Frederiksberg Svømmehal blev unødigt dyr og forsinket
"Det er beklageligt for borgerne på Frederiksberg, at de har måttet vente yderligere et par år og står overfor at skulle betale et trecifret millionbeløb mere, end hvad renoveringen af svømmehallen ellers kunne have været gennemført for," siger Martin Skou Heidemann, direktør for Skou Gruppen.
Han tilføjer: "De beslutninger, som borgmesteren og kommunalpolitikerne har truffet, har medført en fordyrelse og forsinkelse af projektet. Og regningen er endnu ikke gjort op."
Frederiksberg Kommune valgte i januar 2022 at opsige samarbejdet om renoveringen med Skou Gruppen. Skou Gruppen er af den overbevisning, at dette skete på et uberettiget grundlag, og sagen er nu genstand for en voldgiftssag. Derfor kan der gå yderligere nogle år, før den fulde regning kan opgøres:
"Ud over de ekstra omkostninger, som skiftet af entreprenør og det nødvendige ekstraarbejde har medført, har Skou Gruppen fremsat et større millionkrav mod kommunen. Vi forventer at få medhold i vores syn på sagen, som kort sagt er, at projekteringen og rådgivningen til kommunen var mangelfuld, fejlbehæftet og i strid med god byggeskik og gældende regler," siger Martin Skou Heidemann.
"Havde kommunen valgt at følge vores anbefalinger vedrørende ændringer i projektet, primært angående beton- og VVS-arbejdet, så ville svømmehallen have været åbnet for længst. Og kommunen ville ikke have stået tilbage med en nær så stor ekstraregning," uddyber han.
Fakta om renoveringen af Frederiksberg Svømmehal:
- Medio 2020 indgik Frederiksberg Kommune en aftale med Skou Gruppen om renoveringen af svømmehallen.
- I efteråret 2020 advarede Skou Gruppen kommunen imod brugen af en forkert betontype og påpegede, at noget af den eksisterende beton ville kræve arbejde ud over det foreskrevne i projektet.
- I september 2020 informerede Skou Gruppen kommunen og dennes rådgiver om, at udskiftningen af brugsvandsinstallationerne ikke kunne udføres som projekteret.
- I maj 2021 skulle svømmehallen have været afleveret, men Skou Gruppen havde endnu ikke modtaget projektering af VVS-installationerne fra kommunens rådgiver.
- I september 2021 blev om-projekteringen af VVS-installationerne afsluttet.
- I januar 2022 ophævede kommunen samarbejdet med Skou Gruppen.
- Derefter blev der påbegyndt stadeopgørelse samt forberedelse til syn og skøn i forbindelse med en voldgiftssag. Senere indgik kommunen aftale med en ny entreprenør.
"Havde kommunen og dens rådgiver imødekommet Skou Gruppen med hensyn til vores forslag til forbedringer af projektet og givet os en fair forlængelse af afleveringsfristen, kunne svømmehallen have været åbnet i foråret 2022," siger Martin Skou Heidemann.
"Nu afventer vi voldgiftssagen og forventer, at denne vil give Skou Gruppen medhold i vores byggefaglige vurderinger, på samme måde som vi tidligere har opnået medhold i sagen om Roskilde Svømmehal. Men desværre vil dette tage lang tid," siger han.
Kontakter
Adm. direktør og partner
Martin Skou Heidemann
+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk
Om Skou Gruppen
Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.
Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.
Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.
Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.
Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.
ARC-rejsegilde med poesi og solskin13.6.2023 07:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkernes neongule arbejdsveste strålede om kap med solen fra en skyfri blå himmel i går, da Skou Gruppen havde inviteret til rejsegilde på ARC – Amager Ressourcecenters nye kontor- og mandskabsbygning.
Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet6.6.2023 15:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet til ved at udbygge det gamle klubhus og etablere ny Center Court. Skou Gruppen har gennemført udbygningen af klubhuset i hovedentreprise fra maj 2022 til maj 2023.
Kom med når Minister for ligestilling besøger kvinder i byggeriet24.5.2023 11:20:16 CEST | Presseinvitation
Den 25. maj var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder.
Ældre boligforeninger i Holbæk renoveres fra kælder til kvist21.4.2023 11:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Skou Gruppen er gået i gang med en gennemgribende modernisering og renovering af to ældre ejendomme i Byggeforeningen af 1933, i daglig tale Byg33, i Holbæk.