Region Hovedstaden tager store skridt mod en grønnere fremtid
Region Hovedstadens klimaaftryk var i 2023 på over 1 million tons CO2. Om seks år skal aftrykket reduceres med 50%. For at nå målet har Region Hovedstaden lavet et ”roadmap” med 24 klimaindsatser, der i sidste ende skal være med til at skabe klimaneutralitet i 2050.
I efteråret 2023 vedtog Regionsrådet i Region Hovedstaden en ambitiøs klimamålsætning. Den sigter mod at reducere CO2-udledningen med 50 procent inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050. For at nå klimamålene har man udviklet Grøn2030-programmet, som indeholder et ”roadmap” med 24 klimaindsatser, der skal bidrage til de overordnede mål.
"Vi står over for en af de største udfordringer i vores tid, og Region Hovedstaden tager et stort skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid. Med den nye klimamålsætning og Grøn2030-programmet viser vi vejen for, hvordan vi kan reducere vores CO2-udledning markant og samtidig forbedre vores sundhedssystem. Vores fokus er at skabe konkrete resultater gennem samarbejde og innovation på tværs af hospitaler og koncerncentre. Vi er fast besluttet på at nå vores mål og sikre en bedre fremtid for kommende generationer,” siger Line Ervolder (K), Formand for Miljø- og Klimaudvalget, Region Hovedstaden.
14 miljøindsatser er i gang
Der er allerede igangsat 14 klimaindsatser som alle har stort fokus på hospitalerne og klinikken, men også på andre dele i Region Hovedstadens organisation. Programmet vil løbende blive udviklet, og nye klimaindsatser vil blive tilføjet på basis af ny viden og erfaringer.
En af klimaindsatserne, der bliver drevet ude på hospitalerne, er at reducere medicinforbruget, hvor de blandt andet har sat syv tiltag i søen.
”Der er knyttet en stor klimabelastning til medicinforbruget på hospitalerne, men produktionen af medicinen har også en stor lokal miljøbelastning, f.eks. ved spildevandsudledninger i de lande, der producerer til os. Derfor er alle regionens tiltag, der kan reducere spild eller overforbrug af medicinen, vigtige for at mindske denne miljøbelastning. Desuden findes der metoder for tildelingen af medicinen, f.eks. som pulver frem for spray eller som pille frem for drop, som kan være mere klimavenlige,” siger Rasmus Nielsen, faglig leder for Grønne og Innovative Indkøb, Center for Økonomi, Region Hovedstaden.
Nye initiativer og målrettede indsatser
På indsatsområderne energi, fødevarer, transport og affaldsressourcer er der arbejdet systematisk med CO2-reduktion og øget genanvendelse i en årrække. Der er opnået flere positive resultater.
For eksempel har man allerede nået en 70% reduktion af CO2-udledning fra hospitalernes energiforbrug. Meget af reduktionen skyldes, at forsyningen af hospitalerne kommer fra mere grøn energi, men hospitalernes egne energieffektiviseringsprojekter er også bidragende.
Hospitalernes køkkener har også bidraget til at reducere CO2-forbruget ved at reducere indkøb af engangsemballage og købe flere klimavenlige råvarer.
Klimaregnskab 2023: En baseline for fremtiden
Klimaregnskabet for 2023, som vil fungere som baseline for de kommende års indsats, viser regionens samlede klimaaftryk på lidt over 1 mio. tons CO2. Den største del af udledningerne stammer fra indkøb og forbrug i den kliniske drift på hospitalerne samt byggeri og renovering. Klimaregnskabet er udarbejdet med forbedrede metoder, hvilket gør det til en solid base for fremtidige målinger.
Styrket samarbejde på tværs af regioner
I december 2023 vedtog Danske Regioner en fællesregional strategi for grønne hospitaler, hvor Region Hovedstaden er den region, der skal gå i spidsen på bæredygtigt byggeri samt laboratorier og diagnostik. Denne strategi skal være med til at fremme videndeling og skalering af grønne indsatser på tværs af regionerne.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum