Fra udledning til undergrund: De første efterforskningstilladelser til lagring af CO2 på land er givet

I dag er tre tilladelser til efterforskning og lagring af CO₂ forskellige steder i Danmark for første gang blevet tildelt. Det betyder, at muligheden for at lagre CO₂ på land er rykket meget tættere på.

I alt har fem strukturer været i udbud. De er valgt på baggrund af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands (GEUS) omfattende indsamling af data om undergrunden og Energistyrelsens strategiske miljøvurdering af områderne, der er med til at sikre, at lagringen kan ske sikkert og forsvarligt.

”Det er konkret og vigtig klimahandling, vi nu sætter gang i. Vi skal fange CO₂’en fra affaldsanlæg, kraftvarmeværker og den industri, som er sværest at omstille, og proppe det ned i undergrunden for at nå vores klimamål. Sidste år åbnede vi for efterforskning og lagring af CO₂ i den danske del af Nordsøen, og nu åbner vi døren på land. Vi har en undergrund, der er som skabt til CO₂-lagring – det skal vi udnytte,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Der er i første omgang tale om efterforskningstilladelser. Hvis der på baggrund af en grundig efterforskning kan præsenteres lagringsprojekter, der har sikkerheden i orden, kan der efter ansøgning og en konkret miljøvurdering gives lagringstilladelse.

I så fald kan projekterne gå i gang med at sende CO₂’en ned i den danske undergrund. Den skal mindst 800 meter ned i undergrunden, hvor de udpegede lagerstrukturer er forseglet af et tæt lerlag.

For at sikre at borgere i områderne har adgang til information, inviterer Energistyrelsen til et informationsmøde inden sommerferien. Der er derudover krav om, at udbudsvinderne og myndighederne skal informere om projekterne efterfølgende.

”Vi kender teknologien, og vi kender den danske undergrund, der nærmest er som skabt til CO₂-lagring – men det er vigtigt at lytte til naboerne til projekterne, og lagringen vil kun finde sted, hvis efterforskningen viser, at det kan gøres sikkerhedsmæssigt ansvarligt med øje for både mennesker, miljø og natur. Der venter en stor opgave for myndighederne og de ansvarlige virksomheder i at have en tæt dialog med og inddrage lokalbefolkningen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

CO₂-fangst og lagring – også kaldet CCS – er en proces, hvor CO₂’en fra skorstene fanges og dernæst lagres i undergrunden. På den måde kan CO₂-fangst og -lagring hjælpe med at reducere nogle af de udledninger, der ellers er sværest at komme af med, f.eks. fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og cementproduktion – og det gør det til et helt nødvendigt redskab for at opfylde klimamålene. 

Sidste år blev de tre første efterforsknings- og lagringstilladelser i Danmark givet – dengang i den danske del af Nordsøen. Nu er turen kommet til efterforsknings- og lagringstilladelser på land, og næste skridt i rækken er tilladelser tæt på den danske kyst.

Foruden en række efterforskningstilladelser til havs og nu også på land er der fundet de første vindere af puljerne til støtte af CO₂-fangst og lagring. Det betyder, at vi de kommende år vil se CCS-projekter skyde op i landet.