Nødradioer revet væk i POWER: ”Vores salg steg lodret med 2500%”
17.6.2024 13:37:22 CEST | Power | Pressemeddelelse
Komplet udsolgt af radioer med solceller og håndsving. Det er meldingen fra POWER, efter forsvarsministeren i lørdags meldte ud, at alle danskere skal kunne klare sig selv i tre dage i en krisesituation. ”Vi har fuldstændig udsolgt i hele Norden. Jeg har aldrig oplevet noget lignende”, siger salgschef i elektronikkæden.

Meldingen kom lørdag klokken 15.30: Alle danskere skal kunne klare sig selv i tre dage i en nødsituation. I sekunderne efter oplevede elektronik- og hvidevarekæden POWER et decideret stormløb mod virksomhedens hjemmeside, hvor danskerne rev hundredvis af små bærbare radioer ned fra hylderne. Senere skete det også i kædens 27 butikker.
- Jeg har været i POWER i syv år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vores salg af radioer steg lodret med lige knap 2500%, og enkelte modeller er allerede udsolgt, siger Nicolai Ravn, salgschef i POWER.
Mest populær var en radiomodel fra mærket Denver med solceller og håndsving, som POWER i løbet af weekenden langede så mange over disken af, at den nu er udsolgt ikke blot i POWER Danmark, men også fra kædens nordiske centrallager.
- Vi er i gang med at skaffe alle dem, vi kan komme i nærheden af, og forhåbentlig ser situationen anderledes ud om ganske få dage. Men lige nu er status, at der er udsolgt af de helt basic modeller, som kun kræver håndkraft og solens stråler, forklarer Nicolai Ravn.
Fra lørdag eftermiddag og frem har de bærbare radioer – meget atypisk – ligget i Top 5 i POWERs interne salgsstatistik.
- Det er jo ikke en varegruppe, som vi sælger så mange af til daglig. Så det ramte os som en kæmpe overraskelse. Jeg tror ikke, at radioerne som varekategori har været så hypet siden overgangen fra FM til DAB, slutter Nicolai Ravn.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk glæder vi os til at få i telefonen. Ring til vores presseansvarlige på tlf. 2133 8088, eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
POWER-direktør frygter for sine ansattes sikkerhed: ”Det ender galt”.30.5.2026 12:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Butikstyverier, konfrontationer og trusler på livet. Det er hverdag for de ansatte i flere af elektronik- og hvidevarekæden POWERs 29 butikker rundt omkring i landet. Især butikken i Aarhus-bydelen Viby har været hårdt ramt med 14 tilfælde alene i maj. POWER-direktør Jesper Boysen føler sig magtesløs og kritiserer politi og politikere: ”Det ender helt galt, hvis de ikke træder i karakter”.
POWER i voldsom ekspansion: Åbner i Field’s og Bruuns Galleri - og udvider i Ringsted og Holbæk12.5.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER fortsætter sin markante vækst i Danmark med to nye butikker samt udvidelse af to eksisterende. Butik nr. 30 og 31 i Danmark bliver begge åbnet i shoppingcentre - en i Field’s i København og en i Bruuns Galleri i Aarhus. Samtidig bliver de to eksisterende butikker i Ringsted og Holbæk udvidet betydeligt. ”Det bliver et helt vanvittigt – og vanvittigt spændende – efterår”, lover POWERs administrerende direktør.
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
Åbner på fredag: Elektronikbutik tilbage på Fisketorvet efter 15 år16.2.2026 11:55:00 CET | Pressemeddelelse
15 år er der gået, siden kunderne sidst kunne købe støvsugere og iPhones på Fisketorvet, men lige om lidt kan de igen handle elektronik i shoppingcentret. På fredag – den 20. februar kl. 07.00 - åbner POWER Fisketorvet, og direktøren glæder sig: ”Vi har planlagt en åbningsfest, der kommer til at give genlyd”.
Jan Toftegaard vender tilbage til Punkt1-kæden: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 08:17:24 CET | Pressemeddelelse
Der skal nye skilte på hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg. Her har Jan Toftegaard nemlig besluttet, at butikken fra nytår bliver en del af Punkt1-kæden i stedet for Hvidt & Frit. Han er ikke i tvivl om, at det i høj grad vil komme alle butikkens kunder til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum