ARKEN Museum for Samtidskunst

ARKEN åbner markant udstilling med Ursula Reuter Christiansen

Del

Udstillingen "Jeg er ild og vand" er en unik mulighed for at opleve nye værker af Ursula Reuter Christiansen og reflekterer over, hvordan vi mennesker navigerer i en verden fyldt med både håb og fortvivlelse.

Hvordan kan vi være mennesker i en verden, hvor håb og mod konstant bliver udfordret af grusomhed og fortvivlelse? Hvad gør vi, mens børn bliver frarøvet deres liv i krig? Og hvordan tager vi afsked med denne verden, stående midt imellem kærligheden og afgrunden?

Det er nogle af de store og tidsaktuelle spørgsmål, som Ursula Reuter Christiansen – en af Danmarks mest betydningsfulde nulevende kunstnere – rejser gennem sine installationer og malerier i udstillingen ’Jeg er ild og vand’, som åbner den 22. august 024. 

Kurator Dorthe Juul Rugaard udtaler: ’Ursula Reuter Christiansen er en af Danmarks største samtidskunstnere. Hun er en skarp iagttager af den tid, som vi lever i, og bruger sin kunst til at sige noget vigtigt og aktuelt om den verden, som vi deler, mens verdenshistorien bliver skrevet for øjnene af os.’ 

I over seks årtier har Ursula Reuter Christiansen (f.1943 i Trier, Tyskland) beriget kunstverdenen med værker, hvor skønheden lægger arm med dæmonien, og lyset møder mørket. Hendes fortællende, ekspressive og poetiske værker udtrykker grundlæggende menneskelige vilkår og taler ind i de politiske og klimatiske kriser, som udfolder sig i verden netop nu.

’Ursula Reuter Christiansen er i særklasse, og det er resten af Europa også ved at få øjnene op for.  Også i feministisk sammenhæng er hun en fremtrædende kunstner og var en markant rødstrømpe-aktivist. Som kunstner har hun fastholdt sin kritik og sit syn på verden ud fra et feministisk synspunkt,’ forklarer kurator Dorthe Juul Rugaard forsætter.  

’Med årene har Ursula Reuter Christiansen dog bredt sig ud over kønsdebatten og er nu mere optaget af ’mennesket’: Hun favner med sin kunst vores eksistentielle vilkår på kloden, som er i krise – ikke kun i forhold til klimaet, men i høj grad også i forhold til fx krigen i Gaza, hvor børnene er de store ofre.’ 

Udstillingen ’Jeg er ild og vand’ er en imponerende kraftpræstation af Ursula Reuter Christiansen, som viser installationer og malerier fra hendes tidligste år i 1960’erne til i dag. Der bliver også skabt helt nye værker specielt til udstillingen på ARKEN. 

Ursula Reuter Christiansen inviterer publikum på en vandring gennem syv installationer, der udtrykker livets facetter. Udstillingen spænder fra den kolossale installation "Rotten Eggs Against Bombs" til "Washed Out Faces", der består af hvide lagenstykker med påmalede ansigter – traumer og smerter er blevet skrubbet og vasket ud og dæmonerne hængt til tørre. Blandt de nye installationer finder man "Es Ist Zu Spät", der inviterer publikum med på kunstnerens personlig færd gennem tågen – og måske afsked med – verden.

’Jeg er ild og vand – Ursula Reuter Christiansen’ 22.08.24 – 05.01.25 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Arken Museum for Samtidskunst åbner d. 22. august 2024 en ambitiøs udstilling med værker af den 81-årige dansk-tyske billedkunstner Ursula Reuter Christiansen, der i mere end seks årtier har været en markant figur i den danske kunstverden. Nu står hun på tærsklen til et internationalt gennembrud. Hun er også kendt i den brede offentlighed som en del af 'Kunstnerkolonien på Bornholm'.
Arken Museum for Samtidskunst åbner d. 22. august 2024 en ambitiøs udstilling med værker af den 81-årige dansk-tyske billedkunstner Ursula Reuter Christiansen, der i mere end seks årtier har været en markant figur i den danske kunstverden. Nu står hun på tærsklen til et internationalt gennembrud. Hun er også kendt i den brede offentlighed som en del af 'Kunstnerkolonien på Bornholm'.
ARKEN PR/ Foto Kavian Borhani ARKEN
Download
81-årige Ursula Reuter Christiansen har i mere end seks årtier tegnet dansk samtidskunst. Nu udstiller hun på ARKEN til august.
81-årige Ursula Reuter Christiansen har i mere end seks årtier tegnet dansk samtidskunst. Nu udstiller hun på ARKEN til august.
ARKEN PR/ Foto Kavian Borhani ARKEN
Download

Kunst og arkitektur i verdensklasse

ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.

Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

2025: ARKEN skruer op for dansk samtidskunst og popkunst fra Kuwait27.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse

Dansk samtidskunst er i fokus i det nye udstillingsprogram for 2025, som ARKEN hermed præsenterer. Publikum kan blandt andet glæde sig til soloudstillinger med danske kunstnere som Frederik Næblerød, Eva Helene Pade og Kenneth Rasmussen. Derudover bliver der sat punktum for udstillingsrækken NATURE FUTURE med den franske kunstner Marguerite Humeau – og popkunst rykker ind på museet med den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri.

Vestegnens unge får frie tøjler til at skabe og drive et nyt udendørs kunstværk19.11.2024 14:52:55 CET | Pressemeddelelse

ARKEN og unge på Vestegnen skriver kunsthistorie med et nyt projekt – Third Space – fordi det er første gang, at unge lukkes ind i museets maskinrum og får frie tøjler til at skabe et multifunktionelt kunstværk fra bunden. Det ventes at stå færdigt i foråret 2025, og det bliver samtidig et nyt mødested for Vestegnens unge, der selv skal udvikle og drive aktiviteterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye