Brænd ikke dyrene levende på sankthansbålet
20.6.2024 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Et sankthansbål er et dejligt samlingspunkt for en smuk sommeraften, men flytter du ikke bålet, før det tændes, kan det blive en rædselsfuld død for mange dyr.

Måske er sankthansbålene allerede ved at stå klar rundt omkring i dit lokalområde. Dermed er den vigtigste del af sommertraditionen så småt på plads, og nu er der blot tilbage at bede til vejrguderne for at få en smuk sommeraften.
Og dog. For hvis du ikke tager dine forholdsregler omkring bålet, så kan det blive en skrækkelig aften for mange dyr. Alt fra pindsvin, katte, mus og fugle vil sandsynligvis spotte samlingen af grene og kviste, som det ideelle gemmested og bruge det som ly.
Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse på det kraftigste til, at man flytter sit bål og genopbygger det på selve dagen d. 23. juni. Det er nemlig ikke nok at rumstere og ryste lidt i bålet, hvis man vil være dyrebeskytter.
- Dyrene er eksperter i at gemme sig, så man nemt overser dem. Hvis der er dyreunger, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små. Derfor er det svært for dem at flytte sig, også selv om man rusker i bunken, siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Flytningen af bålet skal tidligst ske dagen inden og helst så kort tid før, at det tændes, så du undgår, at dyrene fanges i flammerne. Har du endnu ikke bygget dit sankthansbål, kan du med fordel vente med at bygge bålet til selve dagen og på den måde også være med til at redde dyrene.
Hvis du blotter et dyr iblandt grene og kvas, når du flytter bålet, så opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at du lægger det sidst løftede materiale tilbage, så dyret er tildækket og lader det være i fred.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum