Fængselsbetjent Martin Esberg har snart ventet i syv år

Det kan være svært at komme videre efter en traumatisk oplevelse, hvis ikke man på et tidspunkt får lagt den bag sig. Det punktum har tidligere fængselsbetjent, Martin Esberg, ikke fået sat endnu.

Ikke fordi han ikke vil. Men fordi han lige nu venter på at få færdigbehandlet sin erhvervsevnetabssag ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), efter han i 2014 var ude for en voldsom episode der gav ham PTSD.

Den gennemsnitlige behandlingstid er 34 måneder. Det er næsten tre år. Martin Esberg har indtil videre ventet siden 2017. Det er dobbelt så længe.

”Det, der nager mig mest er uvisheden. Hvor er vi henne som familie om et år? Kan vi sende min dreng på efterskole? Det synes jeg ikke er værdigt, stadig ikke at kunne svare på,” siger Martin Esberg.

”Det føltes som influenza”
Martin Esberg skal som fængselsbetjent på det daværende statsfængsel Vridsløselille i september 2014 køre en almindelig fangetransport med fire af sine kollegaer.

Situationen kommer ud af kontrol, og den indsatte får blandt andet nikket Martin Esberg to skaller i baghovedet, og truet ham og kollegaerne på livet. Han har også en del informationer om deres familier, han ikke burde have.

”Efterfølgende er jeg egentlig okay. Det er først, da jeg et par dage senere går ind ad døren til et IT-kursus på fængslet, at jeg selv mærker det.”

”Jeg kunne mærke det i kroppen. Som influenza.”

Martin Esberg kan ikke huske, hvordan han kommer hjem den dag. Han er herefter sygemeldt i seks måneder.

I den periode lukker Vridsløselille. Martin Esberg vender derfor tilbage i job på Horserød.

”I løbet af det næste halve år bliver det bare værre og værre. Mit hoved kan slet ikke klare rammerne på det åbne regi. Jeg bliver sygemeldt igen, og derefter diagnosticeret med PTSD,” fortæller han.

I oktober 2017 fastsætter AES Martin Esbergs méngrad, og erhvervsevnetabssagen begynder. Siden har han ventet i uvished.

En konstant påmindelse
Behandlingstiden for erhvervsevnetabssager er svære at sammenligne. Fælles for alle sager er dog, at den enkeltes indtægt ændrer sig. Det samme gjorde Martin Esbergs.

”I starten får jeg kun udbetalt omkring 4.500 kroner hver måned. Det var utroligt indgribende på vores familie, og vi kan stadig mærke konsekvenserne af det i dag,” siger han.

Siden har Martin Esberg fået midlertidige afgørelser på sin sag om erhvervsevnetab, som år efter år har ændret sig. I dag lyder den midlertidige vurdering på, at han har mistet 85 procent af sin erhvervsevne.

Det har sikret ham og familien en mere stabil indkomst. I hvert fald indtil den næste midlertidige vurdering ligger klar.

”Jeg har jo ingen mulighed for at få en afslutning på det her og komme videre med mit liv. Jeg vil meget hellere nøjes med de 50 procent, hvis jeg kunne få min sag afsluttet i morgen,” siger han.

Nederst i bunken
Behandlingen af sager om erhvervsevnetab kan kompliceres og trække ud af forskellige årsager.

Eksempelvis kan det have en betydning, at Martin Esberg i en periode havde en indkomst fra sit arbejde som selvstændig. Et job, der for en kort stund sikrede en PTSD-venlig hverdag.

Han forstår dog ikke, hvordan det er endt med næsten at have taget syv år at behandle hans sag.

”Jeg skulle have haft min afgørelse i februar. Jeg ved, de er pressede. Det er jo ikke fordi, min sag skal foran i køen, men det giver ingen mening, jeg skal vente så længe. Den er jo lige til højrebenet,” siger Martin Esberg.

Samtidig er Martin Esberg stadig syg. Psykiateren siger, han nok altid vil have PTSD: ”Jeg kan godt forstå, at folk der skal igennem det her, ender med at gå helt ned, fordi de ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er uvisheden, der er det værste.”

Fængselsforbundets næstformand Mette Frets sidder til daglig med skadesager, og har også siddet med Martin Esbergs. Hun har flere gange haft fat i AES.

”Det er helt absurd, den her sag har taget så lang tid. Og så er den ikke engang afsluttet endnu. Det er under al kritik,” siger næstformanden.

AES kan ikke kommentere på konkrete sager, men kundecenterdirektør Lisbet Dyerberg anerkender, at det at vente på en afgørelse fra dem kan være belastende.

”Vi arbejder løbende på at nedbringe vores sagsbehandlingstider, ligesom vi hele tiden arbejder med kommunikation baseret på feedback fra vores kunder. Det gælder også i relation til en bedre og mere konkret forventningsafstemning af sagsbehandlingstiden i de enkelte sager,” siger Lisbet Dyerberg.