Nationalmuseets forskere vil udvikle bæredygtigt plastik fra affald

Kig ned på dine sko, din tandbørste eller i dine køkkenskabene og du vil højst sandsynligt få øje på plastik. Selv i mundhulen har mange af os plastikudfyldninger i tænderne.

Plastik har vist sig som lidt af et vidundermiddel, men også som en stor klimasynder. Hvert år produceres der globalt 460 millioner tons globalt ny plastik fra fossile brændstoffer, og 8 millioner ton ender hvert år som affald. Halvdelen kommer fra engangsplastik, der hurtigt omdannes til mikroplast, som ender i naturen, vores mad og i vores kroppe.

Nu vil Nationalmuseets forskere i et nyt projekt, som er støttet med fem millioner kroner af Novo Nordisk Fonden, udvikle en ny type bæredygtig plastik, hvor de fossile brændstoffer er udskiftet med affald. Plastikken skal omdannes til langtidsholdbare produkter, som gavner vores sundhed.

Selvom de færreste måske forbinder Nationalmuseet med plastikforskning, har museet helt særlige forudsætninger til netop dette. I Nationalmuseets unikke samling ligger 7000 kulturhistoriske genstande af plastik, herunder Legoklodser, barbiedukker, Tupperware og Andreas Mogensens rumdragt. Derfor har museet i 25 år forsket i, hvordan plastik fremstilles og nedbrydes, for at forstå, hvordan genstande bedst kan bevares til eftertiden.

”Forskningen i plastik giver os en vigtig indsigt, som ikke skal begrænses til museumsopbevaring, men komme hele samfundet til gavn og anvendes i praksis. For eksempel inden for produktion og anvendelse af plastik,” siger Yvonne Shashoua, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet og leder af det nye, treårige projekt med titlen Healthy Plastic from Waste.

Affald i stedet for olie

Inspirationen til udviklingen af en ny bæredygtig plastik stammer fra ’historien’, helt præcis fra 1920’erne, hvor de allerførste opskrifter på plastik, som var baseret på planter og derfor kaldes biobaseret plastik, så dagens lys. Her anvendte man ikke fossile brændstoffer, men i stedet cellulose fra træ, som blev bearbejdet kemisk og anvendt til at producere blandt andet brillestel, smykker og Legoklodser i bioplast.

Nationalmuseet gemmer på fortiden og ligger derfor ikke kun inde med nogle af de allerførste plastiktyper, men har også analyseret sig frem til de gamle, oprindelige plastikopskrifter. I stedet for at fælde træer vil forskerne dog anvende affaldsprodukter såsom papkrus, aviser, og cigaretskodder til at udvikle ny bæredygtig plastik. Disse produkter kan ikke genbruges tilstrækkeligt i dag, men indeholder cellulose fra træ i høj kvalitet.

”Vi tror, vi kan tage noget af det affald, som har lille værdi og som ikke genbruges i dag, og forvandle det til bæredygtig plastik. Papkrus indeholder eksempelvis et tyndt lag coating, som det danske affaldssorteringsystem ikke kan håndtere i dag, men som vi vil forsøge at udskille. På samme måde kan vi ekstrahere og rense cigaretskodder, så materialet kan genanvendes,” siger Yvonne Shashoua og fortsætter:

”Vi tager udgangspunktet i nogle af de allertidligste opskrifter på plastik, men kommer til at optimere dem ved hjælp af moderne bio-baserede opløsningsmidler og tilsætningsstoffer. Vi vil også anvende metoder, der anvender lav energi, til at støbe produkterne, så materialet bliver bedre og mere bæredygtigt.”

Ny viden og plastik til sundhed

Formålet er ikke at oprette en profitabel plastikfabrik under Nationalmuseet, men at forskningen genererer ny viden, som kan deles med omverdenen og komme os alle til gavn.

I 2022 opdagede Nationalmuseets forskere eksempelvis, at engangsplastik nedbrydes til mikroplast 10 gange hurtigere end hidtil antaget.

”Vi kan ikke komme helt udenom plastik i dag, men vi kan gøre det mere bæredygtigt og sørge for, at plastikprodukter gavner os mest muligt. Altså det omvendte af vores udbredte brug-og-smid-væk-kultur, som jeg mener, vi er nødt til at ændre. Hvis vi kun havde 100 ton plastik tilbage i verden, hvordan ville vi så helst bruge det? Nok ikke til engangsplastik, men formentlig til produkter, som vi anså som livsnødvendige og vigtige for vores sundhed,” siger hun.

 

Plastikkens historie

1862: Den allerførste plastik fremstilles for at erstatte elfenben i billardkugler og skildpaddeskjold i smykker, hårkamme og brillestel. Produceres ved at behandle bomuld eller papir kemisk med stærk salpetersyre, hvilket danner cellulose-nitrat som er meget brandfarligt.

1900: Alternativt ikke-brandbar plastikerstatning udvikles, hvor papir blandes med eddikesyre, hvilket kaldes cellulose-acetat. Bruges stadig i dag til fx brillestel og cigaretfiltre.

1906: Første syntetiske plastik (også kaldet fenol-formaldehyd eller bakelit) fremstilles ved at blande to kemikalier i stedet for at bruge papir. Sådan produceres plastik også i dag.

1940: Det første brillestel i biobaseret plastik kommer til Danmark.

1940’erne: Omkring Anden Verdenskrig kommer det helt store gennembrud. Der kan ikke skaffes nok naturgummi til elkabelisolering, metaller og natursilke til tøj. 30 nye plastikmaterialer, der er fremstillet fra fossile brændstoffer som kul, gas og råolie, og som er effektive til militære formål, udvikles.

1950’erne: Efter krigen bliver den nye syntetiske plastik brugt til hverdagsprodukter og erstatter den biobaserede plastik på grund af prisen.

1960’erne: Plastik bliver anvendt som engangsprodukter, især til emballage, engangsbestik og tallerkener, og der opstår en brug-og-smid-væk-kultur.

2004: Begrebet mikroplast defineres for allerførste gang til at beskrive plastikfragmenter og -fibre, som er mindre end 5 millimeter. Mikroplast kan indåndes og optages i dyrs kroppe.