Mobility Denmark udvider med delebiler og korttidsleje
25.6.2024 08:00:00 CEST | Mobility Denmark | Nyhed
Brancheorganisationen, Mobility Denmark, udvider igen medlemskredsen - denne gang med udbydere af delebilstjenester og biludlejning.

For bedre at afspejle medlemskredsen skiftede De Danske Bilimportører for kort tid siden navn til Mobility Denmark. Organisationen har det seneste år udvidet medlemskredsen med virksomheder der tilbyder finansiering af biler, og virksomheder der leverer ladeløsninger.
Den nyeste medlemsudvidelse under Mobility Denmark omfatter virksomheder indenfor delebiler og udlejning, såkaldt ”Rent & Share”. Udvidelsen sker igen på baggrund af de opbrud, der er omkring den måde vi har adgang til og bruger bilen på i dag.
”Fremtiden handler lige så meget om mobilitet som om bilen i sig selv, og der er efterhånden mange måder at have bil på. Det handler om fremtidens mobilitet, og det omfavner vi i vores organisation,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for Mobility Denmark.
Det betyder, at flere virksomheder, der udbyder korttidsleje eller delebiler fremover vil være at finde på medlemslisten hos Mobility Denmark, herunder GoMore, Hyre, KINTO og GreenMobility.
”Mobilitet er under forandring. Det samme er måden vi benytter biler på. Derfor er det vigtigt, at vi tilbyder mobilitet og services, der imødekommer fremtidens forbrugere. Her er delemobilitet en del af løsningen. Vi glæder os over, at Mobility Denmark med udvidelsen af medlemskredsen fremover også favner dette,” siger adm. direktør Alar Metsson hos Toyota Danmark, der står bag mobilitetsbrandet KINTO.
”Vi synes, det er positivt, at Mobility Denmark prioriterer en indsats for delebiler. Antallet af biler fortsætter med at vokse - i Danmark og på planeten i det hele taget. Bilindustrien er i gang med en omfattende grøn omstilling. Her er delebilisme - og delemobilitet i det hele taget - et af de bedste og mest oplagte virkemidler,” siger Matias Møl Dalsgaard, der er CEO i GoMore.
”Befolkningen i de store byer har taget el-delebilerne fra GreenMobility til sig til gavn for miljøet og trængslen. Vi ser i GreenMobility frem til medlemskabet af Mobility Denmark, der tager både den grønne omstilling og fremtidens ejerformer alvorligt.” siger Group CEO i GreenMobility, Kasper Gjedsted.
”I Hyre ser vi frem til, at vi nu som samlet branchefælleskab hos Mobility Denmark kan skabe bedre forhold for delemobilitet. Delebiler er afgørende for at reducere trængsel og skabe grønnere bymiljøer. Derfor er der bl.a. behov for, at vi får kigget på afgiftssystemet og bedre ladeinfrastruktur for delebiler.” siger adm. direktør Frederik Sandager Rasmussen.
Pressefoto
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Mobility Denmark
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum