Langelands Museum

Langelandsfortet indbyder til fødselsdag!

Del

Lørdag den 13. september markerer Langelandsfortet sit 72-års jubilæum. Fortet har siden 1953 været en del af Danmarks forsvarshistorie - og jubilæumsdagen bliver en enestående mulighed for at opleve denne historie på nært hold.

Reenactere på fortets unikke luftværnskanon
Reenactere på fortets unikke luftværnskanon Langelands Museum

I den tidlige kolde krig var Danmark - ligesom i dag - truet af en fjende i Øst, og det var årsagen til, at Langelandsfortet blev opført i begyndelsen af 1950'erne. Flaget røg til tops på fortet for første gang i midten af september 1953, og da det efter 40 års aktiv tjeneste som en del af den kolde krigs frontlinje blev lukket, overgik det efter nogle år til at være et af verdens første koldkrigsmuseer.

På Koldkrigsmuseum Langelandsfort fortælles den kolde krigs historie, og lørdag den 13. september bliver der gjort lidt ekstra ud af at formidle datidens historier for museets gæster.

- Vi er stolte af at kunne fejre 72 år med et levende tilbageblik på fortets rolle under Den Kolde Krig. Reenactment giver en unik mulighed for at mærke historien på egen krop, og vi glæder os til at dele oplevelsen med vores gæster, siger formidlingsinspektør Susanne Pedersen.

Hovedattraktionen på dagen er netop en storstilet reenactment, hvor besøgende kan opleve, hvordan det var at være værnepligtig i Fortets nærforsvar i 1980'erne. En gruppe frivillige stiller op i autentiske uniformer og giver publikum et levende indblik i hverdagen under Den Kolde Krig - komplet med datidens udstyr, felttelefoner, skyttehuller og madlavning over bål. Gruppen har endda genudgravet otte af fortets oprindelige nærforsvarsstillinger, så publikum kan gå på opdagelse i de rammer, soldaterne levede og arbejdede i.

Ud over reenactment kan gæsterne se frem til gratis rundvisning, børneaktiviteter, veterankørsel i den legendariske DAF og salg af kaffe, kage og let mad - men dagen vil først og fremmest stå i historiens og jubilæets tegn.

Billeder

Koldkrigsmuseum Langelandsfort
Download
Download
Download

Langelands Museum

Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.

Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.

På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.

Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.

Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye