Vi aner ikke, om nye biologiske løsninger skader miljøet
Biologi erstatter i stigende grad kemi i bekæmpelsen af ukrudt og skadedyr, men vi ved for lidt om, hvordan nye biologiske løsninger påvirker miljøet. Det skal et nyt forskningsprojekt lave om på.

I årtier har landbruget, industrien og det offentlige brugt kemiske løsninger til at fjerne ukrudt, bekæmpe skadedyr og gøde jorden.
De seneste knap ti år er der dog sket et skifte. I stigende grad byttes kemiske produkter ud med nye, grønne, biobaserede løsninger. Løsninger, som kan indeholde levende mikroorganismer, der er udviklet til at klare en bestemt opgave.
Skiftet sker for at skåne naturen, men vi ved for lidt om, hvilken effekt de biologiske løsninger har på miljøet og økosystemerne, forklarer professor Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
- Det er enormt positivt, at der kommer masser af nye biologiske midler på markedet i disse år, for formålet er jo at passe på naturen. I vores iver efter at håndtere klima- og biodiversitetskrisen skal vi dog være sikre på, at de nye løsninger ikke har uforudsete bivirkninger, siger han og fortsætter:
- Derfor er vi meget glade for, at Novo Nordisk Fonden har givet 60 millioner kroner til, at vi sammen med forskere fra andre danske universiteter kan udvikle bedre og mere effektive metoder til at undersøge disse nye biologiske virkemidler.
Bag om projektet |
Forskningsprojektet har fået navnet EMBARQ (Evaluating Microbiome Based Applications for Risk Quantification). Københavns Universitet er leder af projektet og har fået den største bevilling på 24 millioner kroner. Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har fået 18 millioner kroner, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut har begge fået 9 millioner kroner. I alt 60 millioner kroner. Hvert år adresserer Novo Nordisk Fonden tre store samfundsmæssige og globale udfordringer gennem deres Challenge-program.EMBARQ har fået penge fra programmet inden for temaet: ‘Integration af sikkerheds- og miljømæssige bæredygtighedsvirkninger af biobaserede løsninger’. Forskningsprojektet løber over seks år. |
Computermodel skal forudsige effekten
En af ambitionerne med det nye forskningsprojekt er at udvikle en avanceret computermodel, der kan vurdere, hvilken effekt et biologisk virkemiddel vil have på et økosystem. Håbet er, at forskerne kan få en præcis vurdering ved blot at fodre computeren med genomisk data om de mikroorganismer, der er i produktet.
- Forskningsprojektet er et stort tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. Det gør, at vi forhåbentlig kan levere nogle resultater såsom computermodellen – som vi ikke ville kunne udvikle alene, siger Carsten Suhr Jakobsen.
Når projektet er slut, er håbet, at industri og lovgivere har fået ny viden, der kan danne grundlag for at udvikle lettilgængelige og hurtige risikovurderingsmetoder til enten at godkende eller afvise nye biologiske løsninger.
- I EU er det desværre sådan, at bureaukrati og regulering gør det både dyrt og meget tidskrævende at få godkendt nye løsninger. Med projektet her håber vi, at vi kan give nogle effektive værktøjer til de myndigheder, der skal behandle nye løsninger, så vi hurtigt kan få mere skånsomme biologiske midler i brug, siger han.
Kontakter
Carsten Suhr JacobsenProfessor og institutlederInstitut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet
Tlf:25 37 76 67csj@envs.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven1.9.2025 15:17:34 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog sætter seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg fokus på vores firbenede venner – og på hvilken rolle, vi har spillet i deres udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum