Aarhus Universitet Technical Sciences

Stjerneforsker hentet til Danmark: Skal stå i spidsen for at finde naturens egne løsninger på klima- og biodiversitetskrisen

Del

Efter en årrække i Norge vender Nikolai Friberg hjem til Danmark. Her skal han lede et nyt center for naturbaserede løsninger på Aarhus Universitet.

Professor Nikolai Friberg i felten i Norge. I knap ti år har han forsket i vand hos vores nabo mod nord. Nu vender han hjem for at bruge sin viden til at skabe nye og bedre naturbaserede løsninger på vores klima- og biodiversitetsproblemer.
Professor Nikolai Friberg i felten i Norge. I knap ti år har han forsket i vand hos vores nabo mod nord. Nu vender han hjem for at bruge sin viden til at skabe nye og bedre naturbaserede løsninger på vores klima- og biodiversitetsproblemer. Nikolai Friberg

Vi skal have flere huse med græs på taget.

Det lyder måske ikke ligefrem som et fremtidsscenarie, men nærmere som noget taget ud af en Heidi-bog. Græs på taget er dog én af mange naturbaserede løsninger, som kan hjælpe os med at løse nogle af de største problemer, vi står overfor i dag.

Det forklarer professor Nikolai Friberg, som just er vendt hjem til Danmark fra et topjob i Norge. Han skal stå i spidsen for en ny stor satsning på Aarhus Universitet: Et center for naturbaserede løsninger.

Og det er der i den grad behov for, fortæller han.

- I Norge og Sverige er de meget længere med at arbejde med naturbaserede løsninger. I Danmark er vi ved at sakke bagud. Skal vi beholde vores grønne førerposition, er dette område enormt vigtigt, siger han og fortsætter:

- Der findes masser af naturbaserede løsninger derude. Problemet er, at vi ikke tænker løsningerne sammen i større systemer. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel, skal vi lave naturbaserede løsninger, som er kædet sammen i store komplekse netværk. Men der mangler forskning i, hvordan man gør det bedst muligt.

En vigtig skikkelse i genopretningen af Skjern Å

Allerede tidligt i karrieren var Nikolai Friberg optaget af, hvordan man kan skabe mere natur og samtidig løse nogle af de problemer, vi står overfor på klima- og biodiversitetsområdet.

Som næsten nyuddannet ferskvandsbiolog blev han involveret i noget, der var nyt og spændende på den tid, nemlig vandløbsrestaurering. Et af hans første store projekter var genetableringen af Skjern Å. En del af åen, som før i tiden havde bugtet sig gennem landskabet, var 1960’erne blevet rettet ud, for at enge og sumpområder kunne drænes og bruges til landbrugsjord.

Men det viste sig at have alvorlige konsekvenser.

Ikke blot forsvandt mange af de dyre- og plantearter, der levede i å-landskabet, åen også blev forvandlet til en motorvej for næringsstoffer, som strømmede ud i Ringkøbing Fjord og gjorde fjorden næsten ubeboelig.

- Det var jo et enormt genslyngningsprojekt, som påvirkede et stort areal – og det er nok noget af det mest succesfulde, vi har gjort i Danmark i forhold til at reetablere naturen. 

- Ikke blot fik vi dyr og planteliv tilbage, åen kunne igen håndtere større mængder nedbør, og næringsstofferne blev ikke længere skyllet ud i fjorden. Projektet er et godt eksempel på, at vi skal tænke i den skala, hvis vi virkelig skal rykke på naturbaserede løsninger.

Mange bække små

De seneste 11 år har Nikolai Friberg boet og arbejdet i Norge. Han flyttede i sin tid nordpå for at blive forskningschef for Norsk Institut for Vandforskning, men har de sidste par år været administrerende vicedirektør i Norsk Institut for Naturforskning.

Han har både børn og kone i Norge, så det var ikke nogen nem beslutning at vende tilbage til Danmark, fortæller han. Men muligheden for at være med til at løse en så vigtig opgave kunne han ikke afslå.

- Vi kan ikke løse klima- og biodiversitetskriserne uden at bruge naturbaserede løsninger. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi i Danmark og EU bliver bedre til at bruge dem og til at dokumentere, hvor godt de virker. For mange bække små gør en stor å, som man siger.

- Problemet er, at vi i dag har mange enkeltstående løsninger. Vi kan godt måle på den enkelte løsning, men vi har ingen redskaber til at måle, hvordan de påvirker hele økosystemet. Eller hvordan løsningerne spiller sammen. At udvikle det bliver en af vores fornemste opgaver i centret.

Hvad er en naturbaseret løsning?

FNs panel for naturbeskyttelse (IUCN) definerer naturbaserede løsninger (NbS) som:
“Tiltag til at beskytte, bæredygtigt administrere og gendanne naturlige eller modificerede økosystemer, håndtere samfundsmæssige udfordringer effektivt og adaptivt på samme tid og give fordele for mennesker og biodiversitet.”

FN-definitionen blev vedtaget i 2022, og det er indenfor rammerne af den, det kommende Center for naturbaserede løsninger vil arbejde. 

NbS dækker altså over mange forskellige løsninger fra et grønt tag, en nyetableret dam, et restaureret vandløb eller en urørt skov. 

Græs på taget

Tilbage til husene med græs på taget. De er nemlig et godt eksempel på en konkret naturbaseret løsning. En løsning, der, hvis den er godt lavet, bidrager til at optage og filtrere regnvand og give plads til dyr og insekter.

Men græstagets effekt afhænger af, hvordan området omkring ser ud, for et enkelt tag kan ikke gøre en virkelig forskel i sig selv, forklarer Nikolai Friberg.

- Hvis huset med græstaget ligger midt inde i byen omgivet af sten og beton, kan det måske blive en lille oase for nogle få dyr. Og det jo sådan set godt nok.

- Tænker vi i stedet græstaget sammen med en masse andre naturbaserede løsninger i byen, vil det få en langt større effekt. Eksempelvis kan overskudsvandet fra taget ledes videre til et grønt område til opsamling af regnvand, som igen er koblet sammen med nogle biodiversitets-kiler.
 
Lige netop det at undersøge, hvordan de naturbaserede løsninger kan spille sammen i store systemer, er det, som det nye center skal arbejde med. Ikke blot med løsninger til ferskvand, som Nikolai Friberg er ekspert i. Men alle slags naturbaserede løsninger.

- Vi vil kigge på det hele. Løsninger i havet, løsninger på landjorden og løsninger i det urbane rum. Og vi skal udvikle modeller for at forudsige, hvordan de kan spille sammen.

- Desuden er det vigtigt, at vi får den viden ud til ingeniørerne. De skal vide, hvor man kan bruge en naturbaseret løsning, og hvor man ikke kan. I dag fravælger man mange steder den naturbaserede løsning på grund af manglende viden.

Tænker stort

Nikolai Fribergs ambitioner med det nye center er store. Han håber ikke blot på at samle forskningen i naturbaserede løsninger fra en række forskellige fagområder. Målet er også at sætte konkrete kæmpeprojekter i gang, der både skal vise, hvad der er muligt, og give større viden om økosystemerne.

- Vi vil gerne lave en række store projekter, der viser, at man rent faktisk kan koble tingene sammen og få en større effekt. Eksempelvis håber jeg, at vi kan restaurere hele oplandet til et vandløb, siger han og fortsætter:

- Ikke blot vil vi være de første til at gøre det, jeg vil også tro, at vi kan få en stor effekt ud af det. Samtidig bliver vi endnu klogere på, hvordan vi får naturen til at arbejde sammen med os.

Det hele kræver dog fondsmidler – og dem skal Nikolai Friberg i første omgang til at hente hjem. Men han er fortrøstningsfuld.

- Jeg har allerede snakket med forskellige fonde. Mange er lidt usikre på naturbaserede løsninger, men er positivt indstillet i forhold til at få mere evidens bag løsningerne. Desuden mener de også, at naturbaserede løsninger er en vigtig brik i den grønne omstilling, siger han.

Om Center for Naturbaserede Løsninger

Center for Naturbaserede Løsninger er endnu ikke officielt åbnet. Planen er, at centret skal indvies til et arrangement fredag den 13. september.

Leder af centret bliver professor Nikolai Friberg, og både han og centret bor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Centret skal i høj grad arbejde tværfagligt og vil blandt andet samarbejde med Institut for Miljøvidenskab samt de fire ingeniørinstitutter på Aarhus Universitet. Ambitionen er dog også på sigt at samarbejde med andre universiteter.

Kontakter

Nikolai FribergProfessorInstitut for Ecoscience på Aarhus Universitet

niko@ecos.au.dk

Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences

Tlf:93508148jkk@au.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye