Hver 3. dansker har planer om at se EM i fodbold
19.6.2024 11:51:12 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
En analyse fra energiselskabet Energi Fyn viser, at mere end hver tredje dansker har planer om at se med, når EM ruller over skærmen. Og hele 39 procent regner med, at de skal se OL på TV.

Sommeren 2024 bliver en fest for dem, der elsker at se sport i fjernsynet.
EM i fodbold blev skudt i gang i fredags, og lige inden juni bliver til juli, hopper årets Tour de France ryttere på cyklen i Firenze. Stort set samtidig indtager de ypperste tennisspillere i verden Wimbledon. Og i slutningen af juni skydes OL i gang i Paris.
Energiselskabet Energi Fyn har spurgt danskerne, om de forventer at se sport i fjernsynet denne sommer. Og det gør mange.
Hele 39,5 procent forventer at se OL i fjernsynet. 35,2 procent forventer at side foran skærmen for at se EM i fodbold. Og 33,6 er klar, når Tour de France skydes i gang.
- Vores analyse viser, at mange danskere forventer at bruge tid foran fjernsynet denne sommer. Det er også en sommer med masser af guf for de sportsglade danskere, lyder det fra Energi Fyns bredbåndsdirektør Carsten Nedergaard Hansen.
14. juli bliver der trængsel foran skærmen
Søndag den 14. juli, på den franske nationaldag, bliver der uden tvivl trængsel foran skærmen, når Tour de France rytterne skal over flere bjerge i en knap 200 km lang bjergetape, herrerne spiller finale i Wimbledon, og der er finale i EM i fodbold.
- Meget tyder på, at mange vil være at finde foran skærmen den 14. juli. Vejret kommer selvfølgelig til at spille en rolle, og så vil mange nok følge med fra deres feriedestination. Men hvis man helst ikke vil gå glip af noget, eller blive ramt af en skærm, der bare står og snurrer, så vil jeg anbefale, at man tjekker sin forbindelse, fortæller Carsten Nedergaard Hansen.
Carsten Nedergaard Hansen forklarer, at det er på tidspunkter, hvor mange fx gerne vil streame tv, at det er vigtigt, at man ikke kun tænker på forbindelsens hastighed.
-Bruger man internetforbindelsen til streaming gennem sit kabel-TV-stik, telefonstik eller via 5G, deler man forbindelsen med andre, og man må derfor leve med trængsel, afbrydelser og nedsat kvalitet, når der er mange på linjen. Det undgår man, hvis man har en fibernetforbindelse, for så har man nemlig ens egen personlige forbindelse, som går direkte til ens bolig, og man er derfor altid sikret hastighedsgaranti på fiberboksen. Man får ikke et mere stabilt signal end fiber, og hele familien kan uploade, downloade og streame på samme tid. Skal man streame EM-finalen eller en anden sportsbegivenhed på terrassen fx via sin Ipad, er det dog også nødvendigt, at det trådløse net i huset (WiFi) er gearet til det, understreger Carsten Nedergaard Hansen.
Mange ved ikke, at de nemt kan få fibernet
I analysen svarer mere end 43 procent, at de har fibernet, mens knap 20 procent har mobilt bredbånd. 17 procent har kabel-TV og lidt mere end 7 procent har ADSL-bredbånd. De resterende - mere end 12 procent af danskerne - ved ikke, hvilken internetforbindelse de har.
- Der er mange, som ikke er tilsluttet fibernettet, selvom de har mulighed for det. Mange ved ganske enkelt ikke, at de kan få en forbindelse, de ikke skal dele med naboen og genboen, og hvor nemt det egentlig er, fortæller Carsten Nedergaard Hansen, og forklarer, at mange blot kan opgradere til et fiberprodukt hos deres nuværende internetudbyder.
- Det er ganske nemt. Man bestiller blot et fiberprodukt hos sin nuværende udbyder. Har man ikke en fiberboks, bestiller man en fibertilslutning sammen med fiberproduktet.
Over en million danske husstande er i dag koblet på fibernettet. Energi Fyn tilbyder fibernet til 130.000 fynske husstande. Man kan nemt tjekke, om man kan få fibernet på https://fiberalliancen.dk/faafiber.
Energi Fyn har samlet en række gode råd til trådløst internet her - https://www.energifyn.dk/privat/fibernet/fiberforum/tradlost-internet/
Om analysen
Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 70.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. 1.003 personer deltog i undersøgelsen. Alle er 18 år og opefter. Dataindsamling er foretaget fra den 2. maj til den 7. maj 2024.
Nøgleord
Kontakter
Carsten Nedergaard HansenBredbåndsdirektørEnergi Fyn Bredbånd
Tlf:+45 24 81 07 28cha@energifyn.dkIda OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkLinks
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn skifter fiberteknologi og fremtidssikrer fibernettet på Fyn2.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år med den nuværende fiberteknologi er Energi Fyn nu klar til et markant teknologiskifte på det fynske fibernet. Skiftet gør det teknisk muligt at levere hastigheder på op til 10 Gbit/s i både upload og download til private og virksomheder.
Nu kan du søge et ekstra stort tilskud på 27.000 kr. til en varmepumpe30.1.2026 08:18:29 CET | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen åbner på torsdag den 5. februar med endnu bedre fordele til dig, der vil have en energivenlig og økonomisk varmeløsning. I 2026 er der et større tilskud på 27.000 kr. og samlet set 123,6 mio. kr. i puljen.
Det blæser, og vindmøllerne drejer rundt. Så hvorfor stiger elprisen?28.1.2026 08:09:52 CET | Pressemeddelelse
Undrer du dig også? Vi har lært, at når vindmøllerne er på ekstra arbejde, så plejer det at give lave elpriser. Men hvorfor er det så ikke tilfældet nu?
Hvad koster det at køre elbil om vinteren?21.1.2026 08:26:34 CET | Pressemeddelelse
I øjeblikket er vejret koldt, og så falder elbilens rækkevidde. Energi Fyn har lavet regnestykket over, hvad en elbilist betaler for at holde sin bil kørende om vinteren.
Energi Fyn ansætter ny adm. direktør12.1.2026 15:56:20 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyns adm. direktør Bent Agerholm har valgt at gå på pension. Energi Fyn a.m.b.a.s bestyrelse har ansat Mette Rose Skaksen som ny adm. direktør. Hun tiltræder den 1. marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum