Naturkatastrofer truer tusindvis af dyrearter

De fleste af os ved godt, at klimaforandringer lige nu ændrer den verden, vi lever i. Men klimaforandringer kan også øge sandsynligheden for naturkatastrofer, såsom orkaner, som ofte rammer områder der er hjemsted for truede arter af landdyr.

Det har hidtil været uklart, hvilke dyrearter der er mest udsat for naturkatastrofer. Nu har forskere på Globe Institute på Københavns Universitet fundet frem til, hvilket dyr er særligt udsat, og de understreger, at det er afgørende, at vi handler på den viden – inden det er for sent.

”Vi har som noget nyt identificeret de dyrearter, der er mest udrydningstruede, når det kommer til naturkatastrofer. Derudover peger vi på forskellige tiltag, som kan forhindre, at de forsvinder helt fra Jordens overflade, blandt andet at flytte eller genudsætte dem i nye områder og at øge bestandens størrelse gennem avlsprogrammer i fangenskab,” forklarer postdoc Fernando Gonçalves, som er den ene af de to førsteforfattere til det nye studie. Hans kollega, postdoc Harith Farooq, som er den anden førsteforfatter til studiet, tilføjer:

”Det første, vi gjorde, var at identificere samtlige dyrearter, som lever i områder, hvor orkaner, jordskælv, tsunamier eller vulkanudbrud gør livet farligt. Dernæst indkredsede vi de arter, som er i størst risiko, hvilket vil sige, at mindst 25 procent af bestanden befinder sig i områder, der hærges af mindst én type naturkatastrofe,” forklarer han.

Studiet viser, at i alt 3.720 arter af krybdyr, padder, fugle og pattedyr risikerer at blive udryddet, fordi de bor i områder, hvor sandsynligheden for orkaner, jordskælv, tsunamier eller vulkanudbrud er stor.

”Halvdelen af disse arter er særligt udrydningstruede som følge af naturkatastrofer, og størstedelen heraf findes i troperne, især på tropiske øer, hvor mange arter allerede er uddøde, siden mennesker kom dertil for første gang,” siger Jonas Geldmann og Bo Dalsgaard, som er seniorforfattere til det nye studie.

Tiltag, der kan øge bestanden af udsatte dyrearter

Det er muligt at hjælpe udsatte dyrearter med at modstå naturkatastrofer ved at flytte en del af bestanden til et mere sikkert område eller simpelthen at øge bestanden gennem avlsprogrammer i fangenskab. Her nævner forskerne en særlig papegøjeart, som kun findes på den caribiske ø Puerto Rico.

”For at beskytte den tidligere vidt-udbredte Puerto Rico amazone-papegøje, som nu er truet på grund af menneskelig aktivitet og orkaner, er man begyndt at avle papegøjer i fangenskab, som efterfølgende udsættes i egnede habitater flere steder på øen. Det er et af de tiltag, som vi peger på som en måde at øge bestanden af en truet dyreart,” siger Fernando Gonçalves.

Forfatterne til studiet håber at se lignende tiltag i fremtiden. Foruden at identificere arter, som er udrydningstruede på grund af naturkatastrofer, peger studiet på behovet for forskningsprojekter, der undersøger og redegør for, hvad det vil betyde, hvis disse arter ikke længere er der til at påvirke det økosystem, de er en del af.

”Tabet af disse arter kan have store konsekvenser, når man tænker på, at vigtige dele af et økosystem såsom bestøvning og frøspredning afhænger af interaktion mellem forskellige levende organismer. Det kan betyde, at bestanden af nogle arter reduceres hurtigere end ellers, og at økosystemet forringes,” siger Fernando Gonçalves og tilføjer:

”Vi mister ikke bare en art: Vi mister også de funktioner, som den pågældende art varetog i det pågældende økosystem.”

Studiet “A global map of species at risk of extinction due to natural hazards” er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Bidragydere til studiet

26 forskere fra hele verden har bidraget til studiet, som er ledet af postdoc Fernando Gonçalves (Globe Institute, Section for Molecular Ecology and Evolution) og postdoc Harith Farooq (Globe Institute, Section for Biodiversity). Adjunkt Jonas Geldmann (Globe Institute, Section for Biodiversity) og lektor Bo Dalsgaard (Globe Institute, Section for Molecular Ecology and Evolution) har bidraget som seniorforfattere til studiet, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.