Denguefeber spreder sig: Husk myggespray på ferien
Denguefeber spreder sig i Europa, og der er rapporteret om sporadiske lokale tilfælde i Frankrig, Spanien, Italien, Portugal (Madeira) og Kroatien. SOS International opfordrer sommerens turister til at huske myggespray.
Denguefeber er en virusinfektion, der overføres til mennesker via myggestik, og den har hidtil været en risiko i tropiske og subtropiske klimaer som Asien, Afrika og Sydamerika.
De seneste år er der dog registreret flere lokale tilfælde i Europa, hvor den asiatiske tigermyg, der kan bære virussen, har formået at kunne overleve. I 2023 blev der registret i alt 105 lokale tilfælde i Italien, Frankrig og Spanien. Tidligt i 2024 har flere europæiske lande meldt om store stigninger i importerede tilfælde, hvilket antyder et endnu højere antal af lokale tilfælde i Europa i 2024.
Læens råd: Ingen grund til panik
Selvom du planlægger en rejse til Sydeuropa, er der dog ingen grund til panik. Risikoen for at blive smittet i Europa er vurderet som lille, og Denguefeber udvikler sig sjældent til en alvorlig tilstand hos personer, der i forvejen er sunde og raske, forklarer overlæge Raquel Martín-Iguacel, der er infektionsmediciner ved Odense Universitets Hospital og er tilknyttet SOS International:
- Risikoen for at blive smittet som turist i Europa er lav. Det er forholdsvis få lokale tilfælde, der er registreret, og skulle uheldet være ude, hører det til sjældenhederne, at sunde og raske personer bliver alvorligt syge af virussen, siger Raquel Martín-Iguacel.
Bliver du stukket af en myg i et område, hvor der er udbrud af denguefeber, kan du roligt vente og se tiden an:
- Det er langtfra alle myg, der bærer virussen, så man skal først kontakte en læge, hvis man udvikler symptomer. Hvis man er smittet, viser symptomerne sig typisk 3-5 dage efter i form af høj feber, udslæt, hovedpine og led- og muskelsmerter som ved en slem influenza, siger Raquel Martín-Iguacel.
Det er ikke muligt at teste for virussen, før sygdommen bryder ud. Raquel Martín-Iguacel forklarer, at mange tilfælde af denguefeber er symptomfrie eller milde, men virus kan i sjældne tilfælde føre til alvorlig blodplademangel, og i disse tilfælde er behandling på hospitalet nødvendigt. De fleste vil komme sig inden for 1-2 uger.
Vaccination mod denguefeber
Der findes en vaccine mod denguefeber, men den anbefales ikke ved rejser i Europa, hvor risikoen for smitte ikke anses som høj.
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at man forebygger smitte ved at bruge myggeafvisende midler som spray og insektnet.
Sådan undgår du at blive stukket af myg:
- Påfør myggespray eller balsam på utildækket hud
- Tag tøj på, der dækker mest muligt af kroppen
- Sov under myggenet og med lukkede vinduer og døre
- Vær opmærksom ved stillestående vand
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder
SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.
Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Jakob Andersen er ny CIO hos SOS International13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Andersen, der kommer fra en stilling som CIO hos Velliv, tiltrådte 1. november som CIO hos SOS International, hvor han også bliver en del af den øverste ledelse, Group Management.
Hver tiende bilist udfordrer skæbnen: Kører med forkerte dæk29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulden er for alvor på vej, og SOS Dansk Autohjælp opfordrer bilister til at skifte til vinterdæk nu. For mange danskere kører gennem vinteren på sommerdæk, og det går ud over sikkerheden.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i nærheden af skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Autohjælpen ankommer med rullende dækværksted10.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SOS Dansk Autohjælps nyeste teknikerbiler er indrettet med dækværksted og kører på el. En af teknikerbilernes centrale opgaver er at hjælpe ved punkteringer og dækskader i byerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum