Efter opfordring fra alle borgmestre i hovedstadens kommuner: Støtten til hovedstadens turisme fastholdes
20.6.2024 10:13:15 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om at fastholde statens støtte til hovedstadens turisme og talenttiltrækning bringer lettelse hos overborgmesteren i København og hovedstadens borgmestre.
Flere turister skaber mere byliv og flere arbejdspladser. Ikke bare for København og hovedstadsområdet, men for hele landets kulturliv, butikker, hoteller og restauranter. Derudover er efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft fortsat meget stor.
Tidligere i år anbefalede regeringens ekspertudvalg for fremtidens erhvervsstøtte helt at droppe støtten til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Som svar sendte hovedstadens 29 borgmestre en kraftig advarsel til regeringen med en opfordring om at fastholde støtten til hovedstadens erhvervsfremmeaktører.
Nu har regeringen besluttet, at Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity fastholder erhvervsstøtten. Det vækker glæde hos borgmestrene, der har kæmpet for at bevare den.
”Jeg er glad for, at vores opråb er blevet hørt. København er motor, når det kommer til at sikre arbejdspladser og investeringer for hele landet. Det er helt afgørende for fastholdelsen af hovedstadens position i den internationale konkurrence, at vi igennem hovedstadens samlede turist- og investeringsfremme organisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity fortsat kan skabe udvikling, jobs og velstand,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
“Det er meget positive signaler, der kommer fra regeringen i dag. Det tyder på, at de kan se vigtigheden i at have visioner for, hvordan vi bevarer og videreudvikler en stærk Hovedstad, og at der derfor fortsat bør investeres i gode forudsætninger for at skabe udvikling og fastholde positionen i den internationale konkurrence,” siger borgmester og formand for det tværkommunale samarbejde i Hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Steen Christiansen (S).
”Det var med stor lettelse, jeg modtog meldingen om at regeringen ønsker at fastholde støtten til vores erhvervsfremmeaktører og dermed anerkender, at en række vigtige erhvervs- og turismefremmeopgaver fortsat skal varetages for Hovedstadsregionen,” siger borgmester og KKR H næstformand Karsten Längerich (V).
Nyheden om at Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity beholder den statslige erhvervsstøtte blev offentliggjort tidligere i dag.
Fakta
- Hovedstaden står for knap 40 procent af den samlede turismeomsætning i Danmark.
- Turismeorganisationen Wonderful Copenhagen og erhvervsorganisationen Copenhagen Capacity bidrager begge stort til turisme og talenttiltrækning på tværs af hovedstaden og Danmark. Begge organisationer stod for skud, da regeringens ekspertudvalg den 19. februar offentliggjorde deres anbefalinger om at sanere erhvervsstøtten til de to, men de beholder nu støtten.
- Effekterne af turismen i Hovedstaden rækker langt uden for hovedstadsområdet og kommunale grænser. Hovedstadens turisme skabte således i 2019 en turismeomsætning på 52 mia. kr. med en afledt skatteeffekt på 19,5 mia. kr., hvoraf ca. 80 % (Ca. 16 mia. kr.) tilgår Staten.
- I 2022 tiltrak Copenhagen Capacity 31 udenlandske investering, og over 22.000 har ansøgt om job via Copenhagen Capacity’s indsatser. Cirka 23.000 har ansøgt om job via forskellige kampagner og 73.000 har registreret sig i deres talentdatabase.
- Hovedstaden er Danmarks stærkeste trækplaster, idet tre ud af fire internationale investeringer etablerer sig i hovedstadsområdet.
Kontakter
For yderligere oplysninger eller kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressemedarbejder Rikke Flamand Jensen på AG2Z@kk.dk eller 24879352.
For kontakt til borgmester for Albertslund og formand for KKR Hovedstaden Steen Christiansen, kontakt steen.christiansen@albertslund.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum