DI: Pause af havneudvidelse rammer erhvervslivets udvikling
19.6.2024 09:28:35 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag udvidelsen af Aarhus Havn har besluttet at sætte planerne på pause. Den beslutning ærgrer Dansk Industri, da det kan forhinde hundredvis af virksomheder i at få adgang nyt areal, så de kan udvide og udvikle sig.

Socialdemokratiet, SF, Konservative og Venstre i Aarhus Kommune har netop besluttet at sætte planerne om udvidelsen af Aarhus Havn på pause. Og den beslutning forhindrer hundredvis af virksomheder i at få adgang nyt areal, så de kan udvide og udvikle sig, lyder det fra DI.
- Jeg er enormt ærgerlig over, at forligskredsen bag havneudvidelsen løber fra en allerede indgået aftale. Der er brug for, at virksomhederne kan regne med de politiske aftaler, der er indgået, herunder havnehudvidelser, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport og fortsætter:
- Søfragt er den mest klimavenlige og omkostningseffektive transportform af varer. Havnene vil rigtig gerne spille en rolle i den grønne omstilling og den øgede energiproduktion, og det kræver plads, siger han.
Forligskredsen understreger, at staten skal engagere sig i udvidelsen af Aarhus Havn, hvis planerne skal realiseres. Og den opfordring deler Karsten Lauritzen.
- Staten bør engagere sig i udvidelsen af havne med national interesse. Jeg vil opfordre regeringen til at gøre hvad den kan, så vi kan fremtidssikre erhvervslivet på havnene samt vores forsynings- og sikkerhedsmæssige hensyn, siger Karsten Lauritzen.
Direktøren understreger samtidigt, at beslutningen også vil gå ud over borgerne i Aarhus Kommune.
- Når havnen ikke udvides forsvinder finansieringen af de miljø- og biodiversitetsprojekter, der ellers var planlagt. Havneudvidelsen er selvfølgelig til gene for mange i byggefasen, men det færdige projekt ville betyde flere rekreative områder for borgerne i Aarhus og et stort naturgenopretningsområde. Derfor er et nej til havneudvidelsen også et nej til bedre vilkår for borgerne, natur og havmiljø, siger Karsten Lauritzen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum