Naturkatastrofer truer tusindvis af dyrearter
19.6.2024 13:22:22 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Naturkatastrofer øger presset på dyrearter, som kun findes i et eller få områder, og/eller hvor den samlede bestand er meget lille. Det kan betyde, at de udryddes hurtigere. Men det er stadig muligt at vende den negative udvikling, siger forskerne bag et nyt studie.

De fleste af os ved godt, at klimaforandringer lige nu ændrer den verden, vi lever i. Men klimaforandringer kan også øge sandsynligheden for naturkatastrofer, såsom orkaner, som ofte rammer områder der er hjemsted for truede arter af landdyr.
Det har hidtil været uklart, hvilke dyrearter der er mest udsat for naturkatastrofer. Nu har forskere på Globe Institute på Københavns Universitet fundet frem til, hvilket dyr er særligt udsat, og de understreger, at det er afgørende, at vi handler på den viden – inden det er for sent.
”Vi har som noget nyt identificeret de dyrearter, der er mest udrydningstruede, når det kommer til naturkatastrofer. Derudover peger vi på forskellige tiltag, som kan forhindre, at de forsvinder helt fra Jordens overflade, blandt andet at flytte eller genudsætte dem i nye områder og at øge bestandens størrelse gennem avlsprogrammer i fangenskab,” forklarer postdoc Fernando Gonçalves, som er den ene af de to førsteforfattere til det nye studie. Hans kollega, postdoc Harith Farooq, som er den anden førsteforfatter til studiet, tilføjer:
”Det første, vi gjorde, var at identificere samtlige dyrearter, som lever i områder, hvor orkaner, jordskælv, tsunamier eller vulkanudbrud gør livet farligt. Dernæst indkredsede vi de arter, som er i størst risiko, hvilket vil sige, at mindst 25 procent af bestanden befinder sig i områder, der hærges af mindst én type naturkatastrofe,” forklarer han.
Studiet viser, at i alt 3.720 arter af krybdyr, padder, fugle og pattedyr risikerer at blive udryddet, fordi de bor i områder, hvor sandsynligheden for orkaner, jordskælv, tsunamier eller vulkanudbrud er stor.
”Halvdelen af disse arter er særligt udrydningstruede som følge af naturkatastrofer, og størstedelen heraf findes i troperne, især på tropiske øer, hvor mange arter allerede er uddøde, siden mennesker kom dertil for første gang,” siger Jonas Geldmann og Bo Dalsgaard, som er seniorforfattere til det nye studie.
Tiltag, der kan øge bestanden af udsatte dyrearter
Det er muligt at hjælpe udsatte dyrearter med at modstå naturkatastrofer ved at flytte en del af bestanden til et mere sikkert område eller simpelthen at øge bestanden gennem avlsprogrammer i fangenskab. Her nævner forskerne en særlig papegøjeart, som kun findes på den caribiske ø Puerto Rico.
”For at beskytte den tidligere vidt-udbredte Puerto Rico amazone-papegøje, som nu er truet på grund af menneskelig aktivitet og orkaner, er man begyndt at avle papegøjer i fangenskab, som efterfølgende udsættes i egnede habitater flere steder på øen. Det er et af de tiltag, som vi peger på som en måde at øge bestanden af en truet dyreart,” siger Fernando Gonçalves.
Forfatterne til studiet håber at se lignende tiltag i fremtiden. Foruden at identificere arter, som er udrydningstruede på grund af naturkatastrofer, peger studiet på behovet for forskningsprojekter, der undersøger og redegør for, hvad det vil betyde, hvis disse arter ikke længere er der til at påvirke det økosystem, de er en del af.
”Tabet af disse arter kan have store konsekvenser, når man tænker på, at vigtige dele af et økosystem såsom bestøvning og frøspredning afhænger af interaktion mellem forskellige levende organismer. Det kan betyde, at bestanden af nogle arter reduceres hurtigere end ellers, og at økosystemet forringes,” siger Fernando Gonçalves og tilføjer:
”Vi mister ikke bare en art: Vi mister også de funktioner, som den pågældende art varetog i det pågældende økosystem.”
Studiet “A global map of species at risk of extinction due to natural hazards” er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Bidragydere til studiet
26 forskere fra hele verden har bidraget til studiet, som er ledet af postdoc Fernando Gonçalves (Globe Institute, Section for Molecular Ecology and Evolution) og postdoc Harith Farooq (Globe Institute, Section for Biodiversity). Adjunkt Jonas Geldmann (Globe Institute, Section for Biodiversity) og lektor Bo Dalsgaard (Globe Institute, Section for Molecular Ecology and Evolution) har bidraget som seniorforfattere til studiet, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
Kaffe ser ud til at ændre, hvordan din tarm fungerer10.11.2026 10:22:45 CET | Pressemeddelelse
Drikker du kaffe hyppigt, lader det til at ændre dine tarmbakterier, men også selve din tarms fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse.
Coffee appears to change how your gut functions10.11.2026 10:20:38 CET | Press release
If you drink coffee regularly, it appears to alter not only your gut bacteria but also the physiology of the gut itself. That is the conclusion of a study from the University of Copenhagen, which may help point the way towards better treatments for constipation.
Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene9.11.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af en forbedret luftkvalitet i Danmark finder et nyt studie en sammenhæng mellem luftforurening tidligt i livet og børn og unges lungefunktion. Selv små forskydninger kan have stor betydning for befolkningens sundhed, siger forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum