Minister rejser til Østrig for at styrke europæisk samarbejde om forskning og innovation
20.6.2024 07:00:00 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal mødes med sin østrigske kollega Martin Polaschek for blandt andet at drøfte europæisk forskning- og innovationspolitik, og så er ministeren inviteret med til uddelingen af den prestigefulde Wittgenstein-pris.
Er Europa ved at tabe pusten i det globale videnskapløb? Hvilken rolle spiller grundforskning i samfundet? Og hvilken betydning har international mobilitet for yngre forskere? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive drøftet, når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Østrig for at møde sin kollega uddannelses- og forskningsminister Martin Polaschek og den østrigske EU-kommissær, Johannes Hahn.
EU står på tærsklen til forhandlinger af et nyt europæisk program for forskning og innovation. Det nuværende program med et budget på knap 100 milliarder euro udløber nemlig i 2027. Danmark har som en af de første medlemsstater allerede meldt ud, hvad vi ser som de vigtigste prioriteter i det kommende program.
Derfor bliver der rig mulighed for uformelle drøftelser af Europas fremtid, når Christina Egelund skal deltage i det politiske debatarrangement European-Forum Wachau, der er en platform for debat og udveksling af synspunkter på vigtige europæiske dagsordener.
Ministeren afslutter det østrigske besøg med deltagelse i den årlige uddeling af Wittgenstein-prisen, der er Østrigs mest prestigefyldte videnskabspris med en bevilling på 1,5 mio. euro.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Europa har brug for, at forskning og innovation kommer højere op på den politiske dagsorden. Vi står med udfordringer på områder som klima, sikkerhed og sundhed, hvor der er hårdt brug for innovative løsninger. Vi er en del af et internationalt teknologi-kapløb, og vi deltager ikke for at undgå at tabe. Vi spiller som kontinent med for at vinde – især inden for kunstig intelligens, kvante- og rumteknologi. Derfor er jeg glad for at få mulighed for at drøfte forskning og innovation med min østrigske kollega. Europæisk sammenhold – også på dette område – er vigtigere end nogensinde før.
Fakta
- I anden halvdel af 2025 overtager Danmark EU-formandskabet. Forberedelserne er allerede godt i gang.
- Når Danmark overtager EU-formandskabet, vil det være Danmark, som sætter dagsordenen og leder forhandlingerne i Ministerrådet. Som formandskabsland vil Danmark have stor indflydelse på at opnå gode kompromisser og komme i mål med vigtige resultater.
- Formandskabet går på tur mellem EU’s medlemslande. Det enkelte medlemsland har formandskabet i et halvt år.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202617.9.2026 08:13:57 CEST | Pressemeddelelse
Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.
Christina Egelund er rejst til Paris for at deltage i internationalt rumtopmøde9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund deltager, når den franske regering samler regeringsledere, toppolitikere, virksomheder og forskere til internationalt rumtopmøde i Paris.
Nu kommer aldersgrænse: Regering og aftalepartier sætter hårdt ind mod sociale medier7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark går forrest i kampen for at beskytte børn og unge. Derfor vil man fra dansk side indføre en aldersgrænse på 15 år på sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum