voksende arter som alm. hvene, engrottehale og rød svingel kan man faktisk tillade sig flere års overspring. Den slags vejkanter slås mest for at sikre, at der hverken kommer buske eller træer. Der er forskningsmæssig erfaring for, at det fremmer biodiversitet og blomstring at springe over en gang i mellem.

Som det er langt de fleste steder ”forkæler” den sene slåning (efter midten af juni) de problematiske arter, vild kørvel og draphavre. Disse arter er nærmest tilpasset det gængse kommunale system. Jo senere der slås, jo bedre og højere vokser de. Vandløbsfolk kender det samme fænomen med den dominerede vandløbsplante pindsvineknop.