Diplomater bruger sociale medier til at gemme konflikter

Som stort set alle andre offentlige personer gør verdens diplomater brug af sociale medier for at skilte med deres arbejde. Men hvor de fleste forsøger at vække opsigt og udvise personlighed, når de lægger billeder på X (tidligere Twitter), afslører et nyt studie en udtalt uniformitet og gentagelse blandt diplomaters visuelle præsentationer.

”Diplomaternes billeder fremstiller en harmonisk udgave af situationer, hvor internationale konflikter omhyggeligt skjules. Gentagelsen af de samme harmoniske scener, præget af en vestlig æstetik, kommunikeres i fortællingen om et fælles ”vi” – en fortælling der også handler om autoritet og status,” siger Anna Helene Kvist Møller, Ph.d.-stipendiat ved SODAS, Københavns Universitet.

Sammen med Rebecca Adler-Nissen, professor og forskningsleder, Yevgeniy Golovchenko, adjunkt, og Kristin Anabel Eggeling, adjunkt, står hun bag studiet ”The Social Aesthetics of Digital Diplomacy”, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Political Sociology.

En iscenesat harmoni

Ved at udnytte den seneste udvikling inden for kunstig intelligens, herunder billedklassificering med neurale netværk, har de fire forskere analyseret indholdet af et unikt datasæt med 55.559 billeder fra tweets delt af over tusind forskellige ambassadører verden over.

Studiet fokuserer særligt på to centrale aspekter af diplomatbilledernes sociale æstetik.

”For det første er det slående, at diplomater verden over viser billeder med det samme smalle repertoire, hvad enten de bliver delt af fra Senegal eller Vietnam. 96 pct. af alle billederne viser de samme få kategorier, som mødeborde, håndtryk og flag. Modsat hvad eksisterende forskning forventede, udtrykker de idealer om harmoni og internationalt samarbejde og skjuler underliggende konflikter,” fortæller Rebecca Adler-Nissen.

Den anden dimension af social æstetik handler om grænser og hierarkier. Når ambassadører og diplomater deler billeder på de sociale medier, fortæller de historier om et kollektivt ”vi”, et velfungerende diplomatisk system i arbejdstøjet, der ikke er præget af internationale magt-statusforskelle.

”Ved at bruge computer vision-teknologi kan vi se, at diplomaterne i vid udstrækning holder sig til et vestligt visuelt repertoire. Det er næsten arketypiske handlinger og objekter – som det velorganiserede mødebord eller det klassiske ”familiefoto” – der vises frem,” fremhæver Anna Helene Kvist Møller.

"Denne undersøgelse viser desuden, hvordan tilsyneladende 'kedelige' billeder understøtter politiske effekter. Ved at blive gentaget igen og igen opretholder billederne eksisterende sociale grænser og hierarkier. Det vil sige idéer om, hvem der er hvem, og hvem der er hvor vigtig. Det taler ind i et større spørgsmål om at projicere idealer om international orden, æstetisk enhed og samarbejde, mens man opretholder eksisterende magtstrukturer,” tilføjer Kristin Anabel Eggeling.

Stilen præger international politik

Ifølge forskerne har analysen flere konsekvenser for vores forståelse af diplomati og sociale medier i global politik.

”Først og fremmest er det vigtigt at huske, at de mønstre, som vi identificerer på X, ikke er et udtryk for, at verdens diplomater er ens. Men vores kortlægning viser, at ambassadører over hele verden vælger at fremhæve de samme sider af deres profession i omhyggeligt kuraterede billeder, forklarer Yevgeniy Golovchenko.

”Ved systematisk at analysere så stort et datamateriale, kan vi vise, at diplomaters brug af sociale medier udtrykker tradition snarere end nybrud. Og vi ser ingen tegn på, at f.eks. asiatiske, afrikanske eller sydamerikanske ambassadører viser et andet billede af deres arbejde end deres europæiske og nordamerikanske kolleger gør,” påpeger Rebecca Adler-Nissen.

Undersøgelsen viser, at sociale medieplatforme ikke nødvendigvis bryder med sociale koder, men også kan reproducere eksisterende former og dyder i diplomatiet.

Forskerne foreslår, at fremtidige undersøgelser kan dykke dybere ned i konsekvenserne af den særlige visuelle formidling af diplomati, dens globale udstrækning og lokale kontekst og bruge kunstig intelligens til at kortlægge andre former for selvfremstilling i digital international politik.

Studiet blev finansieret af Rebecca Adler-Nissens bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd og Carlsbergfondet. Du kan læse hele studiet her.