Langelandske vikinger opstår fra de døde i ny udstilling
Tag med på en rejse ned i vikingernes grave, hvor du vil komme nærmere på de enkelte langelændere fra vikingetiden!

Fredag den 28. juni kl. 10:00 åbner Langelands Museum dørene til en ny udstilling, hvor museet gennem nøje udvalgte langelandske gravfund forsøger at afdække livet som langelænder i vikingetiden.
Hvert eneste fund i udstillingen åbner døren til fortidens hemmeligheder, og der kan blandt flere særegne fund opleves to imponerende ryttergrave - tæt knyttet til kongemagten - der viser dig noget om øens rolle i Sydskandinavisk vikingetid.
Alle er velkommen og vi vil på museet stå klar med lidt godt til ganen!
Sted:
Langelands Museum, Jens Winthers Vej 12, 5900 Rudkøbing
Billeder
Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Fokus på bedre museumsoplevelser for sårbare gæster24.9.2025 10:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Østfyns Museer sætter Langelands Museum fokus på, hvordan museer bedre kan formidle sine budskaber for grupper, som har andre forudsætninger for at komme på museum end flertallet. Projektet retter sig mod demente og skal løfte dementes muligheder for at få en god oplevelse på museerne.
Langelandsfortet indbyder til fødselsdag!8.9.2025 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 13. september markerer Langelandsfortet sit 72-års jubilæum. Fortet har siden 1953 været en del af Danmarks forsvarshistorie - og jubilæumsdagen bliver en enestående mulighed for at opleve denne historie på nært hold.
På afgrundens rand i biffen17.7.2025 10:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Der indbydes til en ganske særlig og spændende aften med film og foredrag, når Bio Langeland mandag den 21. juli kl. 19.00 sætter fokus på Cubakrisen med visningen af den amerikanske film "Thirteen Days". Filmen indledes med et unikt indblik i filmens realisme og en nedskydning af de danske myter om Cubakrisen.
Endnu en savnet amerikaner fundet i Langelandsbæltet19.6.2025 10:55:46 CEST | Pressemeddelelse
Bestræbelserne på at finde alle besætningsmedlemmer om bord på et nedstyrtet amerikansk bombefly går i den rigtige retning. Nu er tre identificeret, mens fem stadig er savnede. Dette års undersøgelse er afsluttet, og meldingen lyder, at amerikanerne vender tilbage igen til næste år.
Savnet amerikaner fundet ud for Langeland23.5.2025 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele besætningen omkom, da et amerikansk bombefly af typen B-24 styrtede ned i Langelandsbæltet den 20. juni 1944. Blandt de omkomne var den 19-årige skytte John H. Danneker, som nu er blevet bekræftet fundet ved hjælp af DNA-undersøgelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum