Aalborg Universitet

Forskere kæder kost sammen med udvikling af hjernesygdomme

Del

Forsøg med mus viser, at kost kan være forbundet med udviklingen af hjernesygdomme. Forskere opfordrer derfor til at overveje ens kostvaner, især hvis man er i risiko for at udvikle sygdomme som sclerose eller ALS.

AAU-forskere arbejder ud fra en teori om, at kost med højt indhold af mættet fedt medvirker til et skifte i cellernes forbrænding, så de går fra at forbrænde sukker til at forbrænde fedt.
AAU-forskere arbejder ud fra en teori om, at kost med højt indhold af mættet fedt medvirker til et skifte i cellernes forbrænding, så de går fra at forbrænde sukker til at forbrænde fedt. Colourbox

Mange danskere er berørt af hjernesygdomme som sclerose, Alzheimers og ALS, enten personligt eller som pårørende. Danmark har faktisk verdens højeste forekomst af sclerose, og ifølge Det Danske Scleroseregister forventes antallet at stige i de kommende år, ikke mindst i lyset af den stigende levealder.

Selvom vi har kendt til hjernesygdomme i over 200 år, findes der stadig ingen kur. Men der er heldigvis knapper, vi kan skrue på. Ifølge forskning fra Aalborg Universitet tyder meget på, at kosten kan påvirke udviklingen af disse sygdomme.

Lektor John Dirk Nieland fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet har sammen med et hold af kolleger gennemført forsøg på mus, der viser, at en kost med et højt indhold af mættet fedt forværrer sygdomsudviklingen, mens en sund kost har positiv effekt på sygdommens progression.

Det er særligt relevant for sclerose, som udvikler sig gradvist gennem forskellige faser.

John Nieland og hans kolleger arbejder ud fra en teori om, at kost med højt indhold af mættet fedt medvirker til et skifte i cellernes forbrænding, så de går fra at forbrænde sukker til at forbrænde fedt.

John Nieland forklarer:

- Det kræver næsten dobbelt så meget ilt for hjernen at forbrænde fedt – og når kroppen over en længere periode primært får energi fra fedt, kan det føre til iltmangel i hjernen. Det kan igangsætte eller forværre en række sygdomsmekanismer såsom inflammation, oxidativt stress og mitokondriel dysfunktion, der alle er forbundet med udviklingen af hjernesygdomme.

Patienter kan gøre meget selv

Det er vigtigt at påpege, at udviklingen af hjernesygdomme er kompleks og påvirkes af både genetiske og miljømæssige faktorer. Ikke alle genetisk disponerede personer vil nødvendigvis blive syge, men de er i højere risiko. John Nieland har derfor en opfordring til danskere, der enten er i risikogruppen eller allerede har fået diagnosen:

 - Vores forsøg er lavet på mus, og vi har ikke afprøvet det på patienter endnu. Men vi har data, der viser, at mennesker med nedsat fedtforbrænding er beskyttet mod sclerose, Parkinsons og har mindre risiko for at blive ramt af ALS. Derfor er vi overbeviste om, at det at spise en tilpasset sund diæt kan bidrage til at forbygge sygdomme og muligvis nedregulere eller reducere sygdommens fremskridt. Så hvis man er i risiko, er det værd at overveje ens kostvaner.

Har man allerede fået stillet diagnosen, skal man som enkeltperson vide, at der faktisk er rigtigt meget, man selv kan gøre – og som ikke involverer lægen. Ifølge John Nieland ville det f.eks. være en god idé at henvise sclerosepatienter til en diætist, selvom det ikke er standardpraksis i dag.

Medicin til fremskreden sygdom

John Dirk Nieland har brugt sin forskning til at starte biotekselskabet 2N Pharma, der udvikler medicin baseret på ovenstående og netop forsøger at regulere den dysfunktionelle metabolisme i hjernen. Virksomhedens har bl.a. modtaget 1 mio. dollars fra det amerikanske forsvarsministerium til udvikling af biomarkører mod ALS og 10 mio. kroner fra BioInnovation Institute.

Men ifølge John Nieland er det dog langt fra alle, der overhovedet har behov for medicin. Kostændringer bør være førstevalg:

- I de tidlige stadier af sygdommen tyder det på, at kost kan være meget effektivt, og det anbefales at starte med dette. Når sygdommen er fremskreden, bliver balancen i kroppen så forstyrret, at medicin kan blive nødvendig.  

FAKTA
Tal for hjernesygdomme

I Danmark anslår Videncenter for Demens, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Med en befolkning, der bliver ældre og ældre, forventes antallet at stige kraftigt

Antallet af danskere, der får diagnosen sclerose, er fordoblet på 20 år. Ifølge Scleroseforeningen var der i 1950 2457 danskere med sclerose. I dag er tallet knap 19.000.

Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.

Ifølge Lundbeckfonden er den direkte omkostning til at behandle patienter med hjernesygdomme i Danmark årligt godt 39 milliarder kroner.

 

FAKTA
Hvad skal du spise?

En sund diæt bør blandt andet indeholde lidt eller ingen mættet fedt, tilstrækkeligt med protein, moderat indtag af kulhydrater, 600 gram frugt og grøntsager dagligt samt minimalt eller intet indtag af alkohol.

Nøgleord

Kontakter

John Dirk NielandLektorInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Tlf:22482276jdn@hst.aau.dk

Billeder

Lektor John Dirk Nieland fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet har sammen med et hold af kolleger gennemført forsøg på mus, der viser, at en kost med et højt indhold af mættet fedt forværrer sygdomsudviklingen.
Lektor John Dirk Nieland fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet har sammen med et hold af kolleger gennemført forsøg på mus, der viser, at en kost med et højt indhold af mættet fedt forværrer sygdomsudviklingen.
Download

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye