Ny analyse: Barselsorlov er den største barriere for kvinders lederkarriere
Yngre mænd og kvinder er drevet af samme ambitioner og motivation, når de drømmer om at blive ledere. Det viser en ny analyse udarbejdet af Tænketanken EQUALIS i samarbejde med Dansk Industri og Lederne. Analysen viser dog tydeligt, at barselsorlov står i vejen for kvindernes vej mod ledelse. Og det skal der gøres op med, mener organisationerne bag.

Mænd motiveres til at blive ledere af deres første leder. Det gør kvinder også. Og 67 procent af kvinderne og 63 procent af mændene svarer, at det er de faglige opgaver og ansvar, der motiverer dem til at blive ledere. Og eksempelvis vægter både mænd og kvinder erfaring, når de svarer, hvad der skal til for at blive ledere.
Faktisk er mænd og kvinder ifølge analysen relativt ens, når det gælder motivation for ledelse og deres forestilling om, hvad det kræver at blive leder. Ligesom at de er enige om, at et lederjob skal kunne gå hånd i hånd med et familieliv. Sådan lyder nogle af resultaterne i en ny analyse udarbejdet af Tænketanken EQUALIS i samarbejde med Dansk Industri og Lederne: ”Erhvervslivets kommende ledere – en analyse af yngre mænd og kvinders ambitioner, motivation og barrierer for ledelse”.
Analysen viser dog også nogle forskelle mellem kønnene. F.eks. er der en mindre forskel på, hvordan yngre mænd og kvinders lederambitioner kommer til udtryk, samt deres forventninger til, hvordan balancen mellem arbejds- og familieliv kan lykkes i praksis.
Barsel har stor betydning
Den største forskel er imidlertid barselsorlovens betydning. Næsten hver fjerde kvinde (24 procent) med lederambitioner oplever, at hendes barselsorlov har påvirket hendes karriereudvikling negativt. Omvendt er det kun lidt mere end hver tiende mand (11 procent), der har samme oplevelse. Og bekymringen om, hvorvidt familieforøgelse og barselsorlov påvirker karrieren, lurer allerede i baghovedet på flere kvinder, inden de overhovedet er gravide, viser analysen.
Dén forskel er ikke alene et problem for den enkelte – det er et samfundsproblem, mener organisationerne bag rapporten. For når kvinder i højere grad end mænd oplever, at barselsorlov har negativ indvirken på deres karriere, er der risiko for, at de sænker deres lederambitioner og måske aldrig bliver ledere, selvom de har kvalifikationerne. Det er et problem for virksomhederne, som går glip af store dele af Danmarks talent.
”Det går simpelthen ikke, at knap hver fjerde kvinde med lederambitioner har den oplevelse, at deres barselsorlov har negativ betydning for karriereudvikling. Det skal vi løse, bl.a. ved at støtte op om, at flere fædre kommer til at tage endnu mere barselsorlov. For nøglen til ligestilling på arbejdsmarkedet ligger i høj grad i, at forældrene deler orloven. Vi skal også støtte virksomheder og ledere i at blive endnu bedre til god barselshåndtering og sætte mål for flere kvinder i ledelse, så vi ikke mister de kvindelige talenter”, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
”Virksomheder med diversitet i ledelsen skaber bedre resultater, stærkere organisationer og er mere innovative. Derfor er det mildest talt et stort problem, at vi stadig har et så kønsskævt arbejdsmarked, og at barselsorlov er en så stor bremseklods på mange kvinders karrieveje. Det er lykkedes at forhandle mere øremærket barsel til fædre på de seneste overenskomster, der dækker store dele af erhvervslivet, og jeg håber virkelig, at endnu flere fædre vil gøre brug af den mulighed, så kvinder får bedre muligheder for at udfolde deres talent i virksomhederne og i samfundet”, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Brug for at ændre billedet
Tænketanken EQUALIS peger på, at vi skal ændre vores opfattelse af, hvordan lederpotentiale ser ud:
”Undersøgelsen viser, at vi er nødt til at ændre vores billede af, hvem der kan have lederpotentiale. Du kan godt have lederambitioner og stadig gerne ville tage barsel – og det er uanset, om du er mand eller kvinde og hvilken alder, du har. Derfor nytter det ikke noget, at vi taber særligt kvinder på gulvet, der ellers gerne vil være ledere, i det øjeblik, at de begynder at stifte familie. Nutidens ledere er nødt til at blive bedre til at opsøge ambitionerne hos deres medarbejdere og dyrke de talenter, der faktisk er der”, siger Gine Maltha Kampmann, adm. direktør hos Tænketanken EQUALIS.
Analysen indeholder også en række anbefalinger til, hvordan nogle af udfordringerne kan løses ude på arbejdspladserne. Blandt andet rådes virksomheder og ledere til at gennemføre samtaler og coaching med medarbejdere før og efter barselsorlov.
Læs resten af anbefalingerne og analysen her!
Fakta om rapporten:
Består af en litteraturkortlægning af 24 relevante studier, interviewundersøgelse blandt 30 personer mellem 23 og 38 år, som er beskæftiget i den private sektor med et lederjob eller ambitionen om at blive leder, og en spørgeskemaundersøgelse blandt 606 respondenter inden for samme målgruppe som interviewene.
Nøgleord
Kontakter
Lederne: Lise Møller Aarup, presserådgiver. Mobil: 2423 5150. Mail: lma@lho.dk
Dansk Industri: Ditte Rieland, presserådgiver. Mobil: 2246 7822. Mail: DIRH@DI.DK
Tænketanken EQUALIS: Clara Møller Geday, analyse- og policykonsulent. Mobil: 6178 1237. Mail: clara@equalis.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Tak for hjælpen – men glem ikke de store udfordringer29.8.2025 11:48:40 CEST | Pressemeddelelse
Med afskaffelsen af en række afgifter rækker regeringen en hjælpende hånd til alle danskere. Samtidig sender den med sit finanslovsforslag et klart signal om, at gamle og bureaukratiske konstruktioner skal ryddes væk, så det bliver lettere at lede og drive virksomhed. Men de store strukturelle udfordringer skal stadig løses, siger Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Bonus for bæredygtighed: ESG rykker ind på danske lederes lønsedler26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år.
Nemmere vej til lederjobbet11.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne og Jobindex indgår nyt partnerskab, der skal styrke danske lederes karrieremuligheder.
Mindre kø til auditoriet – større hul i arbejdsmarkedet28.7.2025 10:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser er faldet med to procent sammenlignet med sidste år – særligt på universiteternes bacheloruddannelser. Det bekymrer danske ledere, som allerede mærker manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Lederne bakker op om ny ordning for international rekruttering30.6.2025 11:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Det vil være en tiltrængt støtte til et presset arbejdsmarked, hvis regeringen får gjort det nemmere at rekruttere medarbejdere fra lande udenfor EU. Det mener Lederne, efter regeringen i dag offentliggjorde sit udspil til en ny erhvervsordning for rekruttering af international arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum