GF advarer: Trætte feriebilister gør vejene usikre
26.6.2024 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
TRÆTHED I TRAFIKKEN: GF Fonden har i en dugfrisk undersøgelse spurgt danskerne, om de kører på ferie, selvom de er for trætte til at køre. Og resultatet overrasker GF Forsikring, der kommer med gode råd til at holde sig frisk til bilturen.

Mere end hver tredje danske bilist, der har kørt langt på ferie inden for de seneste fem år, har følt sig for trætte til at køre bil i så mange timer. Og 21 procent af danskerne har prøvet at køre bilen i mere end 11 timer i streg på vej til eller fra en ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Human Engage for GF Fonden.
- Vi ved alle, at vi bliver mindre opmærksomme, når trætheden melder sig, og sker det bag rattet, udsætter man sig selv, sine passagerer og andre bilister for fare. Træthed og uopmærksomhed er en stor faktor i dødsulykker på vejene, så man skal virkelig have respekt for de lange køreture, når man kører afsted på ferie, siger direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager.
Tal fra Vejdirektoratet viser, at uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering er en medvirkende faktor i 60 procent af alle dødsulykker i trafikken. En af årsagerne til manglende opmærksomhed og orientering er træthed bag rattet.
Mere end hver tredje dansker har følt sig meget træt
I undersøgelsen fra GF Fonden kan man læse, at 36 procent af de adspurgte danskere, som har kørt langt på ferie, har oplevet at føle sig for trætte til at køre. Og det kan have en stor effekt på opmærksomheden, fortæller søvnekspert Birgitte Hintz:
- En af de ting, der sker, når man er træt i trafikken, er at koncentrationen og opmærksomheden falder. Det har en effekt på, hvordan man fører sit køretøj og læser trafikken. Er man vågen i 15 timer, så svarer det faktisk til en alkoholpromille på 0,5. Mange vågne timer har altså en effekt på ens evner som bilist, siger hun og fortsætter:
- Har man været vågen i mange timer, kan hjernen faktisk falde i søvn af nogle sekunders varighed – selvom man har øjnene åbne. I de sekunder er man uden sine sanser, og man oplever ikke, hvad der sker omkring en. Det er livsfarligt at køre i den tilstand.
Er man for træt til at køre forsvarligt, er det også strafbart. I Færdselsloven hedder det, at man skal være i stand til ”føre køretøjet på fuldt betryggende måde”.
Gode råd til en sikker kør-selv-ferie
Står ferien på meget kørsel, så gælder det om at have fokus på sin energi, og sørge for at hvile, når man føler sig træt.
- Vær udhvilet. Skal man køre langt, så gør det efter en god nats søvn eller en rolig dag. At køre direkte efter arbejde anbefales ikke.
- Husk kaffen. På turen kan man holde et stop på en tankstation, hvor man kan købe en kop kaffe og tage en lur. Drik kaffen først, sæt en alarm på max 20 minutter. Sover man længere, ryger man ned i den dybe søvn. Efter tyve minutter mærker man også effekten af kaffens koffein, og du er klar til endnu et stræk på køreturen.
- Sørg for at strække benene, når det er muligt. En lille gåtur i frisk luft kvikker hjernen op. Et nedrullet vindue bidrager ikke på samme måde.
- Skal man køre meget langt, så planlæg turen med et længere stop. En enkelt overnatning på en lang køretur er givet godt ud, og man kommer sikkert frem.
- Vær opmærksom som passager. Gab, ændret humør og uopmærksomhed kan være indikationer på, at chaufføren er for træt til at køre – og så er det vigtigt, at du som passager siger det.
Du kan læse mere om træthed i trafikken på www.overskudtilhinanden.dk/traet
Du kan læse flere gode råd til at køre ud i sommeren med ro i maven på gfforsikring.dk/sommer. Her kan du også få gode råd til at forebygge skader ved andre af sommerens aktiviteter.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Om GF Fonden og GF Forsikring
GF Fonden er en del af ejerkredsen af GF Forsikring, som er et af landets største medlemsejede forsikringsselskaber. GF Fonden har også et almennyttigt formål og arbejder målrettet på at fremme trafiksikkerheden og den gode trafikadfærd i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum