Million-bevilling skal styrke forskningssamarbejde om den grønne omstilling af industrien
Villum Fonden donerer 25 millioner til fortsættelsen af forskningssamarbejdet mellem de danske universiteter og den grønne industriklynge, GreenLab i Skive. Bevillingen har til formål at accelerere den grønne omstilling af industrien både i Danmark og internationalt.

Tilbage i 2021 donerede Villum Fonden 20 millioner kroner til at etablere et forskningssamarbejde mellem danske universiteter og GreenLab med DTU som værtsorganisation. Samarbejdet har skabt vigtig viden om, hvordan man bedst driver en grøn og cirkulær industripark, og har blandt andet resulteret i 12 forskningsprojekter, mere end 30 publikationer og præsentationer samt et internationalt, tværfagligt fellowship-program. Samarbejdet har desuden gjort det muligt at bringe viden fra forskning på universiteterne ud i praksis i industriparkens virksomheder.
De perfekte omgivelser for forskning i grøn industri
Med den nye bevilling fra Villum Fonden får en række nye forskningsprojekter luft under vingerne – denne gang med særligt fokus på Power-to-X og samspillet mellem energi, kulstof og vand. Projektet fungerer som en forsknings- og demonstrationsplatform for teknologi, som kan danne grundlag for grøn omstilling på samfundsskala.
”Man kan tænke på GreenLab som en ”energi-ø på land”, organiseret som et andelsselskab og forvaltet som en frihavn, hvor alt det, der produceres frit kan udveksles mellem aktørerne i energi-økosystemet. Det har kæmpestort potentiale i forhold til at udvikle ny viden, der kan understøtte den grønne omstilling - både i Danmark og internationalt, og vi er meget glade for fortsat at kunne støtte et så vigtigt projekt,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
”Vi er lykkedes med en ny tilgang til forskning”
Ebbe Kruse Vestergaard, GreenLabs forskningsdirektør er stolt over, at Villum Fonden igen har rettet blikket mod GreenLab og DTU’s forskningssamarbejde:
”Vi er lykkedes med en ny tilgang til forskning, hvor vi anlægger et holistisk perspektiv på den grønne omstillings meget komplekse problemstillinger. De kan ikke studeres isoleret, men kræver en samtænkende tilgang der finder løsninger på tværs af fagligheder og sektorer. Med bevillingen kan vi nu udvide vores forskningsaktiviteter betydeligt og arbejde videre med Power-to-X og kigge på de komplekse værdikæder, der indeholder flere koblede udfordringer på tværs af temaerne vedvarende energi, bæredygtigt brug af vandressourcer og kulstof fra landbruget”.
Forskningsplatformen i GreenLabs grønne industriklynge giver forskere og studerende en unik mulighed for at teste, udvikle, optimere og demonstrere tværgående projekter i storskala i tæt samarbejde med virksomheder og eksperter fra hele landet. I den nærmeste fremtid skal GreenLabs kommende innnovationscenter huse de mange forskningsaktiviteter.
Et kæmpe skub til den grønne omstilling
Bevillingen vil styrke samarbejdet mellem DTU og GreenLab både nationalt og internationalt og gøre projektet til en anerkendt forskningsplatform for den grønne omstilling af industrien.
DTU er de officielle værter for bevillingen fra Villum Fonden, og her er man meget glade for samarbejdet: “Det er fantastisk, at vi får dette klap på skulderen fra Villum Fonden, og det viser, at samarbejdet om at skalere GreenLab som en national og international forskningsplatform, er på rette vej. Fra DTU’s side ser vi en stor mulighed for at skabe et forskningsmiljø i særklasse, tæt på virkeligheden, hvor forskere og studerende kan komme til Skive og det kommende innovationscenter ved GreenLab. Hvis vi alle fortsætter det store arbejde, står vi med en unik mulighed for at give den grønne omstilling et kæmpe skub; i fællesskab," siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, koncerndirektør, DTU.
Alle danske universiteter kan ansøge om projektmidler fra bevillingen, og DTU og GreenLab hilser også internationale kandidater velkomne til fellowship-programmet ved de danske universiteter. Det første projektopslag forventes lanceret allerede i efteråret 2024, hvor der kan søges om midler til missonsdrevne forskningsprojekter inden for specifikke fagemner.
Faktaboks:
- I 2021 bevilligede Villum Fonden 20 millioner kroner til forskning i GreenLab. Det har resulteret i 12 forskningsprojekter og ansættelse af fire fellowship kandidater. Nu har Villum Fonden doneret yderligere 25 millioner kroner til GreenLabs forskningsplatform.
- Alle universiteter i Danmark kan søge midler fra den nye bevilling.
- DTU er officielle værter for bevillingen, mens al drift og projekteksekvering foregår i tæt samarbejde med GreenLabs forskningsteam.
- GreenLabs kommende innovationscenter skal skabe de fysiske rammer for forskningsaktiviteterne og fungere som grønt fyrtårn for hele egnen
Læs mere om de eksisterende forskningsprojekter her: Current Research Projects | GreenLab
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Linda FejerskovCommunications LeadGreenLab
Tlf:29811722life@greenlab.dkJeanette BlomKommunikationschefVillum Fonden
Tlf:26753853jbl@villumfonden.dkFølg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU-forskere er ”tættere end nogensinde før” på at bevise, at der har været liv på Mars10.9.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leopardplettede aflejringer i forstenet mudder på Mars kan være efterladt af levende organismer. Men for at være helt sikre, må vi have prøverne ned på Jorden, skriver forskere fra DTU og NASA i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Danmark og DTU samler Europa om teknologisk suverænitet9.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Under det danske EU-formandskab markeres også en milepæl for en ny europæisk indsats for innovation og deep tech. DTU og Uddannelses- og Forskningsministeriet samler, på vegne af formandskabet, nøgleaktører fra Europas innovationsøkosystem til en innovationskonference. Målet er at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske suverænitet.
AI-supercomputer styrker forskning i kvinders sundhed4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra DTU og Amager og Hvidovre Hospital får i en række projekter om kvindesygdomme adgang til supercomputeren Gefion i et nyt samarbejde med Danish Centre for AI Innovation, DCAI.
DTU-forskere skal bidrage til klimarapport fra FN’s Klimapanel19.8.2025 10:50:19 CEST | Pressemeddelelse
To DTU-forskere er udvalgt som hovedforfattere til den kommende klimarapport fra FN’s Klimapanel IPCC.
DTU-forsker skal hjælpe EU med at forstå klimaet8.8.2025 15:11:28 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Bjerregaard Simonsen, seniorforsker ved DTU Space, er blevet udpeget til EU’s Advisory Board for Destination Earth, som udvikler en digital tvilling af Jorden for bedre at forstå og forudsige klimaforandringer og deres konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum