Borgmester inviterer til verdenstopmøde om sunde måltider
17.6.2024 13:47:22 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) deler viden og erfaring om klimavenlige måltider med europæiske kollegaer til verdenstopmøde i København.

D. 17. og 18. juni sætter blandt andet borgmestre fra Paris og Milano sig til bords med Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) for at lade sig inspirere af hinanden til at skabe sunde og klimavenlige måltider til borgerne.
- København positionerer sig som verdens bedste til at sikre klimavenlige måltider til bl.a. skoler, daginstitutioner, plejehjem og sociale tilbud. Jeg ser frem til at dele vores erfaringer med repræsentanter fra andre land og byer og lære mere om, hvordan de griber opgaven an, siger Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager.
-Det er essentielt, at vi lytter til erfaringer og samarbejder på tværs af lande og regioner for at skabe et bæredygtigt fødevaresystem globalt. Derfor ser jeg utrolig meget frem til konferencen, hvor vi netop får muligheden for at dele viden og erfaringer med repræsentanter fra andre lande og byer, siger Betina Bergmann Madsen, fagkoordinator og udbudsjurist i fødevarekategorien i Børne- og Ungdomsforvaltning.
Prisvindende fødevareindkøb
Når der bliver købt pasta, grøntsager og frugt til Københavns Kommunes offentlige køkkener, er det med fokus på at belaste klimaet mindst muligt.
Den ambition er man lykkedes med i en sådan grad, at det har indbragt Børne- og Ungdomsforvaltningen, som er ansvarlig for hele kommunens fødevareindkøb, en fornem pris for fødevareindkøb i verdensklasse.
Københavns kommune har desuden allerede nået målet om at reducere fødevareindkøbenes klimaaftryk med 25 procent inden 2024. Ikke mindst består 85 procent af de 70.000 måltider, der dagligt bliver produceret i de københavnske offentlige køkkener af økologiske fødevarer.
Københavns gode resultater ønsker Jakob Næsager at dele til verdenstopmødet, så andre kan få inspiration til selv at gå i en mere klimavenlig retning.
På konferencen deltager blandt andet borgmesteren i Paris, Audrey Pulvar, viceborgmester i Milano Anna Scavuzzo, medlem af byrådet i Hamborg Andrea Nunne samt Filippo Gavazzeni, der er leder af Milan Urban Food Policy Pact, der er en bæredygtighedspagt om international fødevarepolitik.
Fakta
- Børne- og Ungdomsforvaltningen står for alt fødevareindkøb til byens borgere i Københavns Kommune.
- Børne- og Ungdomsforvaltningen modtog i efteråret 2022 prisen ”Special-Mention” i kategorien Sustainable Diets & Nutrition i Rio de Janeiro i Brasilien. Prisen blev uddelt af Milan Urban Food Policy Pact, der er en bæredygtigheds-pagt om international fødepolitik.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Nyt initiativ: Én stor fælles sidste skoledag i Fælledparken for alle Københavns afgangselever7.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt afholdes sidste skoledag for alle Københavns afgangselever 13. maj i Fælledparken som en endagsfestival. Med initiativet vil Københavns Kommune gøre op med tidligere års uroligheder på sidste skoledag og i stedet skabe én fælles, tryg afslutning med de unges favoritmusikere, madboder og festlige aktiviteter. Festivalen bliver helt uden alkohol.
Fakta om de københavnske folkeskoler13.3.2026 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen er et varmt emne i valgkampen, og for at give debatten et godt afsæt kommer her fakta om folkeskolerne i København.
København sætter dato på, hvornår det bliver billigere at være børnefamilie i hovedstaden12.3.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at have børn i dagtilbud fra d. 1. maj i København. Det har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune onsdag eftermiddag besluttet.
Rigshospitalet og A.M.S. Auto bliver hyldet for at gøre en særlig indsats for københavnske elever19.2.2026 15:09:04 CET | Pressemeddelelse
Foran et stort publikum på Københavns Rådhus blev A.M.S. Auto og Rigshospitalet hyldet for deres ekstraordinære indsats for byens erhvervspraktikanter.
Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne4.2.2026 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) mener, at Socialdemokratiets forslag om små klasser på 14 elever giver anledning til flere bekymringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum