Vi aner ikke, om nye biologiske løsninger skader miljøet

I årtier har landbruget, industrien og det offentlige brugt kemiske løsninger til at fjerne ukrudt, bekæmpe skadedyr og gøde jorden. 

De seneste knap ti år er der dog sket et skifte. I stigende grad byttes kemiske produkter ud med nye, grønne, biobaserede løsninger. Løsninger, som kan indeholde levende mikroorganismer, der er udviklet til at klare en bestemt opgave.

Skiftet sker for at skåne naturen, men vi ved for lidt om, hvilken effekt de biologiske løsninger har på miljøet og økosystemerne, forklarer professor Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

- Det er enormt positivt, at der kommer masser af nye biologiske midler på markedet i disse år, for formålet er jo at passe på naturen. I vores iver efter at håndtere klima- og biodiversitetskrisen skal vi dog være sikre på, at de nye løsninger ikke har uforudsete bivirkninger, siger han og fortsætter:

- Derfor er vi meget glade for, at Novo Nordisk Fonden har givet 60 millioner kroner til, at vi sammen med forskere fra andre danske universiteter kan udvikle bedre og mere effektive metoder til at undersøge disse nye biologiske virkemidler.

Bag om projektet

Forskningsprojektet har fået navnet EMBARQ (Evaluating Microbiome Based Applications for Risk Quantification). Københavns Universitet er leder af projektet og har fået den største bevilling på 24 millioner kroner. Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har fået 18 millioner kroner, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut har begge fået 9 millioner kroner. I alt 60 millioner kroner. Hvert år adresserer Novo Nordisk Fonden tre store samfundsmæssige og globale udfordringer gennem deres Challenge-program.EMBARQ har fået penge fra programmet inden for temaet: ‘Integration af sikkerheds- og miljømæssige bæredygtighedsvirkninger af biobaserede løsninger’. Forskningsprojektet løber over seks år.

Computermodel skal forudsige effekten

En af ambitionerne med det nye forskningsprojekt er at udvikle en avanceret computermodel, der kan vurdere, hvilken effekt et biologisk virkemiddel vil have på et økosystem. Håbet er, at forskerne kan få en præcis vurdering ved blot at fodre computeren med genomisk data om de mikroorganismer, der er i produktet. 

- Forskningsprojektet er et stort tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. Det gør, at vi forhåbentlig kan levere nogle resultater såsom computermodellen – som vi ikke ville kunne udvikle alene, siger Carsten Suhr Jakobsen.

Når projektet er slut, er håbet, at industri og lovgivere har fået ny viden, der kan danne grundlag for at udvikle lettilgængelige og hurtige risikovurderingsmetoder til enten at godkende eller afvise nye biologiske løsninger. 

- I EU er det desværre sådan, at bureaukrati og regulering gør det både dyrt og meget tidskrævende at få godkendt nye løsninger. Med projektet her håber vi, at vi kan give nogle effektive værktøjer til de myndigheder, der skal behandle nye løsninger, så vi hurtigt kan få mere skånsomme biologiske midler i brug, siger han.