Vejen er banet for endnu flere udenlandske virksomheder og kvalificeret arbejdskraft – regeringen lod fornuften råde
20.6.2024 09:37:32 CEST | Copenhagen Capacity | Pressemeddelelse
Den globale konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder og mest innovative virksomheder er benhård og kræver konstant arbejde. Derfor er det glædeligt, at Copenhagen Capacity også fremover kan udføre et vigtigt arbejde for hovedstaden og hele Danmark – resultaterne taler for sig selv.

Det er en overordentlig god investering i dansk økonomi, at regeringen i dag har valgt at tilsidesætte Frigast-ekspertgruppens anbefalinger om at fjerne Copenhagen Capacity fra finansloven.
Det betyder, at der fortsat sker en målrettet indsats, når det kommer til at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i hovedstadsområdet og de sjællandske kommuner – til gavn for hele Danmark. En indsats, der i 2023 alene forøgede det danske BNP med op imod 7 mia. kr., skabte 5.400 nye jobs og som bidrog med 2,6 mia. kr. til statskassen i form af øgede skatteindtægter.
Kampen om at få udenlandske virksomheder og investeringer til landet er intens og sker i konkurrence med andre storbyer rundt om i Europa. Stockholm, Helsinki, Amsterdam, Berlin og Hamburg er ligeledes på jagt med ganske store midler i ryggen. Derfor glæder direktør Asbjørn Overgaard sig over, at regeringen anerkender de resultater, Copenhagen Capacity har opnået.
”Vi er meget tilfredse med, at der også i fremtiden er politisk opbakning til det arbejde, vi udfører. Vi er stolte over, at vi år efter år har været i stand til at promovere Danmark og hovedstaden så godt, at virksomheder fra hele verden flytter hertil. Det gavner os på alle måder som nation. Der kommer flere penge til fælles velfærd, konkurrenceevnen bliver forbedret og vi er med til at fremme Danmarks rolle som grønt foregangsland og som kraftcenter for life science industrien,” siger Asbjørn Overgaard.
Udover at tiltrække udenlandske virksomheder arbejder Copenhagen Capacity også med at skaffe kvalificeret international arbejdskraft til hele landet. Også her er der hård kamp med landene omkring, for mangel på hænder er på ingen måde udelukkende en dansk udfordring. Heldigvis har Danmark været i stand til at tiltrække så megen arbejdskraft, at det danske arbejdsmarked er historisk stærkt. Det betyder flere skattekroner til den fælles kasse, hvilket det konstant opjusterede råderum vidner om. Men Asbjørn Overgaard advarer mod at hvile på de berømte laurbær.
”Vi er også her i konkurrence, for der mangler også arbejdskraft i mange af de andre EU-lande. Hvis ikke vi hele tiden gør opmærksomme på os selv og overbeviser talenter rundt om i verden om vores kvaliteter, så står andre på spring. Vi kan se, at mange lande og hovedstæder opruster den offensive talenttiltrækning netop nu. Så vi skal intensivere arbejdet for Danmarks skyld. Det er for dyrt at lade være,” siger Asbjørn Overgaard.
Copenhagen Capacity modtager i 2024 11,5 mio. kr. via finansloven og har siden begyndelsen for 30 år siden formået at tiltrække næsten 850 udenlandske virksomheder, der samlet har skabt 35.000 højt betalte jobs og skaffet ny viden og teknologi til landet.
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn OvergaardAdm. direktør
Tlf:+4561422504aoc@copcap.comOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Vi udnytter Københavns stærke internationale brand, Østdanmarks særlige erhvervsstyrker og Danmarks attraktive erhvervsklima til at tiltrække viden og ressourcer fra hele verden. Målet er at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter landet i at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer. Copenhagen Capacity er en not-for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Den Østdanske Filmfond giver tilsagn om 30 millioner kroner til film og tv21.8.2026 11:38:43 CEST | Pressemeddelelse
I sin første uddelingsrunde giver Den Østdanske Filmfond tilsagn om mere end 30 millioner kroner til 30 film- og tv-projekter. Investeringen skal skabe nye fortællinger, arbejdspladser og økonomisk aktivitet i Østdanmark.
Danmark mangler arbejdskraft. Kan kaffe være løsningen?18.8.2026 09:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Nyt initiativ fra Copenhagen Capacity bruger kaffe til at forbinde danske virksomheder med internationale kandidater.
Filmfond åbner for ansøgninger med 40, 5 mio. kr. til film- og tv-produktioner i Østdanmark11.6.2026 13:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Med bestyrelsen på plads og en samlet støttepulje på 40,5 mio. kr. er Den Østdanske Filmfond nu klar til at sætte gang i investeringerne i film- og tv-produktioner i regionen.
Aquark Technologies etablerer europæisk datterselskab i Danmark og bliver det første britiske selskab registreret på Niels Bohr Instituttet21.5.2026 12:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Aquark Technologies, der udvikler kvantehardware baseret på kolde atomer til kritisk industri, annoncerer i dag sin ekspansion til Europa med etableringen af det danske datterselskab Aquark Technologies ApS.
Life science konsulenthuset LatticePoint etablerer sig i København med støtte fra Copenhagen Capacity19.2.2026 09:18:13 CET | Pressemeddelelse
LatticePoint, en førende biopharma-rådgivningsvirksomhed specialiseret i prissætning, refusion og værdisætning af aktiver, har annonceret åbningen af deres nye kontor i København, Danmark. Det nye kontor er etableret med bistand fra Copenhagen Capacity, en non-profit organisation, der fokuserer på at tiltrække udenlandske investeringer til Storkøbenhavn-området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum