POWER-direktør frygter for sine ansattes sikkerhed: ”Det ender galt”.
30.5.2026 12:20:32 CEST | Power | Pressemeddelelse
Butikstyverier, konfrontationer og trusler på livet. Det er hverdag for de ansatte i flere af elektronik- og hvidevarekæden POWERs 29 butikker rundt omkring i landet. Især butikken i Aarhus-bydelen Viby har været hårdt ramt med 14 tilfælde alene i maj. POWER-direktør Jesper Boysen føler sig magtesløs og kritiserer politi og politikere: ”Det ender helt galt, hvis de ikke træder i karakter”.

Fredag klokken 15.05 blev varehuschef Tor Jøker Jørgensen kaldt ind i butikken i Viby. Personalet havde spottet en kendt butikstyv, som besøgte butikken for fjerde gang i maj, og en ansat havde set ham putte to højttalere ned i sin taske. Varehuschefen henvendte sig derfor til manden.
- Det endte efter noget palaver med, at tasken blev åbnet, og jeg fik vores to højttalere tilbage. Da jeg så fulgte ham ud af butikken, hvæsede han: ”Pas på, du ikke får en kniv i maven. Jeg slicer dig og knækker din næse, næste gang jeg ser dig”. Det er klart, at det påvirker mig. Men det er jo mest af alt mine ansatte, jeg tænker på, forklarer Tor Jøker Jørgensen.
POWER Viby har haft 14 tilfælde med butikstyverier alene i maj, og varehuschefen anslår, at der samlet har været ca. 50 tilfælde af butikstyveri i butikken i 2026.
- Butikstyveri er en ting, men når mit personale bliver udsat for trusler, så går det over min grænse. Det er ekstremt utrygt, og min største frygt er, at jeg får et liv på samvittigheden, fordi jeg ikke har kunnet sørge for, at mine medarbejdere er ordentligt beskyttet, forklarer Tor Jøker Jørgensen.
Opgiver ofte på forhånd
Fredag blev der straks ringet til politiet på 114, efter truslen var blevet fremsat. Her lød beskeden, at politiet ikke kunne gøre noget, men at der skulle ringes 112, hvis personen dukkede op igen.
- Jeg kan se på min opkaldshistorik, at jeg har ringet 114 i alt seks gange i maj. De to af gangene er politiet kommet. Og jeg har ringet 112 i alt tre gange i maj, men her er politiet ikke dukket op nogen af gangene. Beskeden har været, at de har haft for travlt, så ofte opgiver jeg at ringe på forhånd. For et par uger siden sagde en betjent direkte til mig, at det jo ikke var ulovligt, hvis en person truede mig – det er det kun, hvis jeg er offentligt ansat, forklarer Tor Jøker Jørgensen.
- Politikerne må træde i karakter
I Viby taler POWER nu sammen med nabobutikkerne om at hyre private vagter, som forhåbentligt kan være med til at dæmme op for butikstyvene. Men problemet med tyveri og truende adfærd er ikke kun kendt i POWER Viby.
- Vi ser desværre udviklingen over hele linjen. Det er klart, at sagerne fra Viby er voldsomme, men der er de senere år sket en generel forråelse, som går hårdt ud over vores personale. Og det er simpelthen urimeligt. Man skal kunne møde ind på sit arbejde og føle sig tryg – også i POWER, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Han ønsker mest af alt at se hurtig handling fra politisk hold.
- Jeg ved godt, at problematikken ikke er klaret med et hurtigt fingerknips. Men jeg savner virkelig at se nogle politikere, som tager de her nødråb fra os og andre detailkæder alvorligt. For hvis ikke de træder i karakter – hurtigt – så er jeg bange for, at det kan ende helt galt, siger Jesper Boysen.
POWER har i dag 1200 fordelt på 29 butikker rundt om i Danmark.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPOWER Danmark
Ring til POWERs presseansvarlige på tlf. 2133 8088 (vi modtager desværre ikke dine sms'er), eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Eksplosivt GTA 6-salg i POWER: ”Vi solgte 100 spil på et minut”25.6.2026 08:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Det længe ventede spil ”GTA 6” blev i nat frigivet i forsalg i Danmark. Og det gav travlhed hos elektronik- og hvidevarekæden POWER, hvor de på et tidspunkt solgte 100 spil i minuttet. ”Efterspørgslen var eksplosiv fra sekund 1”, siger salgschef Jonas Lindquist.
POWERs salg af klimaprodukter eksploderer: 565 % fremgang22.6.2026 15:08:54 CEST | Pressemeddelelse
Klimaprodukter går lige nu som – ja – varmt brød i POWER, hvor salget af ventilatorer, vifter og airconditionanlæg i den forgangne weekend steg med 565 %. Og de svedende danskere køber fortsat ind til den kommende weekend, hvor det trækker op til hedebølge. ”Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år”, siger salgschef Daniel Olesen.
POWER i voldsom ekspansion: Åbner i Field’s og Bruuns Galleri - og udvider i Ringsted og Holbæk12.5.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER fortsætter sin markante vækst i Danmark med to nye butikker samt udvidelse af to eksisterende. Butik nr. 30 og 31 i Danmark bliver begge åbnet i shoppingcentre - en i Field’s i København og en i Bruuns Galleri i Aarhus. Samtidig bliver de to eksisterende butikker i Ringsted og Holbæk udvidet betydeligt. ”Det bliver et helt vanvittigt – og vanvittigt spændende – efterår”, lover POWERs administrerende direktør.
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
Åbner på fredag: Elektronikbutik tilbage på Fisketorvet efter 15 år16.2.2026 11:55:00 CET | Pressemeddelelse
15 år er der gået, siden kunderne sidst kunne købe støvsugere og iPhones på Fisketorvet, men lige om lidt kan de igen handle elektronik i shoppingcentret. På fredag – den 20. februar kl. 07.00 - åbner POWER Fisketorvet, og direktøren glæder sig: ”Vi har planlagt en åbningsfest, der kommer til at give genlyd”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum