Stor international sportsturnering i Magion i weekenden
I denne weekend lægger Magion hus til den første internationale teqball-turnering på dansk grund. I dag fik 16 skoleklasser en forsmag på den nye nichesport, som er ved at vinde indpas i Danmark, samt en række andre sportsaktiviteter.

Der er måske ikke mange, som ved præcis, hvad teqball er. Men nu har du mulighed for at studere den fortsat relativt ukendte sportsgren på tæt hold og endda på topplan. Lige nu er nogle af verdens bedste teqballspillere nemlig samlet i Magion i Grindsted til Danmarks første internationale teqball-turnering. Ikke mindre end 100 spiller fra 20 forskellige lande skal i aktion.
”Jeg er stolt af, at vi her i kommunen har så stærkt et foreningsliv og fællesskab, at de kan stable sådan noget på benene, og der er fuld opbakning hele vejen rundt på tværs af de forskellige foreninger. Den form for holdånd er inspirerende for os alle,” siger borgmester Stephanie Storbank (V).
Det er GGIF Fodbold, som står bag arrangementet, hvor også en række andre foreninger fra hele kommunen deltager med aktiviteter. Dermed får publikum også mulighed for at afprøve sportsaktiviteter som blandt andet dart, laserskydning, badminton, dans, boksning og altså teqball. Lokale sponsorer har desuden bidraget med præmier.
I dag på turneringens første dag var 16 skoleklasser fra 4.-8. klasse fra henholdsvis Vestre Skole og Lynghedeskolen inviteret med for at prøve kræfter med de mange aktivitetsmuligheder, ligesom de også fik mulighed for at se teqball i verdensklasse. Og noget kunne tyde på, at sporten, som er en slags bordtennis med en fodbold, godt kunne gå hen og blive populær. Der var i hvert fald store smil og sved på panden hos alle deltagende børn og unge.
Stephanie Storbank håber, at nogle af deltagerne har fået øjnene op for nogle af de mindre og mere ukendte sportsgrene, og at nogle måske er blevet inspireret til at prøve noget, de ikke har prøvet før.
”Vi har for eksempel set i forbindelse med kommunens værtskab for Skole OL, at de mindre kendte discipliner på programmet har oplevet en stigende efterspørgsel. Og jeg tror på, at mangfoldighed i udbuddet af fritidsaktiviteter kan få endnu flere til at melde sig ind i foreningslivet,” siger borgmesteren.
Turneringen fortsætter lørdag og søndag. Der vil være aktiviteter for både børn og voksne, som da skal huske både udendørs- og indendørssko. Finalerne vil blive afviklet søndag mellem kl. 12 og 16. Der er gratis entre.
Billund Kommunes økonomiudvalg har støttet den internationale Teqball Turnering med 150.000kr.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum