Fortsat stigende personbiltrafik på broerne og første støbning på Femern
Personbiltrafikken stiger fortsat på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, mens lastbiltrafikken er faldende i årets første tre måneder. Trafikken bidrager til en stigning i periodens resultat.
På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 0,1 pct. i første kvartal af 2024 sammenlignet med sidste år. Personbiltrafikken steg med 0,5 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 2,2 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 690 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til de første tre måneder sidste år.
På Øresundsbron steg den samlede trafik i første kvartal med 4,8 pct. i forhold til 2023. Personbiltrafikken steg med 5,9 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 4,7 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 335 mio. kr. og steg med 3,8 pct.
Trafiktallene er påvirket af, at påsken i år faldt i april. Det har ført til færre lastbiler og omvendt flere personbiler i årets første kvartal.
Indtægter fra koncernens jernbaneforbindelser er på niveau med samme periode sidste år.
– I årets første tre måneder er der en fremgang i trafikken over broerne, som er drevet af en stigning i personbiltrafikken, om end den er lavere, end vi så det sidste år. Lastbiltrafikken var faldende i årets første tre måneder, men på Storebæltsbroen ser vi nu en tendens til fremgang. Samlet bidrager trafikindtægterne til en stigning i periodens resultat, siger Sund & Bælts CEO Mikkel Hemmingsen.
Det første tunnelelement på den kommende Femern Bælt-forbindelse er nu færdigstøbt i Rødbyhavn. Elementet er i alt 217 meter langt, og består af 9 dele. Der skal i alt støbes 79 elementer af denne type, mens der yderligere skal laves 10 specialelementer med ekstra plads til tekniske installationer.
I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 211 mio. kr., hvori er indeholdt positive dagsværdireguleringer på 62 mio. kr. Resultatandelen før dagsværdireguleringer er positiv med 149 mio. kr. og på niveau med samme periode sidste år.
Koncernens nettofinansieringsomkostninger, opgjort som de finansielle poster ekskl. dagsværdireguleringer, er 167 mio. kr. og 126 mio. kr. højere end i samme periode sidste år, hvilket primært skyldes, at inflationen var aftagende i 1. kvartal af 2023.
Resultatet før værdiregulering og skat, inklusive resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S, blev i perioden et overskud på 415 mio. kr. mod et overskud på 521 mio. kr. i 1. kvartal af 2023.
Værdireguleringer af koncernens gæld inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S er en omkostning på 612 mio. kr. I samme periode sidste år var værdireguleringer en omkostning på 656 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post uden effekt på selskabets gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi.
Koncernens resultat efter skat blev et overskud på 801mio. kr. mod et underskud på 105 mio. kr. sidste år.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter første kvartal 15,7 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er uændret 36 år, svarende til 2034.
På baggrund af udviklingen i 1. kvartal er det som udmeldt i årsrapporten for 2023 fortsat forventningen at realisere et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesordenen 1,6-1,9 mia.kr. i 2024. Det baserer sig på en forventning om stigende trafikindtægter på 0,3 pct. samt en grundforudsætning om inflation på 3,0 pct., hvortil også den største usikkerhed fortsat vil være knyttet. En stigning på 1 procentpoint vil således belaste finansieringsomkostningerne og dermed også resultatet med ca. 155 mio. kr.
Forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger fortsat af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.
Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 31. marts*
Mio. kr. |
2024 |
2023 |
Nettoomsætning, vej (Storebælt) |
690 |
680 |
Nettoomsætning, jernbane (Storebælt og Øresund landanlæg) |
78 |
77 |
Nettoomsætning øvrige |
21 |
18 |
Nettoomsætning i alt |
789 |
775 |
Omkostninger ekskl. Afskrivninger |
-157 |
-145 |
Afskrivninger |
-199 |
-217 |
Resultat af primær drift (EBIT) |
433 |
413 |
Finansielle poster ekskl. Værdiregulering |
-167 |
-41 |
Resultat før værdiregulering |
266 |
372 |
Værdiregulering **) |
550 |
-620 |
Resultat før andel fra Øresundsbro Konsortiet |
816 |
-248 |
Øresundsbro Konsortiets resultatandel ***) |
211 |
113 |
Resultat før skat |
1.027 |
-135 |
Skat |
-226 |
30 |
Resultat efter skat |
801 |
-105 |
*Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron.
**) Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles.
***) I resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet indgår i perioden en indtægt på 62 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 149 mio. kr. Samlet set udgør resultatet før værdireguleringer og skat for koncernen inkl. Øresundsbro Konsortiet et overskud på 415 mio. kr.
Biltrafik over broerne 1. januar – 31. marts
|
Storebælt |
||
Biler pr. dag |
2024 |
2023 |
Vækst 2024/23 |
Personbiler |
27.052 |
26.922 |
0,5 pct. * |
Lastbiler |
4.317 |
4.415 |
-2,2 pct. * |
Busser |
80 |
69 |
15,9 pct. |
I alt |
31.449 |
31.406 |
0,1 pct. |
* Korrigeres personbiltrafikken for forskydninger i placeringen af helligdage, faldt den i perioden med 0,3 pct.
** Korrigeres lastbiltrafikken for det lavere antal hverdage, steg den i perioden med 2,5 pct.
Biltrafik over broerne 1. januar – 31. marts
|
Øresund |
||
Biler pr. dag |
2024 |
2023 |
Vækst 2024/23 |
Personbiler |
15.033 |
14.190 |
5,9 pct. |
Lastbiler og varevogne |
1.782 |
1.869 |
-4,7 pct. |
Busser |
98 |
79 |
24,1 pct. |
I alt |
16.913 |
16.137 |
4,8 pct. |
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Specialfartøj til nedsænkning ankommet til Femern Bælt-projektet26.9.2024 13:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Et helt unikt fartøj, der får en nøglerolle i nedsænkningen af de enorme tunnelelementer, er ankommet til Femern Bælt-tunnelens byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland.
Sprogø forvandles: Ny ø til sårbare fugle18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en helt ny ø og en række faunapassager vil Sund & Bælt skabe endnu bedre betingelser for fuglelivet på Sprogø.
Volde om Femern-byggeplads skal tiltrække insekter11.9.2024 12:42:35 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 1.300 kg plantefrø bliver i disse dage spredt ud over de nøgne jordvolde omkring Femern Bælt-projektets tunnelbyggeplads ved Rødbyhavn. Plantearterne er nøje sammensat ud fra deres evne til at tiltrække insekter og skal styrke den lokale biodiversitet.
Trafik bidrager positivt til resultat og Femerntunnel får støttemidler fra EU9.9.2024 13:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens der var et mindre fald i vejtrafikken på Storebæltsbroen i årets første halvdel, steg antallet af køretøjer på Øresundsbron. Samlet set bidrager trafikken til et tilfredsstillende resultat i forhold til forventningerne til perioden. På Storebæltsforbindelsen faldt den gennemsnitlige døgntrafik samlet set med 1,0 pct. i 1. halvår. Personbiltrafikken faldt med 1,3 pct., mens lastbiltrafikken steg med 1,8 pct. Indtægterne fra vejtrafikken steg 1,5 pct. i forhold til første halvår af 2023 og var på 1.543 mio. kr. Omsætning fra jernbanen er i 1. halvår tilbage på tidligere niveau efter et fald i 2023 grundet omfattende sporarbejder, der reducerede antallet af tog over Storebæltsforbindelsen og dermed størrelsen på vederlaget. På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik med 3,0 pct. i forhold til samme periode i 2023. Personbiltrafikken steg med 3,4 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 1,1 pct. Vejindtægterne steg med 21 mio. kr. til 784 mio. kr. i første halvår sammenlignet med
Teknisk delrapport viser, at det er muligt at beskytte København mod fremtidens voldsommere stormfloder5.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har i dag offentliggjort den anden delrapport i forundersøgelsen af stormflodssikring af København. Rapporten viser, det er muligt at sikre København mod fremtidens stormfloder, selvom de bliver voldsommere og hyppigere end nutidens. Rapporten indgår i det videre arbejde med forundersøgelsen, der forventes færdig i slutningen af året, hvorefter politikerne kan tage stilling til næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum