Engageret kvindelig industritekniker løber med lærlingepris
Industritekniker Laura Husted Andersen er ikke blot fagligt dygtig – hun tager også ansvar både fagligt og socialt. Derfor får hun i dag overrakt Dansk Industris lærlingepris i Østjylland af borgmester i Skanderborg Frands Fischer og formand for DI Østjylland Anders Strange.
![Industritekniker Laura Husted Andersen fik i dag på AKV International i Galten overrakt Dansk Industris lærlingepris i Østjylland af borgmester i Skanderborg Frands Fischer til venstre og formand for DI Østjylland Anders Strange til højre.](/data/images/public/10474465/13916396/6f302117-b73b-4d98-b2db-fc9b4f0a46f9-w_720.jpg)
Hvordan viser man, at man vil ansættes som lærling? Et bud kan være at møde op til samtalen i arbejdstøj, med sikkerhedssko og skydelæren i sidelommen. Det var i hvert fald sådan, at Laura Husted Andersen som 17 årig mødte op til samtalen hos AVK International i Galten til en læreplads som industritekniker.
Ansat blev hun, og siden så hun sig ikke tilbage. Ikke nok med, at hun gik op i sin egen uddannelse; hun viste også overskud ved at stille sig i spidsen for alle lærlinge på AVK og tage på uddannelsesmesse for at fortælle om mulighederne som industritekniker.
- Vi har valgt at udnævne Laura Husted Andersen som Årets Lærling i Østjylland, for sin vilje til at lære et nyt fag, for sit engagement. Og for at vise vejen for andre unge, forklarer bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange, der i dag sammen med borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer overrakte prisen som årets lærling i Østjylland til Laura på hendes arbejdsplads.
Anders Strange fremhævede i motivationen for tildeling af prisen, at der selvfølgelig er tale om en fagligt meget dygtig lærling. Men der er også tale om en lærling med overskud. Overskud til påtage sig ansvar for sine lærlingekollegaer og til at engagere lærlingeflokken og give de nye en god start på læretiden.
- Derudover tog hun selv initiativ til at deltage på AVK´s stand ved UU Skanderborgs Uddannelsesmesse. Laura er en rollemodel, der kan vise andre unge de spændende muligheder, der er i vores lokale virksomheder. Og hun viser, at jobbet som industriteknikker ikke er forbeholdt drengene, tværtimod, siger Anders Strange.
Laura har igennem sit lærlingeforløb været knyttet til Aarhus Tech. Fra Chester Folming, direktør på AARHUS TECH får hun også ros for sit engagement.
- Laura har udviklet sig fagligt gennem alle skoleperioder, hvor hun målrettet har tilegnet sig både teoretisk viden og praktiske færdigheder med stor dygtighed. Hendes engagement har været beundringsværdigt og har gjort hende vellidt af både undervisere og lærlingekollegaer, siger Chester Folming.
En særlig bemærkelsesværdig præstation var hendes rolle som hovedaktør i en gruppeopgave til svendeprøven.
- Laura kom med den innovative ide om at designe og udvikle en kaffekværn, hvilket blev et centralt element i projektets tilblivelse. Ideen med kaffekværnen viser Lauras evne til at tænke kreativt og anvende sin tekniske viden i praksis. Laura fik hendes svendeprøveteam med på ideen, det blev en succes, siger Chester Folming, der fortsætter.
- Laura har gennem hele uddannelsen vist sig som et pålideligt og inspirerende menneske, hvis arbejde og væremåde har haft en positiv indflydelse på alle omkring hende. Vi er stolte af Laura, vi er glade for, at hun valgte at tage sin uddannelse hos os på AARHUS TECH.
Uddannelsesansvarlig på AVK, Lars O. Kristensen supplerer:
- Vi er stolte af, at Laura modtager DI Østjyllands Lærlingepris 2024. Laura har gennem sin læretid været meget motiveret for at lære industriteknikerfaget og har altid engageret sig i de opgaver, hun er blevet stillet, og hun har udført dem med stor omhu og med den høje kvalitet, som AVK er kendt for. Desuden er hun en god kollega, der er hjælpsom og gerne vil fællesskabet, og det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, som vi sætter stor pris på hos AVK.
Laura blev færdiguddannet som industritekniker i januar 2024, og er siden blevet fastansat i AVK's værktøjsafdeling i Galten, hvor hun ved hjælp af CNC-maskiner fremstiller komponenter til prototyper, formværktøjer og specialmaskiner.
FAKTA
Prisen uddeles torsdag den 20. juni 2024 kl. 13.30 på virksomhedens adresse: AVK International (Værktøjsafdelingen), Bizonvej 1, Galten.
DI Østjylland giver prisen til en elev eller lærling, som i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.
Vinderen modtager et diplom og en gave, og bliver sammen med vinderne fra de 17 andre DI-regioner inviteret til en frokost i Industriens Hus i København.
Elever og lærlinge, der netop har færdiggjort - eller næsten færdiggjort - en erhvervsuddannelse på en DI-medlemsvirksomhed, kan komme i betragtning.
Der bliver i udvælgelsen lagt vægt på, at eleven eller lærlingen:
-
Er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, ”en god kammerat".
-
Har ydet en særlig faglig indsats.
-
Eller har ydet en særlig social indsats.
-
Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav.
Kontakter
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Østjylland har markant flere internationale medarbejdere end for ti år siden22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder knap 33.000 internationale medarbejdere i Østjylland. Det er godt 17.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Østjylland glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
Erhvervsvenligheden findes i omegnskommunerne6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er 14. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Den viser i år, at nogle af landets mest erhvervsvenlige kommuner ligger som perler på en snor lige rundt om Aarhus.
Robotlærling løb med flot pris11.8.2023 15:21:15 CEST | Pressemeddelelse
Det er aldrig for sent at blive lærling. Og det er heller aldrig for sent at blive kåret som Årets Lærling i DI Østjylland. 44-årige Sune Falk blev overrasket på sin arbejdsplads med prisen i dag.
Fem nye stærke navne i DI Østjyllands bestyrelse7.6.2023 10:46:09 CEST | Pressemeddelelse
På DI Østjyllands generalforsamling fredag den 2. juni 2023 kom der fem nye profiler med i bestyrelsen.
Kæmpeforskelle på kommunernes produktion af grøn energi12.5.2023 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I Aarhus sørgede solceller og vindmøller på land i 2022 for strøm svarende til 16.000 husstande. Det er en tiendedel af, hvad der produceres i Randers. Der er i det hele taget stor forskel på, hvor meget grøn strøm, der produceres i de østjyske kommuner. DI Østjylland opfordrer kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum